Kina implementerer omfattende ændringer i strukturen af sit guldmarked, et skridt, der kan omforme det globale monetære system. Disse strategiske initiativer omfatter udvidelse af opbevaringskapaciteten, oprettelse af nye clearingsystemer og lempelse af importrestriktioner – alt sammen med det formål at cementere Kinas rolle som en central aktør i den globale guldhandel og potentielt udfordre den amerikanske dollars dominans.

Kinas guldpolitik går ud over blot at akkumulere reserver; den repræsenterer en omfattende tilgang til at omdefinere, hvordan guld handles, opbevares, prissættes og anvendes i international handel. Ved at opbygge alternative handelsmekanismer og fysisk infrastruktur ser Kina ud til at udvikle et parallelt system, der opererer under andre regler og prioriteter end de vestligt dominerede markeder.

Udvidelse af "Hong Kong Gold Hub"

De seneste politiske tiltag i Hongkong markerer et vigtigt skridt i Kinas guldstrategi og afspejler en langsigtet forpligtelse til at udvikle guldmarkedet.

De nye politikker sigter mod at øge lagerkapaciteten for guldbarrer i Hongkong til 2.000 tons – en større udvidelse, der kan rumme massive fysiske guldreserver. Denne kapacitet er ikke begrænset til indenlandske beholdninger; den menes også at være designet til at betjene internationale deltagere, der søger alternativer til traditionelle vestlige guldbanker.

Vigtigst af alt er det, at Hongkong er ved at oprette et centraliseret clearingsystem dedikeret til guldtransaktioner. Denne infrastruktur vil give den "finansielle VVS", der er nødvendig for at afvikle handler uden for vestlige systemer, hvilket potentielt vil reducere afhængigheden af institutioner som COMEX og London Bullion Market Association (LBMA).

Med denne udvikling positionerer Hongkong sig som et vigtigt globalt guldhandelscenter, der opererer med en infrastruktur uafhængig af vestlige finansielle systemer og tilbyder en alternativ vej for nationer, der ønsker at udføre transaktioner uden for konventionelle kanaler.

Strategisk vækst på Shanghai Gold Exchange

Siden etableringen i 2002 er Shanghai Gold Exchange (SGE) vokset fra en lokal handelsplatform til en globalt indflydelsesrig institution.

Som et bemærkelsesværdigt skridt åbnede SGE sin første offshore-hvælving i Hongkong i 2023 og udvidede dermed sin fysiske tilstedeværelse ud over det kinesiske fastland. Samtidig lancerede den to nye guldkontrakter designet specifikt til internationale investorer – et klart signal om Beijings intention om at tiltrække større global deltagelse.

Disse nye kontrakter muliggør handel med guld denomineret i yuan i stedet for dollars, hvilket understøtter Kinas mål om at internationalisere sin valuta med guld som tillidsanker. Ved at udnytte guldets universelle accept søger Kina at øge tilliden til transaktioner denomineret i yuan.

SGE's tilgang lægger vægt på fysisk levering af guld i modsætning til vestlige markeder, der er domineret af papirderivater. Ved at kræve levering for de fleste handler sikrer børsen, at markedet mere præcist afspejler den reelle udbud og efterspørgsel.

Hvorfor prioriterer Kina guld i sin økonomiske strategi?

Kinas guldpolitik repræsenterer en koordineret strategi, der går langt ud over aktivakkumulering og adresserer flere økonomiske og geopolitiske mål samtidigt.

Guld spiller en dobbelt rolle i Beijings strategi: både som et finansielt aktiv og et geopolitisk værktøj. Dette giver Kina en unik blanding af økonomisk sikkerhed og strategisk fleksibilitet i et stadig mere usikkert globalt miljø.

Reduceret afhængighed af dollaren

Kinas nye guldinfrastruktur skaber en mekanisme til at reducere afhængigheden af den amerikanske dollar i global handel og finans.

Dette system gør det muligt at afvikle transaktioner uden brug af dollaren, hvilket gør det muligt for handelspartnere at omgå den, når det er nødvendigt. I denne opsætning fungerer guld som et neutralt, sikkert aktiv – fri for modpartsrisiko og uden for kontrol af en enkelt nation.

