Den japanske yen faldt på de asiatiske markeder tirsdag og udslettede dermed nogle af de stærke gevinster, den havde i forhold til den amerikanske dollar i den foregående handel, da investorerne gennemgik resultaterne af valget til Japans overhus. I mellemtiden viste de bredere japanske markeder en afdæmpet reaktion efter genåbningen fra mandagens helligdag.

Sidste uges inflationsdata fra Tokyo viste en aftagende prispresse, hvilket igen reducerede forventningerne til en renteforhøjelse fra Bank of Japan i juli.

Prisen

USD/JPY i dag: Den amerikanske dollar steg med 0,25% mod yenen til ¥147,71, en stigning fra åbningsniveauet på ¥147,37 i handelssessionen. Parret nåede et intradag-lavpunkt på ¥147,20.

Mandagsafslutning: Yenen steg næsten 1% over for dollaren mandag – den første daglige stigning i tre valgsessioner – efter at det regerende parti led nederlag ved det japanske valg.

Valg til Japans overhus

Premierminister Shigeru Ishibas Liberale Demokratiske Parti (LDP) sikrede sig 47 pladser – færre end de 50, der var nødvendige for et flertal i overhuset med 248 pladser, ved valg, hvor halvdelen af pladserne var omstridte.

Resultaterne var ikke værre end forventet, hvilket flyttede investorernes opmærksomhed mod Tokyos evne til at nå frem til en rettidig handelsaftale med Washington og premierminister Ishibas politiske skæbne.

Markederne reagerede kun beskedent på LDP's tab, hvor japanske aktier viste begrænset bevægelse, da handlen genoptoges efter mandagens ferie.

Analytikerkommentar

Hardman, chefstrateg for valutaveksling hos MUFG Bank, udtalte: "Den indledende lettelse i yenen vil sandsynligvis være kortvarig, da den regerende koalition undgik et mere alvorligt nederlag, og Ishiba synes fast besluttet på at holde fast i magten."

Han tilføjede: "Stigende politisk usikkerhed kan dog komplicere Japans bestræbelser på at færdiggøre en handelsaftale med USA og indebære nedadgående risici for både økonomien og yenen."

BOJ-renteudsigter

Inflationsdata offentliggjort fredag viste, at Japans kerneinflation aftog mere end forventet i juni, hvilket tyder på et svagere prispres på centralbanken.

Som følge heraf faldt markedsprissætningen for en renteforhøjelse på 25 basispoint fra BOJ i juli fra 45 % til 35 %.

Investorer afventer nu yderligere data om inflation, beskæftigelse og lønvækst for at revurdere sandsynligheden for fremtidige pengepolitiske stramninger.

Trods årevis med amerikanske handelsrestriktioner er den kinesiske telegigant Huawei stille og roligt blevet en af Kinas stærkeste konkurrenter inden for kunstig intelligens.

Virksomheden, der er baseret i Shenzhen, ses ikke kun som Kinas svar på den amerikanske AI-chipleder Nvidia, men var også blandt de første til at tjene penge på AI-modeller gennem industrielle applikationer.

"Huawei har været tvunget til at skifte og udvide sit kernefokus i løbet af det seneste årti på grund af flere eksterne faktorer," sagde Paul Triolo, partner og senior vicedirektør for Kina hos konsulentfirmaet DGA-Albright Stonebridge Group.

Denne ekspansion har ført virksomheden ind på forskellige områder – fra smarte biler og operativsystemer til de kritiske teknologier, der driver AI-revolutionen, herunder avancerede halvledere, datacentre, chips og store sprogmodeller.

"Intet andet tech-firma har demonstreret dette niveau af kompetence på tværs af så mange komplekse og barriererprægede sektorer," tilføjede Triolo.

Selv Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, anerkendte for nylig Huaweis fremskridt og beskrev virksomheden som "en af de mest magtfulde tech-virksomheder i verden" og advarede om, at Huawei kunne erstatte Nvidia på det kinesiske marked, hvis Washington fortsætter sine eksportrestriktioner på avancerede chips.

