Euroen steg i den europæiske handel mandag og markerede dermed sin tredje daglige stigning i træk mod den amerikanske dollar, understøttet af vedvarende pres på den amerikanske dollar midt i stærke forventninger om en rentenedsættelse fra Federal Reserve senere på måneden.

Investorerne afventer nu tirsdagens offentliggørelse af de vigtigste inflationstal for eurozonen for august, som forventes at give klarere signaler om, hvorvidt Den Europæiske Centralbank vil gå videre med en rentesænkning i september.

Prisoversigt

EUR/USD: Euroen steg med 0,25 % til $1,1714 fra åbningsniveauet på $1,1685 efter at have nået et handelsbundpunkt på $1,1684.

Fredag lukkede euroen kun 0,1% højere over for dollaren, hvilket forlængede genopretningen fra to ugers lavpunkt, understøttet af stærkere end forventede inflationsdata i Tyskland, eurozonens største økonomi.

I august steg euroen med 2,4 % i forhold til dollaren, hvilket var den syvende månedlige stigning i de seneste otte måneder. Dette var drevet af divergerende forventninger mellem ECB's og Fed's politik.

Amerikanske dollar

Dollarindekset faldt med 0,2% mandag, hvilket markerer sit femte daglige fald i træk, og nåede et to-ugers lavpunkt på 97,66, hvilket afspejler fortsat svaghed i forhold til en kurv af store og mindre konkurrenter.

Data offentliggjort fredag viste, at de amerikanske kerneforbrugsudgifter (PCE) steg med 0,2 % måned-til-måned i juli, hvilket var i overensstemmelse med forventningerne. Dette forstærkede markedets overbevisning om, at Fed vil gå videre med en bredt forventet rentesænkning på mødet den 16.-17. september. Ifølge CME's FedWatch-værktøj indpriser markederne nu en 87 % chance for en rentesænkning på 25 basispoint, en stigning fra 63 % for en måned siden.

Den Europæiske Centralbanks udsigter

Fem kilder fortalte Reuters, at ECB sandsynligvis vil holde renten uændret i september, selvom diskussioner om yderligere rentenedsættelser kan genoptages i efteråret, hvis væksten i eurozonen halter.

ECB-præsident Christine Lagarde bemærkede for nylig i Jackson Hole, at stramningscyklussen i 2022-2023 ikke udløste en recession eller en kraftig stigning i arbejdsløsheden, som det historisk set havde været tilfældet.

Markedsprissætningen viser i øjeblikket mindre end 30 % sandsynlighed for en rentesænkning på 25 basispoint fra ECB i september.

Inflationsdata fra Europa på tirsdag vil være afgørende for at ændre markedets forventninger.

Den japanske yen faldt i den asiatiske handel mandag i starten af ugen, hvilket markerede den anden dag i træk med tab mod den amerikanske dollar, da et lempet inflationspresse reducerede forventningerne om en forestående ændring af den japanske politik.

Da sandsynligheden for en rentestigning i Japan senere på måneden aftager, afventer investorerne yderligere signaler, der kan afklare retningen for en normalisering af pengepolitikken i verdens fjerdestørste økonomi.

Prisoversigt

USD/JPY: Dollaren steg med 0,25 % til ¥147,38 sammenlignet med åbningsniveauet på ¥147,04 efter at have nået et handelsbundpunkt på ¥146,84.

Fredag sluttede yenen 0,1% lavere mod dollaren, det andet fald i de seneste tre handelsdage, efter at inflationsdataene fra Tokyo var lavere end forventet.

Trods det seneste fald steg yenen med 2,45 % i august – den stærkeste månedlige stigning siden april – understøttet af stigende forventninger om mindst to rentesænkninger fra Federal Reserve inden årets udgang, sideløbende med fornyet bekymring over Fed-stabiliteten.

Bank of Japans udsigter

Medlem af BOJ's bestyrelse, Nakagawa, advarede om risici fra handelspolitikken og sagde, at han ser hen til den kommende Tankan-undersøgelse for at få vejledning i retningen af en normalisering af den monetære verden.

