Euroen faldt i den europæiske handel tirsdag mod en kurv af globale valutaer. Efter en kort pause i går genoptog euroen tabene mod den amerikanske dollar og bevægede sig igen mod et to-ugers lavpunkt, da handlende fortsat foretrækker dollaren som den bedste tilgængelige investering.

Investorer følger nøje den seneste udvikling i fredsforhandlingerne i Genève, der har til formål at afslutte krigen i Ukraine. Kyiv fastholder sin afvisning af den plan, der er foreslået af den amerikanske præsident Donald Trump, med den begrundelse, at den hælder kraftigt til Moskvas fordel. I mellemtiden presser Washington på for, at de europæiske regeringer får vedtaget planen – eller i det mindste justeret den nok til at gøre den acceptabel for alle sider.

Prisoversigt

• EUR/USD faldt med 0,1% til 1,1512 dollars, ned fra en åbning på 1,1521, efter at have nået et højdepunkt på 1,1530.

• Euroen sluttede mandag med en stigning på omkring 0,1 %, den første stigning i syv handelsdage, efter at den var kommet tilbage fra sidste uges to-ugers lavpunkt på 1,1491.

Amerikanske dollar

Dollarindekset steg med 0,1 % tirsdag, genoptog stigningerne efter en kort pause og nærmede sig igen seksmåneders højdepunkter, hvilket afspejler en fornyet styrke i den amerikanske valuta over for både store og mindre valutaer.

Denne styrke kommer i takt med, at investorer fortsætter med at købe dollaren som det mest attraktive aktiv, der er tilgængeligt, på trods af de seneste forsigtige bemærkninger fra nogle embedsmænd i Federal Reserve, der øgede forventningerne om en rentenedsættelse i december.

Fredsforhandlinger

Trump afslørede i sidste uge et fælles fredsforslag med Rusland for at afslutte krigen i Ukraine – et initiativ, der udløste betydelig kontrovers, især fra Kyiv og dets europæiske allierede.

Ifølge flere medierapporter inkluderer planen store indrømmelser fra Ukraine, såsom implicit russisk anerkendelse af annekterede territorier som Donbas, begrænsninger af Ukraines militære kapaciteter og udelukkelse af Kyiv fra at blive medlem af NATO.

Ukraine og flere europæiske ledere afviste udkastet blankt og kaldte det partisk over for Rusland og skadeligt for ukrainsk suverænitet. Washington er nu involveret i udvidede forhandlinger i Genève med Ukraine og europæiske partnere for at omforme forslaget til et mere afbalanceret format.

Trump udtrykte optimisme mandag og sagde, at "måske vil der ske noget godt", hvilket antydede et potentielt gennembrud. Europa-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, sagde også, at der er "gode fremskridt" i Genève-forhandlingerne.

Synspunkter og analyser

• Chris Turner, chef for valutastrategi hos ING, sagde, at markederne "har været her før", men bemærkede, at udsigten til en fredsaftale med Ukraine begynder at vise sig i valutahandelen. Turner tilføjede, at lavere energipriser ville understøtte euroen.

• I september sagde Sveriges SEB Bank, at euroen kunne stige med op til 7,5 % i forhold til dollaren, hvis der opnås en troværdig fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

• SEB-analytikere sagde, at et sådant gennembrud ville være "banebrydende for europæisk vækst og inflationsdynamik", hvilket ville styrke husholdningernes købekraft og genoplive fremstillingssektoren.

Europæiske renter

• Markedsprissætningen for en ECB-rentesænkning på 25 basispoint i december forbliver omkring 25 %.

• Investorer afventer yderligere data for eurozonen om inflation, arbejdsløshed og lønninger, før de justerer deres forventninger til politikken.

Den japanske yen steg i den asiatiske handel tirsdag mod en kurv af større og mindre valutaer og bevægede sig ind i positivt territorium over for den amerikanske dollar og trak sig væk fra ti-måneders lavpunkter, understøttet af jagt på gode køb og løbende spekulationer om, at myndighederne kan gribe ind for at støtte valutaen.

Da chancerne for en renteforhøjelse fra Bank of Japan i december stadig er lave, afventer investorerne yderligere spor om, hvordan den økonomiske normalisering vil finde sted i det nye år.

Prisoversigt

• USD/JPY faldt med mere end 0,2% til 156,56 yen, ned fra et åbningsniveau på 156,91, efter at have nået et højdepunkt på 156,98.

• Yenen sluttede mandag med et fald på 0,4 % mod dollaren efter en stigning på 0,7 % fredag, da den genvandt sin kurs fra sidste uges ti-måneders lavpunkt på 157,89.

Japanske myndigheder

Takuji Aida, medlem af et centralt rådgivende panel fra den private sektor i regeringen, sagde søndag på NHK TV, at Japan er i stand til at intervenere effektivt på valutamarkedet for at opveje den negative økonomiske indvirkning af en svag yen.

Finansminister Satsuki Katayama udtalte fredag, at valutaintervention fortsat er en mulighed for at imødegå overdreven volatilitet og spekulative bevægelser, hvilket holder handlende opmærksomme på potentielle yen-opkøb fra de japanske myndigheder.

