Nikkelpriserne på London Metal Exchange (LME) steg med omkring 5 % til det højeste niveau i flere måneder, efter at Indonesien, verdens største nikkelproducent, signalerede planer om at begrænse produktionen fra 2026 i et forsøg på at vende en langvarig markedsnedtur forårsaget af overudbud.

Nikkelmarkedet blev rystet af kommentarer fra Indonesiens minister for energi og mineralressourcer, Bahlil Lahadalia. I et interview med CNBC Indonesia sagde han, at landet planlægger at reducere nikkelproduktionen fra 2026 for at hjælpe med at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel og understøtte priserne. Bemærkningerne udløste en øjeblikkelig stigning, hvor tremåneders nikkelkontrakter på LME steg til $16.560 pr. ton, deres højeste niveau siden marts.

De foreslåede nedskæringer understreger Indonesiens enorme indflydelse på markedet, da landet tegner sig for omkring 70 % af den globale nikkelforsyning. Regeringen udøver kontrol gennem et minedriftskvotesystem, der lokalt er kendt som RKAB. Ved at stramme udstedelsen af disse kvoter kan myndighederne effektivt regulere strømmen af råvarer og den globale forsyning. Ministerens kommentarer blev bredt set som et klart signal om, at de har til hensigt at "skrue ned for hanen".

Et paradoks af sin egen skabelse

Skridtet fremhæver et paradoks, som Indonesien selv i høj grad var med til at skabe. Et årti med eksplosiv produktionsvækst, drevet af rigelige ressourcer og støttende politiske incitamenter, gjorde landet til en dominerende leverandør af nikkel, der anvendes i rustfrit stål og batterier til elbiler. Men stigningen i udbud overvældede i sidste ende efterspørgslen, hvilket lagde et vedvarende pres på priserne gennem det meste af 2025 og førte til en opbygning af lagre på LME.

Trods sin markedsdominans har Indonesien ikke været immun over for virkningerne af lavere priser. Situationen er blevet forværret af en svagere end forventet efterspørgsel fra batterisektoren, en central søjle i langsigtet vækst. Bilproducenter skifter i stigende grad til billigere batterikemier, der er mindre afhængige af nikkel, såsom lithiumjernfosfat (LFP), hvilket underminerer de langsigtede efterspørgselsudsigter for metallet.

Kan produktionsnedskæringer virkelig genskabe balancen på markedet?

Selvom det politiske signal har styrket den kortsigtede stemning, er det fortsat udfordrende at opnå en varig genopretning. Verdensbankens prognoser stemmer stort set overens med den seneste stigning og forudser en gennemsnitlig nikkelpris på 16.000 dollars pr. ton i 2027.

Det underliggende overskud er dog fortsat betydeligt. Ruslands Norilsk Nickel, en af verdens største producenter, forventer stadig et globalt overskud af raffineret nikkel på omkring 275.000 tons i 2026. Analytikere bemærker, at Indonesiens nedskæringer skal være både omfattende og strengt håndhævet for at gøre en betydelig forskel i overskydende lagre.

Markedseksperter advarer om, at uden et strukturelt skift i efterspørgselsdynamikken – såsom en fornyet præference for nikkelintensive elbilbatterier eller fremkomsten af nye efterspørgselskilder – kan enhver prisstigning have svært ved at fortsætte meget længere. I sidste ende vil omfanget og troværdigheden af Indonesiens udbudsdisciplin være den afgørende faktor, der vil forme nikkelmarkedet i løbet af de næste to år.

Bitcoin steg en smule onsdag, men var stadig på rette vej til at afslutte året i negativt territorium, tynget af skarpe tab i fjerde kvartal på grund af svag likviditet og aftagende risikoappetit, som fortsatte med at kaste en skygge over det bredere kryptovalutamarked.

Verdens største kryptovaluta steg med 1,3% til $89.010 kl. 06:56 US Eastern Time (11:56 GMT).

