Den japanske yen steg i den asiatiske handel mandag i starten af den sidste handelsuge i 2025 mod en kurv af globale valutaer og bevægede sig ind i positivt territorium i forhold til den amerikanske dollar. Stigningen kom efter at opsummeringen af udtalelserne fra Bank of Japans seneste pengepolitiske møde viste, at de politiske beslutningstagere var enige om behovet for at fortsætte med at hæve renten.

Nogle medlemmer advarede om, at centralbanken kunne sakke bagud i forhold til normaliseringen af pengepolitikken, og bemærkede, at det at vente på endnu et møde kunne udgøre en "betydelig risiko", da realrenterne i Japan fortsat er blandt de laveste globalt.

Prisoversigt

Japansk yen-kurs i dag: Dollaren faldt 0,3% mod yenen til 156,06 fra et åbningsniveau på 156,50 efter at have nået et handelshøjdepunkt på 156,53.

Yenen sluttede fredagens session med et fald på 0,35% mod dollaren, hvilket var det første fald i fire sessioner, efter at den japanske regering havde foreslået rekordstore udgifter for det næste regnskabsår.

I sidste uge steg yenen med omkring 0,8 % i forhold til dollaren, hvilket var den første ugentlige stigning i tre uger. Den blev støttet af renter fra lavere niveauer og gentagne advarsler fra japanske embedsmænd om muligheden for intervention for at støtte den lokale valuta.

Oversigt over Bank of Japans synspunkter

Tidligere mandag i Tokyo offentliggjorde Bank of Japan et resumé af holdningerne fra sit seneste pengepolitiske møde, der blev afholdt den 18.-19. december, hvilket resulterede i en rentestigning til 0,75 %, det højeste niveau siden 1995.

Resuméet viste et klart skift mod en mere aggressiv holdning blandt de fleste bestyrelsesmedlemmer, hvor flere pegede på behovet for yderligere rentestigninger i fremtiden. Medlemmerne var enige om, at gradvise rentestigninger og nedtrapning af pengepolitiske stimuli er nødvendige for at sikre langsigtet prisstabilitet.

Nogle politikere advarede om, at banken risikerer at sakke bagud i normaliseringsprocessen, og understregede, at det kunne være risikabelt at udsætte handlingen indtil et andet møde, da Japans realrenter fortsat er de laveste blandt de store økonomier.

Flere medlemmer bemærkede også, at Japans ekstremt lave renter i forhold til andre centralbanker bidrager til yenens svaghed, hvilket igen øger inflationspresset gennem højere importomkostninger.

Guvernøren for Bank of Japan, Kazuo Ueda, udtalte i sidste uge, at den underliggende inflation i landet støt accelererer og nærmer sig centralbankens mål på 2 %, hvilket bekræfter bankens parathed til at fortsætte med at hæve renten.

Japanske renter

Markedsprisningen for en renteforhøjelse på et kvart procentpoint fra Bank of Japan på januarmødet forbliver stabil på omkring 20 %.

Investorer afventer yderligere data om inflation, arbejdsløshed og lønvækst i Japan for at kunne revurdere disse forventninger.

De store Wall Street-indeks lå tæt på rekordhøjder i let handel fredag efter juleferien, da investorerne væddede på, at yderligere rentesænkninger og stærke virksomhedsindtjeninger vil presse markederne til nye højder næste år.

Benchmark-indekset S&P 500 nåede et rekordhøjt niveau inden for dagen og nærmede sig 7.000-pointsmærket, mens Dow Jones Industrial Average kun lå 0,3 % under rekordniveauet fra den 12. december.

Denne præstation fulgte efter en nylig stigning i amerikanske aktier efter måneder med ustabilt salg, hvor aktier relateret til kunstig intelligens kom under pres på grund af bekymringer over forhøjede værdiansættelser og stigende kapitaludgifter, der tyngede overskuddet.

Tegn på modstandsdygtighed i den amerikanske økonomi, udsigten til en mere lempelig pengepolitik med udnævnelsen af en ny formand for Federal Reserve næste år og fornyet appetit på AI-aktier har dog understøttet en markedsopsving. Dette har sat S&P 500, Dow Jones og Nasdaq på rette spor for tredje år i træk med stigninger.

