Da Donald Trump landede i De Forenede Arabiske Emirater tidligere på året, bragte han ikke bare overskrifter med sig – han kom med aftaler, ambitioner og blød magt inden for kunstig intelligens.

Den tidligere amerikanske præsident blev modtaget med kongelig hæder, men højdepunktet på besøget var annonceringen af en massiv universitetscampus med fokus på kunstig intelligens – et fælles projekt mellem UAE og USA.

Dette initiativ, der beskrives som det største AI-infrastrukturcenter uden for USA, markerer det hidtil usædvanligste skridt fra Golflandene i retning af at cementere deres position på det globale AI-kort.

Trumps besøg faldt sammen med et strategisk skift, da Det Hvide Hus lempede eksportrestriktionerne på Nvidias mest avancerede chips til både UAE og Saudi-Arabien.

Dette skridt signalerede, hvor alvorligt USA betragter sine Golfallierede som partnere i en bredere teknologialliance.

Golfstaterne udnytter deres suveræne rigdom, geografiske placering og rigelige oliereserver til at positionere sig som AI-kraftcentre. Teknologi er blevet centralt i deres planer om at reducere den fremtidige afhængighed af indtægter fra fossile brændstoffer.

UAE fører an i denne sag med modige skridt og placerer datacentre i centrum for sin strategi. Abu Dhabi annoncerede udviklingen af en massiv datacenterklynge dedikeret til OpenAI og andre amerikanske virksomheder under "Stargate"-projektet.

Denne milliardhandel er finansieret af G42, et statsforbundet emiratisk teknologifirma, der står i spidsen for landets AI-ambitioner. Nvidia vil levere deres nyeste avancerede chips til projektet.

Store teknologivirksomheder som Cisco, Oracle og japanske SoftBank samarbejder med G42 i den første udviklingsfase.

Hassan Alnaqbi, administrerende direktør for Khazna – UAE's største datacenteroperatør – siger: "Ligesom Emirates Airlines forvandlede UAE til et globalt knudepunkt for flyrejser, kan landet nu blive et globalt knudepunkt for AI og data."

Khazna, der er majoritetsejet af G42, bygger infrastrukturen til Stargate-projektet og driver i øjeblikket 29 datacentre i hele UAE.

Både UAE og Saudi-Arabien kæmper om at være vært for den computerinfrastruktur, der er nødvendig for at træne kraftfulde AI-modeller. "Compute er den nye olie," siger Mohamed Soliman, seniorforsker ved Middle East Institute i Washington, DC.

I AI-termer refererer "beregning" til den massive processorkraft, der leveres af avancerede chips og store datacentre – et område, hvor Golfstaterne investerer milliarder.

I dagens AI-drevne verden er infrastruktur det nye brændstof – ligesom olie drev den industrielle revolution.

Soliman bemærker, at AI-virksomheder i Golfstaterne i dag stræber efter at spille en rolle, der ligner deres oliekolleger i at drive den globale økonomi – men denne gang gennem databehandling.

I de senere år har statsejede investeringsfonde i Golfstaterne investeret milliarder i udenlandske tech-virksomheder. Men nu går de fra at være passive investorer til at være aktive aktører.

I Saudi-Arabien har den offentlige investeringsfond (PIF) lanceret et nationalt AI-firma kaldet "Humain", som planlægger at bygge "AI-fabrikker" drevet af hundredtusindvis af Nvidia-chips i løbet af de næste fem år.

I UAE har den statsejede investeringsfond Mubadala støttet G42 og joint venture-selskabet "MGX" på 100 milliarder dollars, der fokuserer på AI og inkluderer Microsoft som en vigtig teknologipartner – sammen med andre indenlandske initiativer.

Det er dog fortsat en stor udfordring at tiltrække AI-talenter på topniveau. For at imødegå dette tilbyder UAE incitamenter som lave skatter, langtidsgyldne visaer og et fleksibelt reguleringsmiljø for at tiltrække virksomheder og forskere.