Synspunkter og analyser

• Nick Rees, chef for makroforskning hos Monex Europe, sagde, at intervention kunne bidrage til at bremse dollarens stigning i forhold til yenen, men det er usandsynligt, at det vil vende den helt, da de underliggende drivkræfter ikke forventes at ændre sig snart.

• Matthew Ryan, chef for markedsstrategi hos Ebury, sagde, at USD/JPY ikke er langt fra niveauer, der kan udløse direkte intervention, hvor 160 ses som en vigtig tærskelværdi for myndighederne.

• Nogle markedsanalytikere mener, at officiel intervention – svarende til sidste år og 2022 – fortsat er mulig. Handlende forventer potentiel intervention mellem 158 og 162 pr. dollar, selvom få forventer, at den vil være særlig effektiv.

Japanske renter

• Markedsprissætningen for en renteforhøjelse på 25 basispoint fra Bank of Japan i december forbliver omkring 35 %.

• Investorer afventer kommende data om inflation, arbejdsløshed og lønvækst for at revurdere disse odds.

Guldpriserne steg mandag, da dollaren forblev stabil over for de fleste større valutaer, mens spekulationer om Federal Reserves politiske kurs fortsatte med at forme markedsstemningen.

Guvernør for Federal Reserve, Christopher Waller, sagde, at renten bør sænkes på decembermødet, selvom han bemærkede, at januar-beslutningen kunne blive vanskeligere på grund af efterslæbet af forsinkede data.

John Williams, præsident for New York Fed, udtalte fredag, at centralbanken stadig har plads til at sænke renten.

"Jeg ser pengepolitikken som stadig moderat restriktiv, dog en smule mindre end før vores seneste handlinger. Derfor ser jeg stadig mulighed for en yderligere kortsigtet justering af målintervallet for den føderale rente, hvilket bringer politikken tættere på neutral rente og opretholder balancen mellem vores to mål," sagde Williams.

Ifølge CME FedWatch anslår handlende nu en 79% sandsynlighed for en rentenedsættelse på 25 basispoint i december, en stigning fra cirka 42% ugen før.

I mellemtiden stabiliserede dollarindekset sig på 100,1 klokken 20:13 GMT, efter at have nået et højdepunkt på 100,3 og et lavpunkt på 100,01.

Senere på ugen offentliggør USA producentprisdata, detailsalgstal og de første ansøgninger om arbejdsløshed.

I handlen steg spotguldprisen med 1% til 4.120,2 dollars pr. ounce klokken 20:14 GMT.

Få personer repræsenterer AI-vanviddet bedre end Jensen Huang, administrerende direktør for chipgiganten Nvidia, hvis markedsværdi er steget med 300 % i løbet af de sidste to år.

Midt i denne feberagtige fremgang forsøgte Huang i sine første bemærkninger under den seneste indtjeningsopkald at dæmpe bekymringerne over en oppustet boble.

"Der er meget snak om en AI-boble ... men fra vores perspektiv ser vi noget helt andet," fortalte han aktionærerne.

Efterhånden som debatten om en AI-boble uddybes, står det klart, at de, der har mest at vinde ved fortsatte AI-udgifter, er dem, der afviser frygten for overdreven og spekulativ overskridelse.

David Sacks, investor og leder af Det Hvide Hus' AI-kontor, sagde i All-In-podcasten: "Jeg tror ikke, vi er i starten af en kollapscyklus ... vi er i en højkonjunktur, i en supercyklus af investeringer."

Den fremtrædende investor Ben Horowitz sagde: "Tanken om, at vi står over for et efterspørgselsproblem om fem år, lyder absurd for mig ... hvis man ser på efterspørgsel, udbud og værdiansættelser i forhold til vækst, ligner det slet ikke en boble."

Og i et interview på CNBC kaldte JPMorgans Mary Callahan Erdoes karakteriseringen af massive AI-tilstrømninger for en "skør idé" og tilføjede: "Vi er på tærsklen til en større revolution, der vil transformere, hvordan virksomheder opererer."

Men et nærmere kig afslører skrøbelige fundamenter

Alligevel hævder nogle iagttagere, at det, der sker i AI-branchen i dag, er oprigtigt bekymrende.

Investor og MIT Digital Economy-forsker Paul Kedrosky siger, at de enorme summer, der strømmer ind i denne "revolution", stadig fundamentalt er spekulative.

"Teknologien er ekstremt nyttig, men tempoet i forbedringerne er aftaget dramatisk ... så troen på, at revolutionen vil fortsætte med samme momentum i de næste fem år, er desværre forkert," sagde han.

Massiv tilstrømning ... og tvivlsom vækst

Omfanget af de nuværende udgifter er svimlende selv for finansanalytikere.

OpenAI — skaberen af ChatGPT, som startede AI-kapløbet i slutningen af 2022 — siger, at de genererer en årlig omsætning på 20 milliarder dollars og planlægger at bruge 1,4 billioner dollars på datacentre i løbet af de næste otte år. Dette investeringsniveau kræver en kontinuerlig vækst i efterspørgslen efter deres tjenester.