Vigtigst af alt tilbyder systemet en sanktionsresistent finansiel kanal. Siden vestlige sanktioner mod Rusland i 2022 har mange lande erkendt deres sårbarhed i det dollarbaserede system og begyndt at søge efter alternativer. Kinas guldarkitektur tilbyder nu en praktisk mulighed.

Ved at forbinde yuanen med guld gennem disse mekanismer styrker Beijing tilliden til yuan-baserede transaktioner uden behov for en formel guldstandard, hvilket muliggør gradvis implementering snarere end forstyrrende chok på markederne.

Få indflydelse på råvarepriser

Gennem sin guldpolitik søger Kina også at øge sin indflydelse på prissætningen af nøgleråvarer, der er afgørende for landets økonomi.

I årevis har Kina været sårbart over for vestligt dominerede prissystemer, især for de massive mængder ressourcer, det importerer. Ved at udvikle alternativer til COMEX og LBMA sigter Beijing mod at få større indflydelse på værdiansættelsen.

Vægten på fysisk levering på kinesiske børser muliggør prisfastsættelse baseret på det reelle guldmarked, i modsætning til vestlige børser, hvor papirkontrakter langt overstiger mængden af tilgængeligt guld, hvilket ofte forvrider priserne.

Denne tilgang reducerer eksponeringen for opfattet "prismanipulation", en hyppig bekymring blandt kinesiske embedsmænd og handlende, der hævder, at papirkontrakter nogle gange bruges til kunstigt at sætte prislofter. Som følge heraf opnår Kina både økonomiske og strategiske fordele på de globale råvaremarkeder.

Integration med Bælt og Vej-initiativet

Guld spiller en central rolle i Belt and Road Initiative (BRI), Kinas massive infrastrukturudviklingsprogram, der blev lanceret i 2013.

Den nye guldmarkedsinfrastruktur giver en pålidelig afviklingsmekanisme for BRI-partnere, der kan være tilbageholdende med at øge deres eksponering mod dollar-denominerede gæld eller aktiver. Ved at tilbyde guld som et alternativ gør Kina deltagelse mere attraktiv for nationer, der søger at mindske afhængigheden af det vestlige finansielle system.

Denne ramme tilbyder en mulighed ud over dollarbaseret finansiering af infrastruktur, samtidig med at den styrker de økonomiske bånd mellem Kina og ressourcerige lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Ved at opbygge alternative finansielle kanaler uddyber Kina sine økonomiske bånd med disse nationer, samtidig med at det reducerer sin egen afhængighed af vestlige systemer – hvilket styrker sin langsigtede sikkerhed og globale økonomiske indflydelse.

Palladiumpriserne faldt under onsdagens handel på grund af en stærkere amerikansk dollar over for de fleste større valutaer, samt bekymringer over svagere efterspørgsel efter metaller på grund af virkningen af toldsatser.

Dette kommer i kølvandet på, at svage økonomiske data fra Kina fortsatte med at dukke op i sidste uge. August-tallene viste, at industriproduktionen, detailsalget og investeringerne i anlægsaktiver alle voksede under forventningerne. Arbejdsløshedsprocenten steg også uventet til 5,3 %.

Disse data fulgte efter svage inflationstal fra Kina blot få dage tidligere, som bekræftede et vedvarende disinflationspres i verdens næststørste økonomi, hvilket gav anledning til yderligere bekymring om den kinesiske efterspørgsel.

Derudover fortsætter den igangværende krig mellem Rusland og Ukraine med at kaste en skygge over markederne, især metaller, hvor Moskva er en af verdens største palladiumproducenter.

Den amerikanske præsident Donald Trump erkendte i dag, at det er vanskeligt at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine under de nuværende forhold, og tilføjede, at han var skuffet over præsident Vladimir Putin.

I mellemtiden steg det amerikanske dollarindeks med 0,6 % til 97,8 point kl. 15:03 GMT, hvor det højeste niveau var 97,9 og det laveste niveau var 97,2.