"Opbygningen af AI og digital infrastruktur i verdensklasse vil fungere som en magnet for talenter," siger Baghdad Gras, en AI-startup-grundlægger og venturekapitalist med base i UAE.

Regionen har dog endnu ikke produceret en globalt anerkendt AI-virksomhed som OpenAI, Mistral eller DeepSeek, og den har heller ikke et dybtgående team af eliteforskere.

Gras bemærker, at UAE's lille befolkning – omkring 10 millioner – begrænser omfanget af et indenlandsk forskningsøkosystem.

Golfstaternes fremgang som en ambitiøs AI-aktør har også trukket regionen ind i rampelyset for den amerikansk-kinesiske teknologiske rivalisering.

Trumps besøg gav Washington en fordel i det regionale kapløb om AI – men med en pris. I forbindelse med en ændring i kursen reducerede UAE nogle kinesisk-støttede projekter og mindskede sin afhængighed af Huawei-hardware.

De AI-fokuserede aftaler under Trumps rejse afspejler den voksende strategiske betydning af denne teknologi i amerikansk diplomati.

I årtier var forholdet mellem USA og Golfstaterne bygget på formlen "olie for sikkerhed". I dag udvikler denne dynamik sig til en blanding af energi, sikkerhed og teknologi.

Soliman fra Middle East Institute siger, at AI-aftalerne, der blev underskrevet under Trumps besøg, "handler mere om Kina end Golfen".

"Det er i bund og grund et forsøg på at trække en lovende AI-region – Golfen – ind i det amerikanske AI-økosystem og gøre den til en del af Team America," tilføjer han.

"AI-stakken" refererer til hele kæden af funktioner, herunder chips, infrastruktur, modeller og software – områder domineret af amerikanske virksomheder.

Gras siger, at UAE's valg om at samarbejde med USA frem for Kina var rationelt: "På nuværende tidspunkt er amerikanerne foran inden for AI. Så det gav mening for UAE at satse på dem."

Reuters rapporterede dog, at Stargate-aftalen afventer sikkerhedsgodkendelser, og at amerikanske embedsmænd stadig er bekymrede over potentielle kinesiske komponenter eller personale i emiratiske datacentre.

Alligevel forventes projektet at fortsætte med voksende støtte fra amerikanske virksomheder.

Trods Amerikas nuværende dominans inden for kunstig intelligens advarer Soliman mod at undervurdere Kina.

"Kineserne bevæger sig hurtigt. De har allerede en AI-stak. Den er måske ikke så kraftfuld som den amerikanske, men den er billigere. Og for mange lande er 'god nok' alt, hvad de behøver."

For nuværende ser det ud til, at både USA og Golfstaterne drager fordel af dette: Washington får regionale allierede i sit AI-kapløb mod Kina, mens Golfstaterne får en stærk partner i sin søgen efter en økonomisk fremtid efter oliekrisen.

De amerikanske aktieindeks steg i mandagens handel, da Wall Street forsøgte at komme sig efter de tab, som de led sidste fredag på grund af svage beskæftigelsesdata.

Regeringsdata viste, at den amerikanske økonomi skabte 73.000 nye job i juli, sammenlignet med forventningerne på 100.000 nye job.

Tallene for maj og juni blev også revideret kraftigt nedad, med en samlet nedjustering på 258.000 job sammenlignet med de oprindelige estimater. Junis data blev revideret til 14.000 job fra 147.000, og majs til 19.000 fra 144.000.

Regeringsdata viste også, at den amerikanske arbejdsløshedsprocent steg til 4,2 % sidste måned fra 4,1 %, hvilket var i overensstemmelse med forventningerne.

Som svar på disse data satte præsident Donald Trump spørgsmålstegn ved faldet i antallet af amerikanske job, afskedigede chefen for Bureau of Labor Statistics og såede tvivl om hendes intentioner med den begrundelse, at det havde til formål at svække republikanerne i valget.

Hvad angår handel, steg Dow Jones Industrial Average med 1,0% (svarende til 433 point) til 44.022 point pr. 16:49 GMT. Det bredere S&P 500-indeks steg med 1,1% (svarende til 70 point) til 6.308 point, mens Nasdaq Composite steg med 1,5% (svarende til 314 point) til 20.964 point.