Nvidias markedsværdi oversteg 4 billioner dollars i sidste uge, hvilket gør det til det mest værdifulde selskab globalt takket være dets banebrydende processorer og dets CUDA-computerplatform, branchestandarden for træning af AI-modeller.

Men den dominans bliver nu udfordret, da Huawei viser sig i stand til at levere ydeevne af høj kvalitet på tværs af et bredt spektrum.

Fra lille distributør til nationalhelt

Huawei blev grundlagt i 1987 af den ambitiøse iværksætter Ren Zhengfei og startede som en lille distributør af telefoncentraler fra en lejlighed i Shenzhen.

Med tiden voksede det til en vigtig aktør inden for telekommunikation og ekspanderede først til vækstmarkeder som Afrika, Mellemøsten, Rusland og Latinamerika, før det brød ind i Europa.

I 2019 var Huawei godt positioneret til at drage fordel af den globale lancering af 5G-netværk og var blevet en af de førende smartphoneproducenter. De begyndte også at designe deres egne chips gennem deres HiSilicon-enhed.

Men dens succes tiltrak sig opmærksomhed – især fra USA, som gentagne gange beskyldte Huawei for at true den nationale sikkerhed, påstande som virksomheden konsekvent har benægtet.

I 2019 gav USA Huawei et hårdt slag ved at sætte virksomheden på en sortliste over handel, der forhindrede amerikanske virksomheder i at handle med virksomheden.

Dette reducerede omsætningen fra dens forbrugerenhed - dengang den største - til omkring 34 milliarder dollars i 2021, halvdelen af det foregående års samlede beløb.

Alligevel fortsatte virksomheden med udviklingen af AI-chips, selv efter at yderligere sanktioner i 2020 afbrød sine bånd med Taiwans TSMC.

I 2019 lancerede Huawei sin Ascend 910 AI-processor som en del af en strategi om at opbygge et omfattende, end-to-end AI-økosystem.

Selvom sanktionerne havde til formål at lamme Huawei, hjalp de i stedet med at gøre det til et nationalt symbol, især efter anholdelsen af finansdirektøren og grundlæggerens datter Meng Wanzhou i Canada i 2018 for påståede overtrædelser af sanktioner relateret til Iran.

"De amerikanske restriktioner skubbede Huawei i armene på den kinesiske regering på en måde, som Ren Zhengfei længe havde forsøgt at undgå," sagde Triolo, "men de accelererede i sidste ende virksomhedens fremskridt inden for AI."

Comebacket

I 2023 oplevede Huaweis forbrugerforretning en stærk genopretning takket være lanceringen af en smartphone med, hvad analytikere siger er en avanceret, Kina-produceret chip.

Den overraskende chip var indirekte forbundet med det kinesiske firma SMIC, som også er underlagt amerikanske sanktioner.

Selvom halvlederanalytikere mener, at chippens produktionskapacitet er begrænset, beviste Huawei, at de var tilbage i spillet.

Der dukkede snart rapporter op om en ny AI-chip, Ascend 910B, og virksomheden forbereder sig nu på masseproduktion af næste generations 910C.

"Huawei har gjort betydelige fremskridt med at emulere højtydende GPU-funktioner ved hjælp af klynger af mindre avancerede chips," sagde Jeffrey Towson, Managing Partner hos TechMoat Consulting.

I april afslørede Huawei sit CloudMatrix 384-system, der forbinder 384 Ascend 910C-chips i en enkelt datacenterklynge.

Analytikere bemærkede, at systemet overgår Nvidias GB200 NVL72 i nogle benchmarks.

"Huawei indhenter ikke bare det forsømte – det redefinerer, hvordan AI-infrastruktur bør fungere," udtalte en nylig Forrester-rapport.

Virksomheden udviklede også sin egen softwarestak til at erstatte CUDA, kaldet CANN, hvilket styrkede sine interne softwarekapaciteter.

"AI-kapløbet handler ikke kun om hurtigere chips – det handler også om udviklingsværktøjer, og Huawei er ved at bygge en full-stack-løsning," tilføjede rapporten.

Men Huaweis ambitioner rækker ud over blot at udfordre Nvidia. Chips er kun én byggesten i deres bredere AI-strategi.