Brian Jacobsen, cheføkonom hos Annex Wealth Management, udtalte, at 2026 sandsynligvis vil blive et prøveår for markederne, og bemærkede, at virksomhederne bliver nødt til at levere konkrete gevinster i produktivitet og profitmarginer fra kunstig intelligens og andre investeringer.

Ifølge data indsamlet af LSEG forventer analytikere, at S&P 500-indtjeningen vil stige med 15,5 % i 2026 sammenlignet med en forventet vækst på 13,2 % i 2025.

S&P 500 er steget med mere end 17 % siden starten af 2025, drevet af store dele af året af teknologiaktier med mega-cap-værdi, selvom opsvinget for nylig er blevet bredere til at omfatte cykliske sektorer som finans og råvarer.

Handlende holder også øje med, om den såkaldte "Santa Claus-rally" bliver en realitet i år. Dette sæsonbestemte mønster ser typisk stigninger i S&P 500 i løbet af årets sidste fem handelsdage og de første to handelsdage i januar, ifølge Stock Trader's Almanac. Perioden begyndte onsdag og løber til den 5. januar.

Klokken 9:39 Eastern Time steg Dow Jones Industrial Average med 10,77 point eller 0,02% til 48.741,93. S&P 500 steg med 9,97 point eller 0,14% til 6.942,02, mens Nasdaq Composite steg med 42,38 point eller 0,17% til 23.655,69.

Seks ud af de 11 S&P 500-sektorer steg, anført af informationsteknologi, mens forsyningsvirksomheder og industrisektorer klarede sig svagest.

Nvidia-aktier steg med 1,5%, efter at AI-chipdesigneren indvilligede i at licensere chipteknologi fra startup'en Groq og udnævne dens administrerende direktør.

Til sammenligning faldt Biohaven-aktierne med 1,4 %, efter at virksomhedens eksperimentelle depressionsmiddel ikke nåede det primære endepunkt i et forsøg i mellemfasen, hvilket bidrog til en række tilbageslag, som virksomheden har stået over for i år.

Coupang-aktier steg med 8,6%, efter at e-handelsfirmaet meddelte, at alle kundedata, der var lækket fra dets sydkoreanske aktiviteter, var blevet slettet af den formodede gerningsmand.

Amerikanske børsnoterede ædelmetalmineselskaber, herunder First Majestic, Coeur Mining og Endeavour Silver, steg også mellem 1,8 % og 3,3 %, da guld- og sølvpriserne nåede nye rekordhøjder.

Stigende aktier overgik antallet af faldende aktier på New York Stock Exchange med et forhold på 1,11:1, mens faldende emissioner førte stigningerne på Nasdaq med et forhold på 1,34:1.

S&P 500 registrerede 13 nye 52-ugers højdepunkter og ingen nye lavpunkter, mens Nasdaq Composite registrerede 18 nye højdepunkter og 52 nye lavpunkter i samme periode.

Verdens førende reservevaluta ser ud til at opleve sin svageste årlige præstation i mere end et årti. US Dollar Index (DXY), som måler dollaren mod en kurv af større valutaer, faldt med omkring 10 procent ved udgangen af september, med endnu større tab mod flere individuelle valutaer.

I samme periode faldt dollaren med 13,5 procent over for euroen, 13,9 procent over for den schweiziske franc, 6,4 procent over for den japanske yen og med 5,6 procent over for en kurv af større valutaer fra vækstmarkeder.

Hvad drev dollarudsalget i 2025?

Faldet afspejlede en kombination af langvarige strukturelle pres og nye sårbarheder, der blev mere udtalte i 2025.

Vedvarende bekymringer omfattede den stigende amerikanske gældsbyrde, som blev forværret af vedtagelsen af den såkaldte "Big Beautiful Act", sideløbende med en gradvis udhuling af den amerikanske vækstfordel, især midt i usikkerheden omkring toldsatser.

Samtidig opstod nye risici. Globale investorer begyndte at øge deres risikoafdækning mod amerikanske aktiver og dermed vende år med faldende risikoafdækning, hvor tilliden til den såkaldte "amerikanske exceptionalisme" var på sit højeste. Politisk usikkerhed tyngede også stemningen, lige fra spørgsmål om Federal Reserves uafhængighed til øget markedsfølsomhed over for toldrelaterede overskrifter.

Tilsammen skabte disse kræfter en af de mest bemærkelsesværdige episoder med dollarsvaghed i nyere tid.

