Det amerikanske arbejdsmarked syntes at gøre stabile fremskridt i løbet af første halvdel af året, men der er voksende tegn på, at jobvæksten mister momentum.

Rapporten om jobskabelsen i juli forventes at blive offentliggjort fredag kl. 8:30 Eastern Time og forventes at vise en nettotilvækst på 115.000 job – en betydelig opbremsning sammenlignet med junis 147.000. Arbejdsløshedsprocenten forventes også at stige til 4,2 % fra 4,1 % den foregående måned, ifølge konsensusestimater fra FactSet.

Data fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) viser, at den amerikanske økonomi skabte mellem 102.000 og 158.000 job hver måned i første halvdel af året. Disse tal anses generelt for sunde og stemmer overens med det såkaldte "break-even-punkt" - hvor der skabes nok job til at holde trit med væksten i arbejdsstyrken og opretholde en stabil arbejdsløshed.

Men hvis man ser bort fra den pandemi-inducerede recession i 2020, er den gennemsnitlige månedlige jobvækst på 130.000 fra januar til juni den svageste siden 2010, hvor USA stadig var ved at komme sig efter den store recession.

Heather Long, cheføkonom hos Navy Federal Credit Union, udtalte til CNN: "Vi er i stigende grad afhængige af en meget lille del af økonomien for at generere jobvækst. Der er simpelthen ingen job lige nu – uanset kunstig intelligens eller toldsatser."

Hun tilføjede, at ansættelserne er svækket i de fleste sektorer, hvor virksomheder i vid udstrækning afholder sig fra at ansætte nye medarbejdere på grund af usikkerheden omkring Trumps ustabile handelskrig og toldpolitik.

Elizabeth Renter, cheføkonom hos NerdWallet, skrev tidligere på ugen: "Når virksomheder ikke kan forudsige økonomien – og dermed deres drift – har de en tendens til at vente, indtil der er mere klarhed. I dagens miljø ændrer denne forudsigelsesklarhed sig uge for uge, hvilket holder arbejdsstyrkeudvidelsen fastlåst i limbo."

Derudover er mange arbejdstagere tilbageholdende med at skifte job på grund af dystre udsigter, hvilket fører til et arbejdsmarked præget af stagnation i jobmobiliteten – snarere end den "sunde churn", der typisk ses i en stærk økonomi.

Seneste data fremhæver tendenser i jobtab

Nylige føderale data bekræfter denne afkølingstendens. Job Openings and Labor Turnover Survey (JOLTS) viste et fald i antallet af ledige stillinger i juni, hvor ansættelsesraten faldt til det laveste niveau på et år. I mellemtiden forblev opsigelsesraten under gennemsnittet på fem år.

Andre indikatorer tyder på, at fyringer ikke er steget dramatisk, på trods af en stigning i fyringsmeddelelser i år – hovedsageligt på grund af Trump-administrationens nedskæringer i føderale agenturer.

Mens antallet af førstegangsansøgninger – en ledende indikator for fyringer – fortsat er lavt, er antallet af fortsatte ansøgninger forblevet uændret på 1,946 millioner, tæt på det højeste niveau siden november 2021.

Det amerikanske arbejdsministerium rapporterede torsdag, at antallet af indledende ansøgninger steg en smule til 218.000 i sidste uge, op fra 217.000 ugen før, mens antallet af fortsatte ansøgninger holdt sig stabilt nær et fireårigt højdepunkt.

En rapport fra Challenger, Gray & Christmas viste fremadrettet, at der blev annonceret 62.075 jobnedskæringer i juli, en stigning på 29 % i forhold til juni.

Senior vicepræsident Andrew Challenger udtalte: "Vi ser virkningen af de føderale budgetnedskæringer, der er anført af Department of Government Efficiency, på nonprofitorganisationer, sundhedsvæsenet og den offentlige sektor." Han tilføjede, at AI stod bag mere end 10.000 fyringer sidste måned, mens bekymringer om toldsatser påvirkede næsten 6.000 job i år.

Arbejdsløsheden faldt i juni, men det faldt sammen med en faldende arbejdsstyrke og et fald i erhvervsfrekvensen.

Arbejdsløshedsprocenten er fortsat en central økonomisk indikator, men på grund af store indvandringsrelaterede ændringer er dens relevans blevet mere matematisk end meningsfuld.

En analyse fra Wells Fargos økonomer fra juni viste, at udenlandskfødte arbejdstagere – uanset juridisk status – tegnede sig for omkring tre fjerdedele af væksten i arbejdsstyrken siden februar 2020. De seneste bestræbelser på at begrænse uautoriseret indvandring bidrager nu til en faldende arbejdsstyrke.