Bitcoin var på vej mod et årligt fald på omkring 5%, med tab alene i fjerde kvartal på over 22%. Kryptovalutaen havde nået et rekordhøjt niveau på over $126.000 i oktober.

Det kraftige tilbageslag i slutningen af året udslettede tidligere gevinster og efterlod Bitcoin i en situation, hvor de kæmpede for at holde de vigtigste støtteniveauer, da investorer trak sig tilbage fra aktiver med højere risiko.

Bitcoin på vej mod årligt tab efter et fald på 22% i 4. kvartal

Bitcoins svaghed mod slutningen af 2025 fulgte efter en stærk stigning i fjerde kvartal af 2024, hvor priserne steg kraftigt efter at Donald Trump blev valgt til præsident i USA.

På det tidspunkt havde markederne indregnet forventninger om, at hans administration ville indtage en mere støttende regulatorisk holdning til digitale aktiver, hvilket ville styrke stemningen i hele kryptosektoren og drive stærke investeringstilstrømninger.

Den optimisme, der fortsatte ind i begyndelsen af 2025, viste sig imidlertid at være vanskelig at opretholde. Efter at have vist solide gevinster i første halvdel af året begyndte Bitcoin at miste momentum fra midten af 2025 og fremefter, i takt med at de globale finansielle forhold blev strammet, og investorernes forsigtighed steg.

Genopretningsforsøg i december mislykkedes, på trods af sæsonbestemte forventninger om et såkaldt "julemandsrally". Bitcoin kæmpede gentagne gange med at genvinde højere prisniveauer i løbet af måneden, hvor hver opadgående bevægelse blev mødt af fornyet salg, da handlende valgte at tage profit eller reducere deres positioner inden årets udgang.

Trods fortsat institutionel interesse i digitale aktiver, herunder løbende aktivitet i spot Bitcoin ETF'er, var tilstrømningen ikke tilstrækkelig til at opveje den bredere risikominimering, der dominerede de globale markeder.

Kryptovalutapriser i dag: altcoins under pres, årlige tab i fokus

De fleste alternative kryptovalutaer fortsatte med at blive handlet inden for snævre intervaller onsdag og var på vej til at offentliggøre årlige tab.

Ethereum, verdens næststørste kryptovaluta, steg med 0,8 % til 2.996,10 dollars, men var stadig på vej mod et årligt fald på omkring 10 %.

XRP, den tredjestørste kryptovaluta globalt, steg også en smule til $1,87, men var ligeledes på rette vej til at registrere et årligt tab på omkring 10%.

Oliepriserne var stort set stabile onsdag, men er fortsat på rette vej til at vise tab på over 15 % i løbet af 2025, da voksende bekymringer over overudbud tyngede markedet i et år præget af krige, højere toldsatser, stigende produktion fra OPEC+-alliancen og sanktioner mod Rusland, Iran og Venezuela.

Brent-råoliefutures er faldet med omkring 18 %, hvilket er deres største procentvise årlige fald siden 2020 og sætter dem på vej mod et tredje årligt tab i træk – den længste tabsrække i deres historie. Amerikansk West Texas Intermediate-råolie er også på vej mod et årligt fald på omkring 19 %.

Jason Ying, senior råvareanalytiker hos BNP Paribas, forventer, at Brent-priserne vil falde til 55 dollars pr. tønde i første kvartal, før de stiger til omkring 60 dollars pr. tønde i resten af 2026, i takt med at udbudsvæksten normaliseres, mens efterspørgslen forbliver stabil.

"Grunden til, at vi er mere pessimistiske på markedet på kort sigt, er, at vi mener, at amerikanske skiferproducenter har været i stand til at afdække markedet på relativt høje prisniveauer," sagde han.

"Som følge heraf vil udbuddet fra amerikanske skiferproducenter sandsynligvis være mere stabilt og mindre følsomt over for prisbevægelser," tilføjede han.