Tre centrale spørgsmål frem mod 2026

1. Er dollaren i en strukturel nedadgående tendens?

Trods det kraftige fald på det seneste peger beviserne ikke på et fuldstændigt strukturelt sammenbrud af dollaren. Størstedelen af svagheden afspejler konjunkturbetingede og politisk drevne faktorer: aftagende amerikansk vækst, indsnævring af renteforskelle, vedvarende finansunderskud og forhøjet inflation. Ændringer i globale kapitalstrømme, fornyet afdækning af dollaraktiver og faldende tillid til amerikansk økonomisk politik tilføjede yderligere pres.

Når det er sagt, forbliver centrale strukturelle søjler intakte. Dollaren fortsætter med at dominere som verdens primære reserve- og afviklingsvaluta og bevarer sin attraktivitet som et sikkert tilflugtssted i perioder med stress.

Som følge heraf synes dollaren mere sandsynlig at være på vej ind i en længerevarende fase af konjunktursvaghed snarere end et langsigtet strukturelt fald.

2. Har faldet i 2025 gjort dollaren attraktiv igen?

Selvom det kraftige frasalg har forbedret værdiansættelserne sammenlignet med tidligere på året, tyder et længere historisk perspektiv på, at dollaren fortsat er relativt dyr. Blandt 34 store udviklede og vækstmarkedsvalutaer anses kun ni for at være mere overvurderede end dollaren. Dette antyder, at dollaren er blevet relativt billigere, men ikke reelt billig.

3. Hvordan bør investorer positionere deres porteføljer?

For amerikanske investorer giver dette miljø en mulighed for at øge eksponeringen mod ikke-amerikanske markeder, ikke kun fordi mange giver bedre risikojusterede afkast, men også fordi valutaeksponering nu tilbyder et større potentiale for opadgående stigning i forhold til dollaren.

For investorer uden for USA er dollareksponeringen ofte allerede høj på grund af den store vægtning af amerikanske aktier i globale indeks. I dette tilfælde bliver det afgørende at afbalancere omkostninger og fordele ved valutaafdækning.

Omkostninger og afkast ved afdækning varierer meget. De er tæt på nul for investorer i Storbritannien, når omkring 4 procent årligt i Japan eller Schweiz på grund af store renteforskelle og kan endda generere positive afkast for investorer i højrentemarkeder som Sydafrika.

Hvad kunne erstatte dollaren?

På lang sigt, selv med fortsat svag dollar, er det fortsat vanskeligt at identificere et klart alternativ. Guld har vundet popularitet som et sikkert tilflugtssted, men fraværet af pengestrømme komplicerer værdiansættelsen, mens dets høje volatilitet begrænser pålideligheden.

Den japanske yen virker attraktiv ud fra værdiansættelsesgrunde, men det er upraktisk at erstatte eksponering mod amerikanske aktier med japanske aktier udelukkende af valutamæssige årsager i betragtning af de amerikanske markeders dominans. Fuld afdækning til en tredje valuta øger også kompleksiteten og omkostningerne.

Som følge heraf synes en gradvis og fleksibel tilgang til valutaafdækning at være mest hensigtsmæssig, under hensyntagen til forskelle i inflation og renter på tværs af lande.

Dynamikken i handelskrigen og en midlertidigt sat Fed dominerer 2025

Dollaren forventes at ende 2025 i negativt territorium, hvilket vil udviske det foregående års gevinster og vende tilbage til niveauer fra 2022, på trods af at Federal Reserve stort set har holdt kursen på hold det meste af året.

Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus og lanceringen af "Handelskrig 2.0" tyngede stemningen, da investorerne frygtede, at toldsatser ville være mere skadelige for den amerikanske økonomi. Den efterfølgende indgåelse af handelsaftaler på relativt mere gunstige vilkår for USA bidrog dog til en beskeden genopretning af dollaren i løbet af sommeren.

Efterhånden som frygten for recession aftog, steg inflationsforventningerne på grund af bekymringer om prispåvirkningen af toldsatser, hvilket fik Fed til at indtage en forsigtig holdning og signalere en vilje til at gennemskue midlertidige prisstigninger, så længe sekundære inflationseffekter ikke opstod.

Arbejdsmarked og inflation: dilemmaet i 2026

I takt med at arbejdsmarkedet afkøles, står Federal Reserve over for risikoen for stagflation, et scenarie, der kan fortsætte ind i begyndelsen af 2026. Trods Jerome Powells bestræbelser på at dæmpe markedets forventninger til rentenedsættelser, prissætter investorerne yderligere lempelser i betragtning, især i betragtning af muligheden for at udpege en mere dueagtig Fed-formand.

