Euroen faldt på det europæiske marked tirsdag mod en kurv af globale valutaer og bevægede sig ind i negativt territorium over for den amerikanske dollar, da den amerikanske valuta genoptog sine stigninger forud for offentliggørelsen af referatet fra Federal Reserves seneste møde, som forventes at vise splittelse blandt beslutningstagere om renteudviklingen i 2026.

Valutamarkederne forbliver stort set rolige på grund af tynd likviditet i løbet af nytårsferien, hvor handlende ser fremad efter et skuffende år for flere store valutaer, anført af den amerikanske dollar.

I mellemtiden er forventningerne til en rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank i februar 2026 aftaget, især i lyset af de seneste forbedringer i den økonomiske aktivitet i hele euroområdet, samtidig med at forventningerne om, at denne forbedring vil fortsætte, efterhånden som de nedadgående risici aftager.

Prisoversigt

• Eurokursen i dag: Euroen faldt med 0,1 % i forhold til dollaren til 1,1764 fra et åbningsniveau på 1,1772 og nåede et intradagshøjdepunkt på 1,1779.

• Euroen sluttede mandagens session uændret efter to på hinanden følgende daglige tab midt i korrektion og profithemmelighed fra et tremåneders højdepunkt på 1,1808.

amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks steg med omkring 0,1 % tirsdag og genoptog dermed de stigninger, der var holdt op i den foregående session. Det afspejler en fornyet styrke i den amerikanske valuta i forhold til en kurv af globale valutaer.

Senere i dag offentliggøres referatet fra Federal Reserves seneste møde, og det forventes at afsløre uenighed blandt beslutningstagere om udsigterne for den amerikanske rente i 2026. Dette kan føre til et fald i spekulationerne om to rentesænkninger i løbet af næste år.

Europæiske renter

• Pengemarkederne vurderer i øjeblikket sandsynligheden for en rentenedsættelse på 25 basispoint fra Den Europæiske Centralbank i februar 2026 til under 10 %.

• For at kunne genprise disse forventninger afventer investorerne yderligere økonomiske data fra euroområdet, herunder inflation, arbejdsløshed og løntal.

Renteforskel

Efter Federal Reserves seneste beslutning blev renteforskellen mellem Europa og USA indsnævret til 160 basispoint i favør af amerikanske renter, det mindste forskel siden maj 2022, hvilket fortsat understøtter en stærkere euro i forhold til den amerikanske dollar.

Den japanske yen faldt på det asiatiske marked tirsdag mod en kurv af større og sekundære valutaer og bevægede sig ind i negativt territorium over for den amerikanske dollar, da den amerikanske valuta genoptog sine stigninger forud for offentliggørelsen af referatet fra det seneste møde i Federal Reserve, som forventes at vise splittelse blandt beslutningstagere om renteudviklingen i 2026.

Valutamarkederne forbliver generelt afdæmpede på grund af tynd likviditet midt i nytårsferien, hvor handlende ser fremad efter et skuffende år for flere store valutaer, anført af den amerikanske dollar.

Prisoversigt

• Japansk yen-kurs i dag: Dollaren steg med 0,2 % mod yenen til 156,34 fra et åbningsniveau på 156,03 og nåede dermed et intradag-lavpunkt på 155,92.

• Yenen sluttede mandagens session med en stigning på omkring 0,3 % mod dollaren, hvilket er den fjerde stigning i løbet af de sidste fem dage, understøttet af opsummeringen af udtalelser fra Bank of Japans seneste pengepolitiske møde.

amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks steg med omkring 0,1 % tirsdag og genoptog dermed de stigninger, der var holdt op i den foregående session. Det afspejler en fornyet styrke i den amerikanske valuta mod en kurv af globale valutaer.

Senere i dag offentliggøres referatet fra Federal Reserves seneste møde, og det forventes at afsløre uenighed blandt beslutningstagere om den amerikanske renteudvikling i 2026, hvilket kan reducere spekulationer om to rentesænkninger i løbet af næste år.

Japanske renter

• Mandag blev opsummeringen af udtalelserne fra Bank of Japans seneste pengepolitiske møde offentliggjort i Tokyo. Mødet, der blev afholdt den 18.-19. december, resulterede i en rentestigning til 0,75 %, det højeste niveau siden 1995.

• Opsummeringen viste et klart, høgeagtigt skift blandt de fleste bestyrelsesmedlemmer, hvor mange pegede på behovet for yderligere rentestigninger i fremtiden. De var enige om, at gradvis rentestigning og nedtrapning af pengepolitiske stimuli er nødvendige for at sikre langsigtet prisstabilitet.

• Markedsprissætningen for sandsynligheden for en renteforhøjelse på et kvart procentpoint fra Bank of Japan på januarmødet forbliver stabil på omkring 20 %.

• For at kunne genprise disse forventninger afventer investorerne yderligere data om inflation, arbejdsløshed og lønvækst i Japan.

