Rapporter og rygter er intensiveret i år omkring ideen om, at det britiske energiselskab BP er blevet et overtagelsesmål – især af rivalen Shell – i hvad der kan blive den største oliesektoraftale siden Exxon-Mobil-fusionen i 1999.

Fem år med modstridende strategiske skift, sammen med den pludselige afgang af arkitekten bag BPs "grønne" plan, Bernard Looney, har efterladt investorer skeptiske over for virksomhedens retning – hvis ikke selve dens evne til at overbevise markeder og aktionærer om, at det er en aktie, der er værd at eje.

Den seneste bølge af spekulationer for blot få dage siden genoplivede snakken om en potentiel overtagelse af Shell, den britiske konkurrent. Selvom Shell officielt afviste rygterne, lukkede de ikke helt døren for at fremsætte et tilbud på et senere tidspunkt, hvis der skulle ske væsentlige ændringer i de nuværende omstændigheder.

Shell – eller ethvert selskab, der har planer om at overtage BP – ville dog stå over for en massiv aftale og adskillige udfordringer, herunder BP's højere gældsniveauer sammenlignet med konkurrenterne og potentielle regulatoriske hindringer i flere jurisdiktioner, herunder Storbritannien.

Hvordan blev BP det svageste led?

Der har længe været snak om en fusion mellem BP og Shell på markedet. I årevis har BP's aktiepræstation haltet bagefter konkurrenterne, og virksomhedens gentagne strategiske ændringer – to inden for de sidste fem år – har ikke gjort meget for at genoprette investorernes tillid eller overbevise markederne om dens evne til at generere reel værdi.

I 2020 lancerede den daværende administrerende direktør, Bernard Looney, en strategi for at ændre BP fra et "internationalt olieselskab" til et "integreret energiselskab" ved at reducere olie- og gasproduktionen og øge investeringerne i lavkulstofenergi. Men strategien – der blev stemplet som "at præstere under transformation" – formåede ikke at vinde investorernes overtalelse, da afkastet fra vedvarende energi forblev svagt, og markederne var uimponerede over bevægelsen væk fra virksomhedens mest profitable aktiviteter (olie og gas) til fordel for dyre, mindre rentable investeringer.

Så kom 2022 og en global energikrise, som fik store energiselskaber til at fokusere på at levere pålidelige og overkommelige olie- og gasforsyninger. Looney begyndte at tale om at løse "energitrilemmaet": omkostninger, sikkerhed og bæredygtighed. Men i september 2023 sagde Looney pludselig op efter afsløringer af ikke-offentliggjorte personlige forhold på arbejdspladsen.

Efter hans afgang overtog finansdirektør Murray Auchincloss som midlertidig leder, inden han formelt blev udnævnt til administrerende direktør i 2024.

Nulstilling af kurset

I begyndelsen af 2025 annoncerede Auchincloss en gennemgribende nulstilling af BPs strategi med et nyt fokus på olie og gas og en nedskæring i investeringer i vedvarende energi.

Man mente, at skiftet delvist var drevet af den aktivistiske hedgefond Elliott, som erhvervede næsten 5% af BP-aktierne. Elliott er kendt for at lægge hårdt pres på for at gennemføre hurtige og fundamentale ændringer i de virksomheder, den investerer i, og har opfordret BP til at reducere gælden og prioritere aktionærafkast.

Men håbet om, at den nye strategi ville genoplive BP's aktie, blev hurtigt knust. En negativ vending i markedet – udløst af handelskrige og toldkonflikter, der pressede Brent-råoliepriserne ned til næsten 60 dollars i april og maj – udslettede enhver kortsigtet gevinst i aktien.

I 1. kvartal 2025 rapporterede BP de svageste økonomiske resultater blandt de store olieselskaber og blev tvunget til at skære ned på sit aktietilbagekøbsprogram med 1 milliard dollars på grund af faldende pengestrømme og stigende nettogæld, hvilket yderligere nærede spekulationer om en mulig fusion med Shell.

Hvad er det næste?

Spekulationerne dukkede op igen i den sidste uge af juni efter en rapport i Wall Street Journal om, at Shell var indledt tidlige forhandlinger om at overtage BP.

Men dagen efter udsendte Shell en erklæring, der bekræftede, at de ikke i øjeblikket overvejer noget tilbud om at opkøbe BP, og at der ikke har fundet nogen henvendelser eller drøftelser sted mellem de to parter.

Shell udtalte: "Som svar på den seneste spekulation bekræfter Shell, at de ikke aktivt overvejer et tilbud om at overtage BP, og at de hverken har taget kontakt til eller indgået nogen diskussioner med BP vedrørende en sådan sag."