Disse nedskæringer kan dog forekomme i en svagere økonomi snarere end i et miljø med lav inflation, hvilket gør dollaren sårbar over for yderligere pres, især i første halvdel af 2026.

Yenen

En genoptagelse af Fed-lempelser på et tidspunkt, hvor andre centralbanker har sat rentenedsættelserne på pause, efterlader dollaren udsat for yderligere svaghed, i hvert fald i første kvartal af 2026.

Mod yenen er niveauet på 140 fortsat en kritisk test, med en risiko for, at de japanske myndigheder griber ind, hvis valutaen svækkes til over 158-160 pr. dollar.

Samtidig kan Bank of Japan blive mere selvsikker i sin renteforhøjelse senere hen, især hvis lønvæksten fortsætter, og inflationen forbliver over 2 procent.

Euroen og pundet: forskellige veje

For euroen vil udviklingen i 2026 afhænge af den europæiske væksts modstandsdygtighed i forhold til tempoet i de amerikanske rentenedsættelser. Euro-dollar-parret kan bevæge sig tilbage mod 1,20 i et positivt scenarie eller falde til intervallet 1,13-1,10, hvis Europa skuffer.

Udsigterne for pundet synes mere udfordrende. Aftagende vækst og lempelse af inflationen mod 2 procentpoint medfører yderligere rentesænkninger fra Bank of England, hvilket indebærer yderligere pres på pundet.

I en diskussion med Matt Cunningham, økonom hos FocusEconomics, blev de vigtigste kræfter, der formede olie- og gasmarkederne i 2025, og udsigterne for 2026 undersøgt. Samtalen udforskede, hvordan økonomiske fundamentale forhold, politiske beslutninger og geopolitiske udviklinger påvirkede bevægelserne i råolie- og naturgaspriserne, og fremhævede de divergerende kurser for de to råvarer. Diskussionen vendte også frem mod næste år og behandlede forventninger til udbud og efterspørgsel, LNG-kapacitet og de geopolitiske risici, der fortsat vil definere de globale energimarkeder.

Hvad var de vigtigste økonomiske, fundamentale eller geopolitiske faktorer, der formede olie- og gaspriserne i 2025, og hvilke vil sandsynligvis dominere i 2026?

Cunningham sagde, at årets prisgraf for Brent-råolie kan ses som en visuel opsummering af de afgørende markedsbegivenheder i 2025.

I løbet af året fortsatte priserne den nedadgående tendens, der begyndte i april året før, da OPEC+ fortsatte med produktionsstigninger, mens den kinesiske økonomi kæmpede under vægten af en svag ejendomssektor, dæmpet forbrugertillid, høj lokal gæld og aftagende ekstern efterspørgsel.

Derudover pressede "Befrielsesdagen"-toldsatserne, som den amerikanske præsident Donald Trump indførte, priserne til niveauer, som de aldrig helt kom sig over, bortset fra en midlertidig stigning i juni drevet af den 12-dages lange krig mellem Iran og Israel.

Siden da er Brent-priserne fortsat faldet, efter at OPEC+ overraskede markedet med aggressive produktionsforøgelser med det formål at generobre markedsandele fra ikke-OPEC-producenter.

Naturgas fulgte en anden vej. Mens priserne i starten blev ramt af toldmeddelelsen, afveg den bredere historie for 2025 kraftigt fra oliepriserne. Priserne steg, og den amerikanske benchmark Henry Hub nåede sit højeste niveau i næsten tre år.

Trumps valg til amerikansk præsident gav støtte til de amerikanske gaspriser, da han hurtigt fremskyndede godkendelser af eksport af flydende naturgas. Dette førte til en stigning i LNG-leverancer i år til rekordniveauer.

Med blikket frem mod 2026 forventer FocusEconomics, at de vigtigste tendenser fra 2025 vil fortsætte:

De gennemsnitlige Brent-råoliepriser forventes at falde til det laveste niveau siden COVID-19-pandemien.

De amerikanske naturgaspriser forventes at stige til deres højeste årlige gennemsnit siden 2014, eksklusive stigningen i 2022 forbundet med krigen mellem Rusland og Ukraine.

