Lad os starte med konklusionen: Bølgen af aflysninger, der rammer store brintprojekter, er ikke en katastrofe – det er et tegn på fremskridt. Sektoren modnes hurtigt, og den afviser glitrende forslag og aktører, der ikke er villige til at tilpasse sig, samtidig med at der er plads til stille, effektive pionerer.

Hypeboblen er sprunget – og det er en god ting

Mellem 2021 og 2023 forblev efterspørgslen efter lavkulstofbrint marginal – under en million tons sammenlignet med den samlede globale brintefterspørgsel på 97 millioner tons, stadig hovedsageligt baseret på fossile brændstoffer. Samtidig bemærkede rapporten "Hydrogen Insights 2024" en syvdobling af den globale elektrolysekapacitet, der blev vedtaget ved den endelige investeringsbeslutning (FID) over fire år, dog stadig beskeden på omkring 20 GW.

I Europa har 3 GW elektrolysørkapacitet godkendt FID, hvilket forventes at levere omkring 415.000 tons vedvarende brint årligt. Til sammenligning har blå brintprojekter oplevet aflysninger af over 1,4 millioner tons om året, hvor kun ~400.000 tons om året har overlevet til FID. Lærdommen er klar: overdimensionerede ideer, der fejler grundlæggende økonomi, overlever ikke.

Denne korrektion er sund. Fremadrettede projekter er mindre, bedre designet og direkte knyttet til dekarboniseringsbehov.

Ægte brint: Fokuserede og praktiske projekter

Tag Engies Yuri-projekt i det vestlige Australien: Fase 1 involverer en 10 MW elektrolyseanlæg drevet af 18 MW solenergi og bakket op af et 8 MW batteri. Det vil levere ~640 tons vedvarende brint årligt til Yaras ammoniakproduktion. Ikke prangende, men effektivt – efterspørgslen er tydelig, produktionen er i gang.

I Europa har Engie også givet grønt lys til sin andel af mosaHYc-brintrørledningen mellem Frankrig og Tyskland, mens H2Med/Barmar-korridoren mellem Barcelona og Marseille sigter mod op til 2 millioner tons om året inden 2030. Tysklands ammoniak-til-brint-terminal i Lubmin sigter mod endelig godkendelse inden udgangen af 2025 med et mål om omkostninger på omkring 3-3,50 USD/kg inden 2027 – et godt stykke under det nuværende europæiske niveau på 8-10 USD/kg.

Det er ikke megaprojekter, der jagter overskrifter. Det er industrielt forankrede løsninger, der passer ind i sektorer, der er svære at afbøde, såsom ammoniak, metanol, raffinering og stålproduktion.

Hvorfor mindre er smartere

Mislykkede megaprojekter manglede ofte en klar afsætningsmulighed, var afhængige af udokumenterede teknologier eller forfulgte urealistisk skala. I modsætning hertil er dagens overlevende forankret i den eksisterende industrielle efterspørgsel med klar økonomi. Blå brint kan for eksempel produceres i Europa til 3,8-4,4 €/kg – langt billigere end det meste grønne brint.

Dette skift betyder færre projekter samlet set, men stærkere og mere bæredygtige projekter – designet til at levere reel industriel dekarbonisering snarere end spekulativ hype.

Politisk støtte bliver mere målrettet

Politiske rammer modnes også. EU's brintbank sender midler til projekter med reel emissionsreduktionsværdi. Tysklands KfW finansierer importterminaler i stedet for at tvinge uøkonomisk indenlandsk produktion frem. Offentlige midler kanaliseres derhen, hvor der er mest brug for brint.

En mindre, bedre brintøkonomi

Brintøkonomien vil sandsynligvis være mindre end de tidlige, overdrevne prognoser antydede. Men det er en styrke, ikke en svaghed.

En mere slank sektor, der fortrænger fossilbaseret brint, reducerer udledningerne i tungindustrien og bygger på solid ingeniørkunst, er langt at foretrække frem for en række dødsdømte gigaprojekter. Det, der betyder noget nu, er ikke tusindvis af ideer, men en håndfuld fremragende. Lad de dårlige dø. Lad støjen forsvinde. Det, der er tilbage, er virkeligt.

De amerikanske aktieindeks faldt i starten af onsdagens session, mens investorerne gennemgik detailsalgsresultaterne og afventede offentliggørelsen af referatet fra Federal Reserves møde.

Target-aktierne faldt med 10,7% til 94,13 dollars, efter at detailhandleren rapporterede et svagere kvartalssalg og annoncerede udnævnelsen af en ny administrerende direktør, der tiltræder sin stilling i februar.

Referatet fra Fed offentliggøres senere i dag, hvor markederne holder øje med signaler om pengepolitikken midt i fortsat pres fra Trump-administrationen for rentesænkninger.

Klokken 15:08 GMT faldt Dow Jones Industrial Average med 0,2% (75 point) til 44.847. Det bredere S&P 500 faldt med 0,8% (53 point) til 6.359, mens Nasdaq Composite tabte 1,6% (341 point) til 20.966.

Kobberpriserne faldt onsdag til det laveste niveau i næsten to uger, da investeringsfonde begyndte at sælge, mens forbrugere og producenter forblev forsigtige forud for den længe ventede tale fra formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, senere på ugen, ifølge metalhandlere.

Råvare- og finansmarkederne afventer signaler fra Powells bemærkninger fredag om, hvorvidt Fed vil sænke renten med 25 basispoint på mødet den 16.-17. september, et skridt, der kan tynge dollaren. En svagere amerikansk valuta øger typisk efterspørgslen efter metaller denomineret i dollar, en dynamisk fondsforvaltere udnytter i daglige handelsstrategier, der er afhængige af algoritmiske signaler.