I henhold til de britiske markedsregler forhindrer Shells erklæring om ikke-hensigt nu virksomheden i at rette en ny henvendelse inden for de næste seks måneder, medmindre der sker en væsentlig ændring i omstændighederne, eller en tredjepart afgiver et formelt bud.

Døren var dog ikke helt lukket. I udtalelsen blev det også bemærket, at Shell muligvis vil genoverveje sagen, "hvis der sker en væsentlig ændring i omstændighederne", eller hvis en tredjepart formelt fremsætter et tilbud om at overtage BP.

Er der sandhed bag rygterne?

Dan Coatsworth, investeringsanalytiker hos AJ Bell, udtalte til Yahoo Finance: "De vedvarende rygter kunne tyde på, at der er en vis sandhed bag dem – uanset om det er Shell eller en anden part, der har øje på den britiske olie- og gasproducent."

Ethvert forsøg på at opkøbe BP ville dog støde på store regulatoriske udfordringer på flere markeder. Enhver bejler ville være nødt til at afveje fusionens potentielle synergier mod BP's gæld og muligvis overveje at sælge aktiver for at sikre regulatoriske godkendelser.

Den amerikanske energimyndighed (Energy Information Administration) rapporterede i sidste uge en stigning i de amerikanske råolielagre på 3,8 millioner tønder til i alt 419,0 millioner tønder, mens analytikere forventede et fald på 1,7 millioner tønder.

Benzinlagrene steg med 4,2 millioner tønder til 232,1 millioner tønder, mens destillatlagrene faldt med 1,7 millioner tønder til 103,6 millioner tønder.

De amerikanske aktieindeks steg onsdag efter offentliggørelsen af økonomiske data, der øgede forventningerne om en potentiel rentesænkning.

ADP-data afslørede, at den amerikanske private sektor mistede 33.000 job sidste måned, hvilket markerer det første månedlige fald siden marts 2023, mens estimaterne havde peget på en stigning på 100.000 job.

Disse data understøttede en stigning i sandsynligheden for en rentesænkning fra Federal Reserve på juli-mødet til 23,3 %, en stigning fra 20 % dagen før, ifølge CME FedWatch Tool.

Et medlem af Fed udtalte i går, at den amerikanske centralbank ville lægge en rentesænkning på bordet til diskussion og afstemning, hvis der er klare tegn på en afmatning i væksten på arbejdsmarkedet.

Hvad angår handel, steg Dow Jones Industrial Average med 0,1% (eller 24 point) til 44.518 point pr. 16:26 GMT, mens det bredere S&P 500-indeks steg med 0,2% (eller 15 point) til 6.213 point, og Nasdaq Composite steg med 0,7% (eller 148 point) til 20.350 point.

Nikkelpriserne faldt under onsdagens handel på grund af en stigende amerikansk dollar mod de fleste større valutaer, sideløbende med handelsbekymringer og pres fra den amerikanske præsident Donald Trump på Federal Reserve for at sænke renten og på andre lande for at indgå en handelsaftale.

Handlerne bevægede sig forsigtigt og afventede mere klarhed over disse udviklinger, samtidig med at de afventede offentliggørelsen af amerikanske beskæftigelsestal for juni. Dollaren steg en smule, men forblev tæt på sine seneste lavpunkter.

Markedsdeltagerne følger nøje Den Europæiske Centralbanks årlige konference i Sintra, Portugal, hvor formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, tirsdag gentog, at banken vil have en "tålmodig" tilgang til yderligere rentesænkninger, men udelukkede ikke en rentesænkning på denne måneds møde og sagde, at beslutningen udelukkende ville afhænge af indkommende data.

Dette bidrager til vigtigheden af den månedlige rapport om ikke-landbrugsmæssige jobs, der udkommer torsdag, lige før ferien den 4. juli. Data om amerikanske jobåbninger (JOLTS), der blev offentliggjort tirsdag aften, viste modstandsdygtighed på arbejdsmarkedet, hvilket hjalp dollaren med at komme sig fra sine daglige lavpunkter.

En anden faktor, der tynger den amerikanske valuta, er det fortsatte pres fra Trump på Fed-formand Jerome Powell for at sænke renten, hvilket rejser spørgsmål om centralbankens uafhængighed.

Mandag sendte Trump Powell et notat med en liste over nøglerenter fra globale centralbanker, kommenteret med håndskrevne kommentarer. Han bemærkede, at den amerikanske rente burde ligge mellem 0,5 % (Japan) og 1,75 % (Danmark), og tilføjede en bemærkning om Powells præstation: "Som sædvanlig ... alt for sent!"

I mellemtiden steg dollarindekset med 0,3% til 97,09 kl. 15:42 GMT og nåede et højdepunkt på 97,1 og et lavpunkt på 96,6.

Hvad angår handel, faldt spotpriserne på nikkel med 1,7% til 14.900 dollars pr. ton kl. 15:53 GMT.