I dag spænder Huaweis aktiviteter over hele AI-værdikæden – fra chips og computerkraft til modeller og applikationer.

I 2023 blev dens IKT-infrastrukturenhed – som omfatter 5,5G-netværk og industrielle AI-systemer – dens største indtægtskilde og genererede 362 milliarder yuan.

Gennem sin cloud-afdeling, Huawei Cloud (grundlagt i 2017 for at konkurrere med AWS og Oracle), driver virksomheden datacentre drevet af Ascend-chips og CloudMatrix-systemer.

Den bruger disse til at træne sin Pangu-serie af AI-modeller, som er skræddersyet til sektorer som sundhedspleje, finans, regering, industri og bilindustrien. Disse modeller er blevet implementeret i over 20 brancher i det seneste år.

"Ofte bliver vores ingeniører på stedet i flere måneder – selv i fjerntliggende miner – for at implementere AI-løsninger," sagde Jack Chen, marketingdirektør for Huaweis olie-, gas- og minedriftsenhed.

I maj implementerede virksomheden over 100 autonome elektriske lastbiler drevet af 5G, AI og Huaweis cloud-infrastruktur til at transportere kul og jord.

Chen tilføjede, at denne teknologi "kan replikeres bredt i Centralasien, Latinamerika, Afrika og Asien-Stillehavsregionen."

Huawei har også gjort sine Pangu-modeller til åben kildekode i et forsøg på at udvide sin globale rækkevidde og styrke det, de kalder deres "Ascend-økosystem" - en komplet pakke af intelligente produkter bygget på Ascend-chips.

Patrick Moorhead, administrerende direktør for Moor Insights & Strategy, udtalte til CNBC: "Jeg forventer, at Huawei vil skubbe Ascend-chips ind i lande, der er kendte som Belt and Road."

Han konkluderede, at virksomheden inden for 5 til 10 år kunne opbygge en betydelig markedsandel i disse lande – ligesom den gjorde før inden for telekommunikation.

Amerikanske aktieindeks steg i løbet af mandagens handel, da investorerne nøje fulgte den kommende virksomhedsregnskabssæson.

Handelsminister Howard Lutnick bekræftede, at 1. august fortsat er en fast frist for implementeringen af toldsatser, selvom han indikerede, at dialogen med de berørte lande kunne fortsætte efter denne dato.

Senere på ugen forventes der indtjeningsresultater fra flere store amerikanske tech-virksomheder, hvor Alphabet og Tesla efter planen vil offentliggøre onsdag.

Hvad angår markedsudviklingen, steg Dow Jones Industrial Average med 0,5% (224 point) til 44.566 kl. 16:33 GMT. Det bredere S&P 500-indeks steg med 0,6% (38 point) til 6.335, mens Nasdaq Composite steg med 0,7% (160 point) til 21.054.

Zinkpriserne steg under mandagens handel på London Metal Exchange og nåede det højeste niveau i fire måneder, efter at data viste, at mere end halvdelen af de børsregistrerede lagre var øremærket til udtag.

Data fra LME's lagre viste, at de samlede zinklagre er på 118.200 tons, hvor næsten 50% - cirka 59.900 tons - allerede er allokeret til levering, hvilket øger forventningerne om strammere udbud.

Natalie Scott-Gray, senior metalanalytiker hos StoneX, kommenterede, at det fortsat er uklart, om den seneste bevægelse i lagrene er drevet af reel efterspørgsel eller af kommercielle aftaler om at drage fordel af lagerudbyttet.

Hun tilføjede i en kommentar til Reuters, at hvis lignende mængder ikke returneres til børsen i de kommende uger, kan det være tegn på en reel efterspørgsel fra det europæiske marked.

I mellemtiden faldt det amerikanske dollarindeks med 0,7 % til 97,7 point kl. 16:19 GMT efter at have registreret et højdepunkt på 98,5 og et lavpunkt på 97,7.

I handlen steg de mest aktive zinkfutures på London Metal Exchange med 0,4% til 2.834 dollars pr. ton, efter at have nået 2.876 dollars - det højeste niveau siden 28. marts.