Nylige japanske prisdata viser et reduceret inflationspres, hvilket giver politikerne råderum til at opretholde en lempelig økonomi.

Markedsprissætningen anslår i øjeblikket mindre end 40 % sandsynlighed for en renteforhøjelse på 25 basispoint fra BOJ på mødet i september.

Investorer overvåger nøje indkommende data om inflation, arbejdsløshed og lønninger i Japan, samt yderligere kommentarer fra embedsmænd fra BoJ, for at få fingerpeg om timingen af fremtidige stramninger.

Ethereum-priserne faldt i fredagens handel, da presset tyngede de fleste kryptovalutaer, hvor investorer vurderede de seneste amerikanske inflationsdata og deres konsekvenser for Federal Reserves rentebeslutninger.

Regeringsdata offentliggjort i dag viste, at det amerikanske forbrugsindeks (PCE) – Feds foretrukne inflationsmål – steg kraftigt i juli. Den samlede PCE steg med 0,2 % på månedsbasis og 2,6 % i forhold til året før, begge dele i overensstemmelse med forventningerne. Kerneinflationen accelererede også på grund af højere priser på visse varer knyttet til importtold.

Handlerne øgede deres satsning på en rentesænkning fra Fed på 25 basispoint ved rentemødet i september, hvor oddsene steg til omkring 89 % fra 85 % før offentliggørelsen af data, ifølge CME FedWatch-værktøjet.

Ethereum-børsnoterede fonde (ETF'er) i USA registrerede en stærk tilstrømning i løbet af ugen, hvilket overgik Bitcoin-ETF'er markant og fremhævede et markant skift i investorernes stemning. Data fra SoSoValue viste, at Ethereum-ETF'er tiltrak en tilstrømning på 1,83 milliarder dollars mellem 21. og 27. august, sammenlignet med kun 171 millioner dollars for Bitcoin-ETF'er.

Stærk tilstrømning til Ethereum ETF'er

I den seneste handelssession registrerede Ethereum ETF'er en nettotilstrømning på 307,2 millioner dollars, sammenlignet med kun 81,3 millioner dollars for Bitcoin ETF'er. Performancen markerer fire dage i træk med positive tilstrømninger til Ethereum-fonde, mens Bitcoin-fonde fortsat kæmper for at opretholde momentum.

Siden starten af august har Ethereum ETF'er tiltrukket omkring 3,7 milliarder dollars, mens Bitcoin-fonde oplevede udstrømninger på over 803 millioner dollars, inklusive udbetalinger på 1,17 milliarder dollars på en enkelt uge. Trods Ethereums mindre markedsværdi sammenlignet med Bitcoin har dets ETF'er tiltrukket ti gange mere indstrømning på bare fem handelsdage.

Institutionel momentum favoriserer Ethereum

Den stærke tilstrømning er faldet sammen med en stigning i Ethereums pris, som for nylig nærmede sig sit rekordhøje niveau nær $4.950. Til sammenligning handles Bitcoin omkring $113.000 efter et kortvarigt fald til $109.000, hvilket har ført til et månedligt tab på 5%, der har dæmpet interessen for dens investeringsinstrumenter.

Institutionel adoption har også hældet i Ethereums favør, hvor virksomheder har øget deres køb, mens Bitcoin-efterspørgslen er aftaget. Forvaltede aktiver for Ethereum ETF'er steg med 58 % i løbet af de sidste 30 dage, sammenlignet med et fald på 10,7 % for Bitcoin-fonde i samme periode.

Denne tendens understreger et klart skift i investeringslandskabet: mens Bitcoin ETF'er tidligere dominerede tilstrømningen, vinder Ethereum-fonde nu overtaget, hvilket afspejler en voksende tillid til Ethereums vækstpotentiale og dets appel som en foretrukken institutionel investering.

Kl. 21:09 GMT steg Ethereum med 2,7% til $4.329,1 på CoinMarketCap, selvom det fortsat er faldet med 10,6% for ugen.