Julemanden kører på diesel. Hvert år er den globale ferieøkonomi afhængig af en kort, intens stigning i forbruget af destillatbrændstof til at drive lastbiler, havne, lagre, kølekædelogistik og backupgeneratorer - alt sammen under vinterforhold. Denne feriedrevne kommercielle stigning lægger et stort pres på logistiksystemerne og afslører, hvor tynd sikkerhedsmarginen er blevet på dieselmarkeder, der allerede er strukturelt stramme, især i Europa.

Efter råolie er diesel det økonomisk vigtigste brændstof i det globale energisystem – og julen forstærker denne realitet. I USA stiger efterspørgslen efter destillater typisk, når december begynder, ikke primært på grund af opvarmning, men fordi fragtaktiviteten topper, netop når lagrene allerede er gået ind i deres sæsonbestemte nedtrapningsfase.

De seneste ugentlige data viser, at den amerikanske dieselforsyning ligger på omkring 4,0 millioner tønder om dagen, hvilket er nær den øvre ende af intervallet efter pandemien, ifølge den amerikanske energiinformationsadministrations ugentlige oliestatusrapport. Samtidig har lagrene af kommercielle destillater ligget på omkring 110-115 millioner tønder frem mod slutningen af december - et godt stykke under de historiske gennemsnit for den tidlige vinter baseret på EIA-lagerdata. Dette giver meget lidt margen for fejl, når logistikaktiviteten accelererer i årets sidste uger.

Europas situation er endnu mere strammere

Siden Europa mistede russiske dieselstrømme, er det blevet strukturelt afhængigt af langdistanceimport fra den amerikanske Golfkyst, Mellemøsten og Indien. Gasolielagre i Nordvesteuropa har kæmpet med at genopbygge sig til et behageligt niveau, et mønster der afspejles i lagerrapporterne for Amsterdam-Rotterdam-Antwerpen, mens efterspørgslen efter skibsfart rutinemæssigt dræner den resterende buffer.

På papiret ser udbuddet ud til at være tilstrækkeligt. I praksis bliver systemet meget følsomt over for forstyrrelser, fordi erstatningstønder transporteres længere, ankommer senere og konkurrerer om den samme logistiske kapacitet, der kræves for at flytte færdigvarer.

Det, der gør julen særligt kritisk, er, at efterspørgslen efter diesel i denne periode stort set er prisuafhængig. Pakkelevering, fødevaredistribution, køleopbevaring og genopfyldning af lagre i detailhandlen udvides alle samtidig.

I modsætning til benzin – hvor svagere forbrugertillid kan dæmpe efterspørgslen – er dieselforbruget i slutningen af december knyttet til den fysiske varebevægelse. Pakker stopper ikke med at blive flyttet, blot fordi marginerne komprimeres. Leveringsforsinkelser resulterer hurtigt i tabt salg, ødelagt lagerbeholdning, kontraktlige sanktioner og omdømmeskade. Efterspørgslen styres af kalendere og kontrakter, ikke priser.

Denne dynamik viser sig tydeligt i raffineringsmarginerne. I et typisk år udvides revnerne i dieselindustrien om vinteren, da efterspørgslen efter varme overlapper med efterspørgslen efter logistik.

I 2025 var signalerne dog mere forvrængede. De europæiske dieselpriser svækkedes i november på grund af mildt vejr og dæmpet industriel aktivitet, en tendens der afspejles i spreads for ICE-gasolie og diesel med ultralavt svovlindhold. Spotpræmierne for prompt-tønder forblev dog faste på flere regionale markeder ifølge vurderinger af det europæiske destillatmarked. Denne divergens mellem papirpriser og fysiske markeder er netop den type forvrængning, som Christmas forstærker, da umiddelbare logistiske behov tilsidesætter makrosignaler.

Raffinaderiets adfærd fortæller den samme historie

Hver december ønsker raffinaderier større driftsfleksibilitet, men efterspørgslen efter ferier tvinger frem høje udnyttelsesgrader – især på destillat-tunge anlæg. De amerikanske raffinaderier langs Golfkysten har ofte en udnyttelsesgrad på over 90 % frem til slutningen af 4. kvartal, baseret på EIA-raffinaderiudnyttelsesdata, og prioriterer dieselproduktion, selv når benzinmarginerne svækkes. Dette reducerer systemslap, hvilket gør enhver forstyrrelse – fra vejr, udstyrsfejl eller rørledningsbegrænsninger – langt mere smertefuld.

Eksport tilføjer endnu et risikolag

USA er blevet den marginale dieselleverandør til Europa, med destillateksport, der ofte ligger mellem 1,1 og 1,3 millioner tønder om dagen, ifølge EIA's eksportstrømsdata. Disse tønder holder ikke julepause. Enhver forstyrrelse af eksportkæden i denne periode - hvad enten det er tåge i Houston Ship Channel, storme i Atlanterhavet eller overbelastning i nordvesteuropæiske havne - opstår, når europæiske købere har mindst fleksibilitet, og lagrene allerede er opbrugt.