Men tvivlen stiger: forskning viser i stigende grad, at de fleste virksomheder ikke ser meningsfulde økonomiske fordele ved chatbots, og at kun omkring 3 % af befolkningen betaler for AI-værktøjer.

MIT-økonom og nobelprismodtager i 2024, Daron Acemoglu, udtalte: "Jeg er ikke i tvivl om, at der vil dukke reel værdiskabende AI-teknologier op i løbet af de næste ti år, men meget af det, vi hører fra branchen lige nu, er overdrevet."

Alligevel forventes det, at Amazon, Google, Meta og Microsoft tilsammen vil investere næsten 400 milliarder dollars i AI i år, primært til finansiering af datacentre. Nogle af disse virksomheder planlægger at allokere op til 50 % af deres pengestrøm til at bygge disse faciliteter.

Som Kedrosky udtrykte det: "For at dette forbrugsniveau skal give mening, skal alle iPhone-brugere i verden betale mere end $250 ... og det kommer ikke til at ske."

For at undgå at dræne likviditet er virksomheder som Meta og Oracle begyndt at ty til gæld og privat finansiering for at understøtte datacenterboomet.

Risiciabel finansiering… og tilbagevenden af specialformålskøretøjer

Goldman Sachs-analytikere fandt, at hyperscalers – virksomheder med massiv cloud- og computerkapacitet – øgede gælden med 121 milliarder dollars i løbet af det seneste år, en stigning på mere end 300 % i forhold til sektorgennemsnittet.

Analytiker Gil Luria hos DA Davidson siger, at tech-giganter bruger specialformålsselskaber (SPV'er) til at skjule gældseksponering på deres balancer.

Et eksempel: et datacenter i Louisiana finansieret af Blue Owl Capital i partnerskab med Meta. Blue Owl optog et lån på 27 milliarder dollars, mens Meta har kapaciteten uden at vise gæld. Men hvis efterspørgslen svækkes, og centret går i stå, vil Meta stå over for forpligtelser på flere milliarder dollars.

Luria sagde: "Udtrykket SPV dukkede op for 25 år siden med en lille virksomhed ved navn Enron ... i dag skjuler virksomhederne det ikke, men det betyder ikke, at det er en bæredygtig model for fremtiden."

Enorme udgifter bygget på forventninger, der kan være illusioner

Virksomheder forudser massive AI-indtægter i de kommende år. Men Morgan Stanley anslår, at store tech-virksomheder vil bruge omkring 3 billioner dollars på AI-infrastruktur inden 2028 – og at pengestrømmen kun vil dække halvdelen af det.

"Hvis markedsvæksten aftager bare en smule, vil vi stå tilbage med overkapacitet og overbygget infrastruktur, gæld, der bliver værdiløs, og betydelige tab for finansielle institutioner," advarede Luria.

Den tidligere boble i begyndelsen af 2000'erne bristede også, efter at der opstod gæld for at opbygge kapaciteter, som markedet ikke var klar til at bruge.

Kæmpe cirkulære tilbud øger ængstelsen

Analytikere peger på cirkulære aftalestrukturer, der kunstigt oppuster efterspørgslen.

Et eksempel: en aftale på 100 milliarder dollars mellem Nvidia og OpenAI, hvor Nvidia finansierer datacentre, der senere skal fyldes med Nvidia-chips. Kedrosky beskrev logikken: "Jeg vil have, at OpenAI køber flere af mine chips, så jeg giver dem pengene til at gøre det."

CoreWeave — oprindeligt en kryptominingplatform — leaser datacenterkapacitet til OpenAI i bytte for aktier, mens Nvidia garanterer køb af enhver ubrugt kapacitet frem til 2032.

Acemoglu sagde: "Risikoen er, at disse aftaler i sidste ende afslører en skrøbelig finansiel struktur som et korthus."

Tegn på frygt for, at boblen kan briste

Nogle kendte investorer har allerede vist bekymring.

Milliardæren Peter Thiel solgte hele sin Nvidia-andel til en værdi af 100 millioner dollars, mens SoftBank forlod en position på omkring 6 milliarder dollars.

Skeptikere fokuserer i stigende grad på Michael Burry – berømt for at forudsige krakket i 2008 – som for nylig satsede mod Nvidia og kritiserede "regnskabstriks" og cirkulær finansiering.

Burry skrev på X: "Den reelle efterspørgsel er latterligt lille ... næsten alle kunder finansieres af leverandørerne."

Han tilføjede: "OpenAI er omdrejningspunktet her ... kan nogen navngive dens revisor?"

Selv topledere anerkender hypen

OpenAIs administrerende direktør, Sam Altman, udtalte sidste august: "Er vi i en fase med overdreven entusiasme hos investorerne? Efter min mening ja. Er AI det vigtigste, der er sket i lang tid? Også ja."

Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, udtalte til BBC, at "der er elementer af irrationalitet" i dagens AI-markeder, og tilføjede, at enhver boble, der brister, ville ramme alle: "Ingen virksomhed vil være immun – heller ikke os."