Data fra London Stock Exchange Group (LSEG) viste, at gennemsnitspriserne i 2025 for begge benchmarks var de laveste siden 2020. Brent-råoliefutures steg med 9 cent til 61,42 dollars pr. tønde kl. 10:30 GMT, mens WTI blev handlet til 58,05 dollars pr. tønde, en stigning på 10 cent.

To markedskilder, der citerede data fra American Petroleum Institute, som blev offentliggjort tirsdag, sagde, at de amerikanske lagre af råolie og brændstof steg i sidste uge. Energy Information Administration (ENA) forventes at offentliggøre sine officielle data senere onsdag.

Priserne falder efter en stærk start

Oliemarkederne havde en stærk start på 2025, da den tidligere amerikanske præsident Joe Biden afsluttede sin embedsperiode med at indføre strengere sanktioner mod Rusland, hvilket afbrød forsyningerne til de store købere Kina og Indien.

Krigen i Ukraine intensiveredes også, efter at ukrainske droner beskadigede russisk energiinfrastruktur og forstyrrede olieeksporten fra Kasakhstan. I mellemtiden truede den 12 dage lange konflikt mellem Iran og Israel i juni skibsfarten gennem Hormuzstrædet - en vigtig rute for globale oliestrømme fra søvejen - hvilket pressede priserne op.

De geopolitiske spændinger er eskaleret yderligere i de seneste uger midt i en krise, der involverede de store OPEC-producenter Saudi-Arabien og UAE i Yemen, sideløbende med ordrer fra den amerikanske præsident Donald Trump om at indføre en blokade af venezuelansk olieeksport og hans trusler om endnu et angreb på Iran.

Priserne faldt dog senere, efter at OPEC+-alliancen accelererede produktionsstigningerne i år, mens bekymringerne over virkningen af amerikanske toldsatser på den globale økonomiske vækst og brændstofefterspørgslen voksede.

OPEC+

Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) og dens allierede har sat stigningerne i olieproduktionen på pause i første kvartal af 2026, efter at have tilføjet omkring 2,9 millioner tønder om dagen til markedet siden april. Det næste OPEC+-møde er planlagt til den 4. januar.

De fleste analytikere forventer, at udbuddet vil overstige efterspørgslen næste år, med estimater fra 3,84 millioner tønder om dagen ifølge Det Internationale Energiagentur til omkring 2 millioner tønder om dagen baseret på estimater fra Goldman Sachs.

Martin Rats, global oliestrateg hos Morgan Stanley, sagde: "Hvis priserne skulle falde kraftigt, kunne jeg se nogle produktionsnedskæringer fra OPEC+."

"Men priserne vil sandsynligvis skulle falde meget mere end det nuværende niveau – måske ned i de lave 50 dollars," tilføjede han.

"Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil de efter pausen i første kvartal sandsynligvis fortsætte med gradvist at afvikle disse nedskæringer," sagde han.

I mellemtiden sagde John Driscoll, administrerende direktør hos konsulentfirmaet JTD Energy, at geopolitiske risici sandsynligvis fortsat vil understøtte oliepriserne, selvom de grundlæggende forhold peger på et udbudsoverskud.

"Alle siger, at tingene vil blive svagere i 2026 og fremover," sagde han og tilføjede: "Men jeg undervurderer ikke geopolitikken, og Trump-faktoren vil forblive betydelig, fordi han vil være involveret i alt."

Den amerikanske dollar steg en smule onsdag, men forblev på rette vej til sit største årlige fald siden 2017, midt i rentenedsættelser, finanspolitiske bekymringer og ustabil amerikansk handelspolitik under præsident Donald Trump - faktorer, der dominerede valutamarkederne i hele 2025.

Disse dynamikker vil sandsynligvis fortsætte ind i 2026, hvilket tyder på, at dollarens svage præstation kan fortsætte og fortsat påvirke adfærden hos dens konkurrenter, herunder euroen og det britiske pund, som begge registrerede stærke gevinster i år.