Nukleare batterier er ikke en ny opfindelse, men de mistede deres plads i kommerciel brug tilbage i 1970'erne, da de blev anvendt i pacemakere. Disse batterier var en ideel løsning til sådant medicinsk udstyr takket være deres lange levetid, men blev til sidst udgået på grund af regeringens bekymringer over spredningen af radioaktive isotoper uden ordentlig sporing eller genfinding. I dag arbejder en ny generation af forskere på at bringe nukleare batterier tilbage – denne gang med langt bredere anvendelser. Og selvom videnskaben bag disse batterier skrider frem hurtigere end nogensinde, er det centrale spørgsmål stadig, om disse innovationer rent faktisk vil nå de kommercielle markeder.

I modsætning til hvad udtrykket antyder, fungerer atombatterier ikke som miniature-atomreaktorer. I stedet genererer de strøm ved at opfange stråling, der frigives fra henfaldet af små mængder nukleart brændsel, såsom plutonium eller isotoper af nikkel og brint. Denne stråling kan derefter omdannes til elektricitet gennem halvledere eller termoelektriske apparater. Vigtigst af alt kan sådanne batterier holde i ekstremt lange perioder, før de skal udskiftes.

I øjeblikket er verden afhængig af lithium-ion-batterier, som giver enorme fordele takket være deres fleksibilitet, energitæthed og evne til at fungere under varierende forhold. Disse fordele har gjort dem næsten allestedsnærværende – de driver omkring 70 % af alle genopladelige enheder verden over. Lithium-ion-teknologi har dog betydelige ulemper. Lithiumudvinding er miljøskadelig og vandkrævende, mens forsyningskæderne forbliver stærkt koncentrerede under kinesisk kontrol, hvilket gør dem sårbare over for markedschok og geopolitiske risici. Derudover nedbrydes lithium-ion-batterier hurtigt og kræver meget hyppig genopladning.

I modsætning hertil behøver atombatterier sjældent udskiftning, hvilket betyder, at de kan forsyne selv de mest afsidesliggende og utilgængelige steder med strøm. Tyler Bernstein, administrerende direktør for Zeno Power – en venturefinansieret startup inden for atombatterier, der for nylig rejste 50 millioner dollars i en serie B-runde – sagde: "Med den intensiverede konkurrence mellem stormagter er havbunden, Arktis og måneoverfladen frontlinjerne for global sikkerhed og økonomisk fremgang – men de forbliver energiørkener. Med denne finansieringsrunde er vi på rette vej til at demonstrere fuldskalasystemer inden 2026 og levere de første kommercielt fremstillede atombatterier til at forsyne miljøer i grænseområder inden 2027."

Af disse grunde er atombatterier blevet fokus for en ny bølge af forskning og udvikling. I stedet for at holde i uger eller måneder, kan et enkelt atombatteri køre i årtier, før det aflades. Et kommercielt levedygtigt atombatteri kan vende op og ned på utallige industrier og teknologier og blive en slags "hellig gral" for batteriudviklere.

"Kapløbet om atombatterier" er nu i gang i laboratorier verden over. Japan og Sydkorea har udviklet prototyper, Kina har for nylig annonceret store gennembrud, og forskningslaboratorier i Storbritannien og USA har også rapporteret betydelige fremskridt. Hvert forskerhold har forfulgt forskellige tilgange - nogle baseret på termoelektrisk teknologi, andre på halvledere - mens de har anvendt en række isotoper, herunder forarmet uran, kulstof-14 og kobber-63.

Trods mange lovende modeller er den største udfordring kommercialisering. IEEE Spectrum bemærkede: "Teknologien virker, den har mange fordele i forhold til kemiske batterier, og den kan bruges sikkert. Det, de fleste virksomheder ikke har formået, er at finde et nyt marked for disse batterier og skabe et produkt med effekt."

De potentielle anvendelser er enorme – lige fra at drive rumfartøjer og dybhavsudforskning til at muliggøre en mobiltelefon, der aldrig skal oplades. Men det betyder ikke, at kommercialiseringen vil være ligetil. Som IEEE Spectrum konkluderede: "De markeder, disse batterier vil trænge ind på – hvis de når det kommercielle stadie – vil i høj grad afhænge af omkostninger, sikkerhed og licensspørgsmål."