Kobberpriserne steg med 1% mandag, drevet af bekymringer om udbuddet efter et dødeligt kollaps i en mine i Chile, verdens største kobberproducent. Stigningen forblev dog begrænset på grund af vedvarende bekymringer om den globale økonomi.

Tremåneders kobberfutureskontrakten på London Metal Exchange nåede $9.722,50 pr. ton klokken 09:30 GMT og fortsatte dermed de beskedne stigninger, der blev registreret fredag.

Kobberprisen i London er steget med 20 % siden april, hvor den nåede et lavpunkt på mere end 16 måneder, men er faldet siden den oversteg 10.000 dollars i begyndelsen af juli.

Den chilenske statsejede gigant Codelco indstillede driften i sin El Teniente-mine i sidste uge efter en seismisk hændelse og et sammenbrud, der dræbte seks arbejdere.

Mineministeren udtalte søndag, at embedsmændene vil afgøre, hvornår det er sikkert at genoptage driften i minen, som producerede 356.000 tons kobber sidste år.

Yderligere bekymringer om forsyningen opstod i Japan, hvor Mitsubishi Materials mandag annoncerede, at de overvejer at reducere forarbejdningen af kobberkoncentrat på deres smelteværk og raffinaderi i Onahama.

"Dette understøtter priserne og er med til at opveje nogle af de vækstrelaterede bekymringer efter fredagens jobrapport," sagde Ole Hansen, chef for råvarestrategi hos Saxo Bank i København.

Fredagens amerikanske jobtal var svagere end forventet, hvilket peger på en kraftig forværring af arbejdsmarkedet.

Hansen tilføjede: "Det bliver tydeligt, at toldsatser begynder at træde i kraft, og det, vi har set indtil videre, er måske kun begyndelsen. Dette vil holde markedet defensivt på kort sigt."

I Kina steg den mest handlede kobberkontrakt på Shanghai Futures Exchange med 0,1 % til 78.330 yuan (ca. 10.915,70 dollars) pr. ton.

Aluminium steg med 0,5% til 2.579,50 dollars pr. ton på LME, zink steg med 0,9% til 2.750,50 dollars, nikkel steg med 0,3% til 15.025 dollars, bly steg med 0,2% til 1.975,50 dollars, og tin steg med 0,3% til 33.465 dollars.

Det amerikanske dollarindeks faldt med 0,4 % til 98,7 point klokken 16:01 GMT efter at have nået et højdepunkt på 98,9 og et lavpunkt på 98,5.

I mellemtiden forblev amerikanske kobberfutures til levering i september stabile på 4,43 dollars pr. pund ved 15:59 GMT.

Bitcoin holdt sig stabilt i mandagens handel efter at have lidt store tab i sidste uge, da bekymringer over den aftagende økonomiske vækst i USA og truende handelstold tyngede investorernes appetit på risikofyldte aktiver.

Bredere kryptovalutapriser oplevede beskedne stigninger, men forblev under pres fra sidste uges bølge af risikoaversion, hvor nogle investorer stadig tog profit.

Bitcoin steg med 0,6% til $114.268,8 pr. 01:25 ET (05:25 GMT). Trods de seneste institutionelle opkøb sluttede Bitcoin sidste uge med et fald på næsten 3%.

Bitcoin vakler på grund af svage jobdata og usikkerhed omkring toldsatser

Bitcoin faldt fredag side om side med Wall Street, efter at de amerikanske jobtal for ikke-landbrugspersonale i juli var langt lavere end forventet. Den kraftige nedjustering af jobtallene for de foregående to måneder bidrog til frygten for et forværret arbejdsmarked.

Kort efter offentliggørelsen af dataene fyrede den amerikanske præsident Donald Trump chefen for Bureau of Labor Statistics, Erica MacEntarfer, hvilket skabte bekymring over integriteten af fremtidige amerikanske økonomiske data.