Sundhedsvækst og uddannelse fører an i jobskabelsen

Selvom jobvæksten ofte aftager i sommerperioder eller ved regnskabsårets afslutning, står det amerikanske arbejdsmarked også over for dybere strukturelle udfordringer. Størstedelen af jobvæksten er koncentreret i et par sektorer.

Heather Long sagde: "Arbejdsmarkedet er fastfrosset uden for sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren. Det er en sand tragedie for alle, der forsøger at få et job."

Den gennemsnitlige varighed af arbejdsløshed steg til 23 uger i juni, mens andelen af langtidsledige (27 uger eller mere) steg til 23,3 % – hvilket nærmer sig det højeste niveau i tre år, ifølge BLS-data.

I juni bidrog sundhedsvæsenet, socialhjælpen samt statslige og lokale myndigheder – som tilsammen tegner sig for mindre end 15 % af den samlede beskæftigelse – med 94 % af alle nye job ifølge tal fra BLS.

Økonomer pegede også på mulige forvrængninger i de lokale myndigheders jobskøn for juni (som viste en stigning på 80.000 job). Job inden for uddannelsessektoren falder normalt om sommeren, men dette års fald var mindre, hvilket førte til en kraftig stigning i sæsonjusteringer.

Sundhedspleje, sociale ydelser samt fritid og hotel- og restaurationsbranchen forventes at være de primære drivkræfter for jobvækst i juli.

I mellemtiden lå diffusionsindekset for den private sektor – som måler procentdelen af brancher, der skaber job – på 49,6 i juni. En aflæsning under 50 betyder, at flere brancher mistede job end fik nye.

En K-formet økonomis tilbagevenden

Selvom nogle toldinducerede prisstigninger har vist sig online og i butikker (og delvist i inflationsdata), har den største effekt på arbejdsmarkedet været den usikkerhed, de har skabt.

Efter Heather Longs opfattelse topper toldrelateret usikkerhed listen over begrænsninger på arbejdsmarkedet, efterfulgt af genopretning af balancen efter pandemien og – i det fjerne – effekten af kunstig intelligens.

Mens lønningerne fortsat overstiger inflationen, har den seneste udvikling fået den amerikanske centralbank (Federal Reserve) til at sætte sine stramninger på pause og skubbe økonomien tilbage i et "K-formet" mønster - hvor de fattige kæmper, mens et lille velhavende mindretal driver væksten.

"Folk er virkelig ramt," sagde Long. "Og hvis arbejdsmarkedet svækkes yderligere, kan det forværre eksisterende belastninger som stigende husholdningsgæld."

Hun konkluderede: "Der er simpelthen ingen ansættelser – hverken funktionærer eller arbejdere. Forhåbentlig vil dette ændre sig, hvis vi får klarhed over toldsatserne inden sommerens udgang og en rentenedsættelse i september."

Amerikanske aktieindeks faldt fredag, da investorerne blev mere og mere bekymrede over tegn på en afmatning på det amerikanske arbejdsmarked.

Regeringsdata viste, at den amerikanske økonomi kun skabte 73.000 nye job i juli, hvilket var mindre end forventet på 100.000.

Derudover blev tallene for maj og juni kraftigt nedjusteret med i alt 258.000 job sammenlignet med de oprindelige estimater. Jobfremgangen for juni blev revideret fra 147.000 til kun 14.000, mens tallet for maj blev reduceret fra 144.000 til 19.000.

Dataene viste også, at den amerikanske arbejdsløshedsprocent steg til 4,2 % i juli fra 4,1 %, hvilket var i overensstemmelse med markedets forventninger.

Hvad angår markedsudviklingen, faldt Dow Jones Industrial Average med 1,1% (eller 445 point) til 32.671 kl. 16:59 GMT. Det bredere S&P 500 faldt med 1,2% (eller 74 point) til 6.262, mens det teknologitunge Nasdaq Composite faldt med 1,6% (eller 340 point) til 20.777.

Kobberpriserne i USA stabiliserede sig fredag efter at have registreret deres største daglige fald nogensinde dagen før, da markederne fortsatte med at vurdere præsident Donald Trumps overraskende skridt om at fritage raffineret kobber fra importtolden på 50 %.

Amerikanske kobberfutures til levering i september på COMEX-børsen steg med 1,1 % til 4,4015 dollars pr. pund, svarende til 9.703,70 dollars pr. ton, pr. 10:06 GMT. Dette kom efter torsdagens kraftige fald på 22 %.

I mellemtiden steg benchmarkprisen på tre måneders kobber på London Metal Exchange (LME) med 0,1% til 9.616 dollars pr. ton.

Priserne er kommet under pres på grund af stigende lagre på LME-registrerede lagre, sammen med forventninger om yderligere strømme fra store amerikanske lagre efter Washingtons beslutning om at udelukke raffineret kobber fra importtold.