Det er her, udtrykket "Julemanden kører på diesel" bliver bogstaveligt.

Den sæsonbestemte ferieøkonomi afhænger i høj grad af destillaternes pålidelighed. Diesel er til stede i alle trin: langdistancetransport, regional distribution, levering til sidste kilometer, kølekæder, nødstrøm, havneudstyr og lagerdrift. Det er brændstoffet, hvis svigt forsinkes - men hvis virkning er øjeblikkelig, når den opstår.

Der er også en klar blind plet i energiomstillingen, som bliver synlig hver december. Elektricitet har gjort indtog i bylevering og korte distancer, men logistikken i højsæsonen er stadig afhængig af diesel. Koldt vejr reducerer batteriets rækkevidde, ladeinfrastrukturen bliver overbelastet, og begrænsninger i nyttelasten betyder mere, efterhånden som mængderne stiger – problemer, der er veldokumenterede i analyser fra det amerikanske energiministerium af elbilers ydeevne under kolde forhold. Selv flåder, der bruger elektriske lastbiler, vender ofte tilbage til diesel i højsæsonen. I praksis falder systemet tilbage på olie – især diesel – netop når den er under maksimal belastning.

Fra et markedsperspektiv opstår dieselstress ofte før stress på råolie. Brent-priser under $60 indebærer ikke nødvendigvis et overudbudt energisystem. Som fremhævet i Det Internationale Energiagenturs rapport om oliemarkedet fra december, kan svage råoliepriser sameksistere med stramme dieselmarkeder, ustabile spotpræmier og lokal forsyningsmangel. Julen skærper denne modsætning ved at komprimere efterspørgslen og mindske fleksibiliteten.

Tynd likviditet gør tingene værre. Juleugen er kendt for lave handelsvolumener, selvom de fysiske markeder oplever spidsbelastning – en realitet, der ofte bemærkes i likviditetsanalyser af oliemarkedet ved årets udgang. Stress viser sig først i lokale præmier, fragtrater og leveringsforsinkelser, ikke i de samlede futurespriser. Derfor føles forstyrrelser ved årets udgang ofte pludselige: advarselssignalerne eksisterer, men de ligger uden for de mest synlige benchmarks og overses derfor.

Efterhånden som markederne går ind i det nye år, kan denne skrøbelighed få større betydning end normalt. Lave destillatlagre, stor afhængighed af eksport og begrænset reservekapacitet inden for raffinering tyder på, at dieselmarkederne kan forblive sårbare, selvom råoliepriserne forbliver spændte – en opfattelse, der er i overensstemmelse med EIA's kortsigtede energiudsigter.

Julen skaber ikke dieselmotorens skrøbelighed. Den afslører den blot fuldt ud. Det er på diesel, at trykket først dukker op – og julen indsnævrer margenen yderligere.

Kobberpriserne faldt kraftigt under mandagens handel på grund af tynd likviditet og profithjemtagelse, da 2025 nærmer sig sin afslutning.

Kobber, et nøglemetal til sektorerne for vedvarende energi og industriel infrastruktur, er på rette vej til at opnå sin stærkeste årlige stigning i mere end 15 år, efter at være steget med over 35 % i løbet af 2025.

Metallet er i stigende grad blevet grupperet sammen med sølv og guld som et sikkert investeringsparadis midt i bekymringer over den svækkede amerikanske dollars værdi. I december steg kobberpriserne til over 12.000 dollars pr. ton, hvilket markerede den stærkeste stigning siden genopretningen efter den globale finanskrise i 2008.

I et indlæg på X skrev en analytiker: "Kobber er officielt gået ind i prisfastsættelsen efter afgørende at have brudt gennem centrale modstandsniveauer. Det kan efter min mening vise sig at være et af de vigtigste makroaktiver i 2026. Prisfastsættelsesbevægelser er ofte eksplosive af natur, og jeg tror, det er tilfældet her. Lad os komme i gang."

Ifølge Parthiv Jhonsa, vicepræsident hos Anand Rathi Institutional, er den kraftige stigning i Hindustan Copper-aktier – som næsten er fordoblet siden årets start – ikke udelukkende drevet af højere kobberpriser. I stedet afspejler den en kombination af vedvarende vækst i produktionsvolumener, forlængelser af minedriftskoncessionskontrakter og strukturelle begrænsninger på udbudssiden.

I et interview med ET Now sagde Jhonsa, at kobberpriserne, der når op på 13.000 dollars pr. ton på London Metal Exchange, utvivlsomt har understøttet stemningen, men aktiens revurdering peger på dybere fundamentale drivkræfter ud over kortsigtede prisbevægelser.

I mellemtiden faldt det amerikanske dollarindeks med mindre end 0,1% til 97,9 point klokken 14:44 GMT, efter at have nået et højdepunkt på 98,1 og et lavpunkt på 97,9.

I den amerikanske handel faldt kobberfutures for marts med 4,3% til 5,58 dollars pr. pund ved 14:40 GMT.