Dollarstemningen blev yderligere tynget af bekymringer over Federal Reserves uafhængighed under Trump-administrationen. Trump sagde, at han planlægger at annoncere sit valg til den næste Fed-formand engang i januar, som skal erstatte Jerome Powell, når hans embedsperiode slutter i maj. Powell har mødt gentagen kritik fra præsidenten.

Denne baggrund har holdt "sælg-dollaren"-handler solidt forankrede, hvor handlende har haft korte nettopositioner siden april, ifølge data fra den amerikanske Commodity Futures Trading Commission.

Euroen faldt med 0,1% til 1,1736 dollar, mens pundet blev handlet til 1,3434 dollar på årets sidste handelsdag. Begge valutaer er på vej til at opnå deres største årlige gevinster i forhold til dollaren i otte år.

Dollarindekset, som måler den amerikanske valuta mod seks store konkurrenter, lå på 98,35, hvilket bidrog til de stigninger, der blev registreret tirsdag. Alligevel er indekset faldet med 9,4 % i 2025, mens euroen er steget med 13,4 %, og pundet er steget med 7,5 %.

Andre europæiske valutaer oplevede også stærke fremgange i år, hvor den schweiziske franc steg med 14 % og den svenske krone steg med 20 %.

Prashant Newnaha, rentestrateg for Asien-Stillehavsområdet hos TD Securities, sagde, at de pessimistiske udsigter for dollaren i 2026 fortsat er bredt støttede, med forventninger centreret om "at sælge dollaren mod euroen og den australske dollar".

Dollaren fik en vis støtte i den foregående session, efter at referatet fra Federal Reserves decembermøde afslørede dybe splittelser blandt politikerne, da de sænkede renten tidligere på måneden.

Økonomer hos Barclays bemærkede, at nogle politikere mente, at det ville være passende at holde renten uændret "i nogen tid".

I en note skrev de: "Selvom dette bestemt ikke udelukker udvalget fra at sænke renten i januar, tyder det på begrænset støtte til endnu en rentenedsættelse, medmindre der sker en yderligere forværring af arbejdsmarkedsforholdene."

Handlende priser i øjeblikket to rentesænkninger ind i 2026, på trods af at centralbanken selv kun forudser én yderligere rentesænkning næste år.

Dollarens svaghed i 2025 bidrog til at drive mange store og vækstmarkedsvalutaer til stærke årlige stigninger.

Den kinesiske yuan brød tirsdag det centrale psykologiske niveau på syv dollars pr. dollar for første gang i to et halvt år og trodsede dermed svagere vejledning fra centralbanken. Yuanen er steget med 4,4 % for året, hvilket er den stærkeste årlige præstation siden 2020.

Den skrøbelige yen skiller sig ud

Den japanske yen er blandt de få valutaer, der ikke formåede at drage fordel af dollarens svaghed i 2025, og forblev stort set uændret på trods af, at Bank of Japan hævede renten to gange i år - én gang i januar og igen tidligere på måneden.

Onsdag faldt yenen en smule til 156,61 pr. dollar, hvilket ligger tæt på niveauer, der har udløst bekymring om officiel intervention, sideløbende med stærk advarselsretorik fra Tokyo.

Investorerne har været skuffede over det langsomme og forsigtige tempo i den politiske stramning, idet den store position i lange yen-obligationer, der blev set i april, var fuldt afviklet ved årets udgang.

Med blikket frem mod 2026 sagde MUFG-strateger, at betingelserne kan være i overensstemmelse med et tilbageslag, der presser dollar/yen lavere, og tilføjede: "Jo lavere renterne på de amerikanske statsobligationer falder, desto større er chancen for, at yenen genvinder sin status som sikker havn."

I mellemtiden blev den risikofølsomme australske dollar handlet til $0,66965 og forventes at opnå en gevinst på mere end 8% for året, hvilket er den bedste årlige præstation siden 2020. Den newzealandske dollar faldt en smule til $0,57875, men var på rette vej til en årlig gevinst på 3,4%, hvilket afsluttede en fireårig tabsrække.