OPEC+ forventes at fortsætte med at øge produktionen efter en midlertidig pause i første kvartal af 2026, mens den globale vækst sandsynligvis vil aftage, efterhånden som virkningerne af den forudbetalte eksport forud for amerikanske toldsatser aftager.

Usikkerhed på udbudssiden var et vigtigt tema i 2025. Hvordan påvirker OPEC+ produktionsbeslutninger udsigterne for næste år?

Den globale olie- og gasproduktion forventes at stige i 2026.

Institutioner som den amerikanske energiinformationsadministration (US Energy Information Administration) og Det Internationale Energiagentur (International Energy Agency) har hævet deres prognoser i de seneste måneder, hvilket afspejler hurtigere stigninger i OPEC+-udbuddet og en stærk vækst i efterspørgslen efter amerikansk LNG.

Det centrale spørgsmål er ikke, om produktionen vil stige, men med hvor meget.

Interne gnidninger inden for OPEC+ vil sandsynligvis fortsætte. Rusland foretrækker muligvis lavere produktionsniveauer i betragtning af amerikanske sanktioner, mens lande som Saudi-Arabien og UAE forventes at presse på for højere produktion, understøttet af ledig kapacitet og et ønske om at genvinde markedsandele fra producenter uden for alliancen.

Samtidig fortsætter lande som Kasakhstan og Irak med at overskride deres produktionskvoter, mens Angola forlod gruppen i slutningen af 2023 efter stridigheder om tilladte produktionsniveauer.

På efterspørgselssiden, ser du den globale forbrugsvækst nærme sig et plateau, eller undervurderer markedet stadig den asiatiske efterspørgselsstyrke i 2026?

Den globale efterspørgsel efter olie og gas vil sandsynligvis stige næste år.

FocusEconomics forventer, at den globale olieproduktion vil vokse med 1,1 procent i 2026, drevet af højere produktion i ikke-OPEC+-lande som Guyana og USA.

Efterspørgslen efter naturgas forventes også at stige. Det Internationale Energiagentur anslår en vækst på omkring 2 procent, hvilket bringer forbruget op på et rekordniveau, understøttet af stigende efterspørgsel fra industri og elproduktion.

Asien er fortsat meget afhængig af LNG. Agenturet forudser, at den regionale gasefterspørgsel vil stige med mere end 4 procent i 2026, hvor LNG-importen vil stige med omkring 10 procent.

Disse fremskrivninger kan ændre sig hurtigt, hvis den globale økonomi eller energisektoren står over for nye chok, hvorfor løbende overvågning af opdaterede prognoser fortsat er afgørende.

Flere store LNG-projekter er enten kommet i drift eller er under udvikling. Hvordan vil ny kapacitet, især fra USA og Qatar, påvirke de globale gaspriser i 2026?

Storskalaprojekter i Qatar og USA forventes at bidrage til en konvergens i de globale gaspriser. Prognoser tyder på, at den relative forskel mellem amerikanske gaspriser, som typisk er lavere på grund af rigelig indenlandsk forsyning, og priserne i Asien og Europa vil mindskes til det laveste niveau siden 2020, hvor efterspørgslen kollapsede under pandemien.

Kort sagt forventes rekordstore amerikanske LNG-leverancer at hæve de indenlandske priser, samtidig med at det lægger et nedadgående pres på priserne i udlandet.

I modsætning til olie udviser gasmarkederne langt større regionale prisforskelle på grund af transportbegrænsninger. Olie kan sendes direkte, mens gas skal gøres flydende, før den transporteres over havene. Udvidelse af LNG-kapaciteten bør bidrage til at reducere disse regionale prisforskelle.

Geopolitisk oplevede 2025 volatilitet knyttet til Mellemøsten, Rusland og Vestafrika. Hvilke regioner repræsenterer den største risiko eller mulighed for forsyningsstabilitet i 2026?

Fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine vil være en afgørende faktor at følge. Donald Trump har presset på for en fredsaftale uden held og har gentagne gange truet med at trække sin støtte til Ukraine tilbage.

Hvis sådanne trusler blev ført ud i livet, ville Europa og Ukraine have svært ved at modstå Rusland på egen hånd, hvilket potentielt ville føre til en fredsaftale, der er gunstig for Moskva. Dette kan igen resultere i ophævelse af sanktioner mod Ruslands oliesektor, hvilket vil øge det globale udbud og lægge et nedadgående pres på oliepriserne.