Benchmark-kobberprisen på London Metal Exchange faldt med 0,1 % til 9.676 dollars pr. ton klokken 10:23 GMT, efter tidligere at have nået 9.673,50 dollars, det laveste niveau siden 7. august. Alistair Munro, seniorstrateg for basismetaller hos Marex, bemærkede, at "systematiske strømme dominerer markedet i mangel af bredere deltagelse", og tilføjede, at forventningerne fortsat er usikre, da markedet kæmper for at finde retning.

Langsigtede bekymringer over efterspørgslen, især fra Kina - verdens største kobberforbruger - har udvidet rabatten mellem spotkobber og tremånederskontrakten til omkring 100 dollars pr. ton, det højeste niveau siden februar. Svag appetit afspejles også i Yangshan-kobberpræmien, en vigtig målestok for Kinas importefterspørgsel, som er faldet til 47 dollars pr. ton sammenlignet med niveauer over 100 dollars i maj. Teknisk set ses den opadgående modstand omkring 9.475 dollars pr. ton, hvor de 21- og 50-dages glidende gennemsnit konvergerer.

Handlende rapporterede også om salg af fonde i aluminium, som kortvarigt brød under sit 200-dages glidende gennemsnit på $2.565 pr. ton. Tre måneders aluminium ramte tidligere et to-ugers lavpunkt på $2.558, før det steg med 0,2% til $2.569.

Blandt andre metaller steg zink med 0,2% til 2.773 dollars, mens bly faldt med 0,3% til 1.967 dollars, tin faldt med 0,2% til 33.780 dollars, og nikkel faldt med 0,5% til 14.935 dollars pr. ton.

Bitcoin forlængede sine tab og ramte onsdag et to-ugers lavpunkt, da investorer reducerede positioner forud for Federal Reserves Jackson Hole-symposium og afvejede geopolitiske risici forbundet med potentielle samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Verdens største kryptovaluta faldt med 1,1% til $113.728,5 klokken 02:03 Eastern Time (06:03 GMT). Den var tæt på et seks ugers lavpunkt efter at være faldet til $112.668 tidligere i sessionen.

Bitcoin var steget over rekordhøje 124.000 dollars i sidste uge, men faldt kraftigt efter at stærke amerikanske økonomiske data reducerede satsningerne på en større rentesænkning næste måned.

Jackson Hole-symposiet og mulige samtaler mellem Rusland og Ukraine

Markederne er nu fokuseret på Feds årlige Jackson Hole-symposium, hvor formand Jerome Powell efter planen skal tale på fredag.

En afgørende høgeagtig tone eller vejledning, der modsiger forventningerne om en rentenedsættelse i september, kan lægge yderligere pres på risikofyldte aktiver som Bitcoin.

Handlerne har allerede sænket forventningerne om en stor rentenedsættelse i september, hvor futures i øjeblikket kun indpriser en reduktion på 25 basispoint.

Geopolitiske udviklinger øgede også presset. Mandag var præsident Donald Trump vært for den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og europæiske ledere for at diskutere fremtidige fredsbestræbelser. Trump sagde, at han arrangerer direkte samtaler med både Moskva og Kyiv, hvilket antyder et muligt trilateralt topmøde.

Selvom enhver troværdig forhandlingsvej ville understøtte den globale risikosentiment på lang sigt, har den nuværende usikkerhed tynget kryptovalutamarkedet.

Fed-embedsmænds kommentarer om ejerskab af digitale aktiver

Michelle Bowman, Feds næstformand for tilsyn, udtalte tirsdag, at centralbankpersonale bør have lov til at eje små "de minimis"-mængder af kryptovalutaer og digitale aktiver.

Hun tilføjede, at en sådan ændring ville give tilsynsmyndighederne praktisk erfaring og styrke deres evne til at føre tilsyn med nye finansielle teknologier.

Bowman understregede, at selvom risici er iboende forbundet med disse aktiver, skal de afvejes mod potentielle fordele og ikke afvises af overdreven forsigtighed.

Hendes bemærkninger afspejler en mere engageret regulatorisk tilgang til digitale aktiver under den nuværende administration.

Hvad er det næste efter Bitcoins fald?

Bitcoins udsigter ser svagere ud efter en korrektion på omkring 10% fra de seneste højder. Kryptovalutaen ramte en ny rekord på $124.544 den 14. august, men faldt tilbage efter et kort udbrud og nåede et ugentligt lavpunkt på $112.555, da profithjemmetagning spredte sig over markedet sammen med svage makroøkonomiske signaler.

Tirsdagens fald betød, at Bitcoin brød under den kritiske 50-dages glidende gennemsnitsstøtte, som nu kan fungere som modstand.

Selvom tilbagegangen er en naturlig reaktion på den foregående stigning, kan det kommende Fed-møde have en betydelig indflydelse på Bitcoins pris. Kryptomarkedet har været i en bullish tilstand, drevet af forventninger om stejle rentenedsættelser, men disse håb er ved at falme efter blandede inflationsdata og stærke jobtal.

Idet det bredere marked går ind i en korrektionsfase midt i modvind og makroøkonomisk usikkerhed, vinder infrastrukturprojekter på andet lag frem – herunder Bitcoins første Layer-2-løsning, Bitcoin Hyper, som forbedrer kryptovalutaens anvendelighed og skalerbarhed.