Kobberlagre i COMEX-lagre ligger i øjeblikket på 257.915 short tons (svarende til 233.977 tons), det højeste niveau i 21 år, efter en stigning på 176 % mellem marts og juli.

Samtidig fordobledes de tilgængelige lagre på LME i juli og nåede et tremåneders højdepunkt på 127.475 tons.

Sandsynligheden for, at store amerikanske lagerstrømme kommer ind på det globale marked på kort sigt, er dog fortsat begrænset på grund af den fortsatte præmie på COMEX-kobberkontrakter i forhold til LME-priserne, på trods af de seneste fald.

En metalhandler udtalte: "COMEX-præmien på kobber er nu skrumpet ind til blot et par hundrede dollars, hvilket stadig er historisk højt, men blegner i sammenligning med den præmie på 3.000 dollars, der er set for nylig."

På den anden side viste en undersøgelse i den private sektor et fald i aktiviteten på kinesiske fabrikker i juli, hvilket satte yderligere pres på kobberpriserne. Kobber anvendes i vid udstrækning i energi- og byggesektoren.

Kina - verdens største metalforbruger - har en deadline den 12. august for at indgå en permanent toldaftale med Trump-administrationen.

Trump havde tidligere indført høje toldsatser på eksport fra snesevis af handelspartnere, herunder Canada, Brasilien, Indien og Taiwan, forud for fredagens frist for handelsaftalen.

For andre metaller handlet på LME faldt aluminium med 0,5% til 2.552 dollars pr. ton, zink faldt med 1,4% til 2.723 dollars, bly faldt med 0,2% til 1.965,50 dollars, tin steg med 1,1% til 32.970 dollars, og nikkel faldt med 0,5% til 14.855 dollars.

Bitcoin faldt fredag og afsluttede dermed en uge med tab midt i profithjemtagelse på kryptovalutamarkederne, da bekymringer over amerikanske toldsatser og stigende renter fortsatte med at tynge investorernes stemning.

Markederne fokuserer nu på kommende amerikanske data om ikke-landbrugsrelaterede jobs, som kan give yderligere spor om den amerikanske økonomis tilstand.

Bitcoin faldt med 2,5% til $115.540,9 kl. 00:45 Eastern Time (05:45 GMT). Verdens største kryptovaluta forventes at afslutte ugen med tab på næsten 2%, efter ikke at have formået at opretholde det momentum, der bragte den til rekordhøjder i midten af juli.

Et større køb foretaget af Strategy – en af de største institutionelle indehavere af Bitcoin – bidrog ikke meget til at øge priserne i denne uge. Selvom virksomheden offentliggjorde et stærkere kvartalsresultat end forventet for juni-perioden, viste aktien kun ringe reaktion.

Bitcoin falder i takt med at risikoappetitten svækkes midt i bekymringer om den amerikanske handelspolitik

Fredagens fald kom efter, at den amerikanske præsident Donald Trump torsdag underskrev en bekendtgørelse, der pålægger en gruppe amerikanske handelspartnere told. Toldsatserne træder i kraft om syv dage efter den tidligere fastsatte frist den 1. august.

Markederne afventer stadig yderligere afklaring af tolddetaljerne, især efter at Washington indgik adskillige handelsaftaler i sidste øjeblik med store globale økonomier.

Trumps handelspolitik er fortsat en central kilde til usikkerhed for Federal Reserve, som i denne uge indikerede, at den ville udsætte ændringer i renten, indtil virkningen af de nye toldsatser på inflationen bliver tydeligere.

Feds kommentarer tyngede risikoappetitten i denne uge, hvilket igen lagde pres på kryptovalutamarkederne.

Selvom toldsatser ikke direkte påvirker kryptovalutaer, dæmper de den samlede investorstemning, hvilket påvirker spekulative aktiver som Bitcoin negativt.

I modsætning hertil udgør vedvarende høje renter en mere direkte trussel mod Bitcoin, da de reducerer attraktiviteten af højrisikoinvesteringer.

Kryptopriser: Altcoins falder forud for amerikanske jobdata

Priserne på alternative kryptovalutaer (altcoins) faldt kraftigt fredag og er på vej mod stejle ugentlige tab på grund af bred profithjemmehøring og faldende efterspørgsel efter højrisikoaktiver.

Forventningerne til de amerikanske data om ikke-landbrugsjobs lægger yderligere pres på markedet, da tallene sandsynligvis vil påvirke Federal Reserves fremtidige rentebeslutninger. Hvis dataene viser en fortsat styrke på arbejdsmarkedet, vil Fed have mindre incitament til at sænke renten på kort sigt.