Mens den svage jobrapport øgede satsningen på en rentesænkning fra Federal Reserve i september, fremhævede den også dybden af afmatningen i verdens største økonomi.

Usikkerheden blev yderligere forstærket af den hastigt forestående implementering af Trumps nye toldsatser på vigtige amerikanske handelspartnere, hvilket yderligere kunne forstyrre den globale økonomiske stabilitet.

Selvom Bitcoin ikke er direkte påvirket af toldsatser eller arbejdsmarkedsdata, har ændringer i investorernes stemning en tendens til at påvirke spekulative aktivpriser. På den anden side har lavere renter en tendens til at understøtte Bitcoin på lang sigt.

Bitcoin stiger efter Metaplanet køber 463 flere mønter, hvilket øger beholdningen til 17.595 BTC til en værdi af over 2 milliarder dollars

Det Tokyo-børsnoterede Metaplanet Inc. annoncerede købet af yderligere 463 BTC som en del af sin løbende strategi om at udvide sine Bitcoin-reserver. Købet på 53,7 millioner dollars bragte virksomhedens samlede beholdning op på 17.595 BTC, hvilket svarer til en værdi af over 2 milliarder dollars til de nuværende markedspriser.

Skridtet afspejler Metaplanets fortsatte aggressive holdning til at behandle Bitcoin som et centralt treasury-aktiv, hvilket afspejler en voksende tendens blandt virksomheder, der søger langsigtet strategisk eksponering mod krypto.

Strategisk ekspansion og markedstillid

Den gennemsnitlige købspris for den nye Bitcoin-tranche var $115.895 pr. mønt. Virksomhedens gennemsnitlige anskaffelsespris ligger på cirka ¥14,85 millioner pr. Bitcoin.

Metaplanet begyndte at akkumulere Bitcoin i midten af 2024 og accelererede opkøb efter den officielle lancering af sine BTC-reserveoperationer i december 2024.

For at finansiere opkøbene har Metaplanet anvendt en blanding af driftsindtægter, obligationsudstedelser og kapitalforhøjelser gennem struktureret finansiering. Virksomheden planlægger nu at rejse 3,7 milliarder dollars via præferenceaktier med et mål om at eje 210.000 BTC inden 2027 – svarende til cirka 1% af den globale Bitcoin-forsyning.

Med 17.595 BTC i øjeblikket i sine bøger har virksomheden nået omkring 8,4% af sit mål. Hvis det lykkes, vil den rangere blandt de største virksomheds-Bitcoin-ejere globalt.

Præstationsmålinger og stigende institutionel adoption

Metaplanet sporer sine Bitcoin-investeringer via brugerdefinerede målinger som BTC Yield, der måler Bitcoin-beholdninger pr. fuldt udvandet aktie.

I 2. kvartal nåede BTC Yield 129,4%, en stigning fra 95,6% i 1. kvartal og 24,6% indtil videre i 3. kvartal. Ifølge administrerende direktør Simon Gerovich har BTC Yield i år til dato nået en årlig rate på 459,2%.

Strategien afspejler den amerikanske virksomhed Strategy, ledet af Michael Saylor, som for nylig rejste 2,5 milliarder dollars via præferencekapital til køb af Bitcoin. Begge virksomheder er banebrydende inden for finansieringsstrukturer, der muliggør storstilede Bitcoin-køb uden aktionærudvanding eller traditionel gæld.

Metaplanet er i øjeblikket den syvendestørste virksomhedsejer af Bitcoin, efterfulgt af Strategy, Mara Holdings, Riot Platforms og andre.

Markedsreaktion og bredere implikationer

Meddelelsen sendte Bitcoin over $114.000, hvilket afspejler den voksende institutionelle tillid. Den handles i øjeblikket til $114.635, en stigning på 0,9% i forhold til dagen.

Denne bølge af virksomhedsbaseret Bitcoin-akkumulering signalerer en ny fase af institutionel adoption, hvor Bitcoin i stigende grad ikke blot ses som et spekulativt aktiv, men som en strategisk finansiel reserve.