I handlen faldt palladiumfutures for december med 1,3% til 1.236,1 dollars pr. ounce kl. 15:03 GMT.

Bitcoin faldt en smule onsdag og fortsatte dermed den nedadgående tendens, der begyndte med en skarp likvidationsbølge tidligere på ugen, mens handlende fortsatte med at vurdere forsigtige bemærkninger fra formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, med forventning om offentliggørelsen af vigtige amerikanske inflationsdata.

Bitcoin faldt sidst med 0,2% til en kurs på $112.790,5 pr. 02:11 Eastern Time (06:11 GMT), hvilket er tæt på det laveste niveau i to uger.

Bitcoin holder sine tab tilbage efter likvidationsbølgen ... og forventning om Fed-politik

Bitcoin var faldet med næsten 3% mandag, efter at positioner til en værdi af omkring 1,5 milliarder dollars blev likvideret på kryptovalutamarkedet på en enkelt dag.

Denne bølge af likvidationer var den største siden sidste marts, og den førte til tvungen salg på derivatmarkeder, hvilket forårsagede store tab for Ethereum og andre altcoins.

Faldet blev yderligere forværret af nogle handlendes positionering i retningsbestemte væddemål gennem optionskontrakter, som ifølge rapporter drager fordel af skarp volatilitet.

Dette kollaps kom få dage efter, at Bitcoin og andre digitale aktiver oprindeligt steg efter Fed's beslutning om at sænke renten med 25 basispoint i sidste uge, den første pengepolitiske lempelse i flere måneder.

Men den optimisme varede ikke længe, da risikoappetitten hurtigt vendte med den forsigtige tone, som Fed antog med hensyn til de pengepolitiske udsigter.

I sin tale sagde formand for Fed, Jerome Powell, at centralbanken skal handle forsigtigt, når de overvejer yderligere reduktioner i låneomkostningerne. Han erkendte, at svaghed på arbejdsmarkedet kan give plads til yderligere lempelser, men advarede om, at overdrevne nedskæringer kan underminere fremskridtene i kampen mod inflationen.

Opmærksomheden retter sig nu mod offentliggørelsen af prisindekset for personlige forbrugsudgifter (PCE) i USA, Feds foretrukne mål for inflation, som er planlagt til fredag.

Bloomberg: Tether forsøger at rejse op til 20 milliarder dollars til en værdi af 500 milliarder dollars

Bloomberg rapporterede tirsdag, at Tether, med base i El Salvador og udsteder af USDT stablecoin, er i indledende forhandlinger om at rejse mellem 15 og 20 milliarder dollars gennem en privat placering, i en aftale, der kan værdisætte virksomheden til omkring 500 milliarder dollars.

Ifølge rapporten vil den foreslåede aftale involvere salg af omkring 3% af virksomhedens aktier.

Administrerende direktør Paolo Ardoino udtalte onsdag, at virksomheden faktisk overvejer at rejse kapital fra en gruppe fremtrædende investorer.

Oliepriserne steg onsdag efter at en brancherapport viste et fald i de amerikanske råolielagre i sidste uge, midt i voksende markedsbekymringer over stramme forsyninger på grund af eksportforstyrrelser i Kurdistan og Venezuela samt russiske forsyningsafbrydelser.

Brent-råoliefutures steg med 40 cent eller 0,6% til 68,03 dollars pr. tønde ved 1000 GMT, mens amerikansk West Texas Intermediate (WTI) råolie steg med 38 cent eller 0,6% til 63,79 dollars.

Tamas Varga, analytiker hos PVM Oil Associates, udtalte: "Markedet havde forventet et udbudsoverskud og en global lageropbygning i årets sidste kvartal, men opmærksomheden er for nylig vendt tilbage til Østeuropa og muligheden for nye sanktioner mod Rusland."

Han tilføjede, at forsinkelser i genoptagelsen af kurdisk olieeksport, sammen med Chevrons reduktion af venezuelanske leverancer på grund af problemer med amerikanske tilladelser, havde bidraget til den kortsigtede optimisme.

Begge benchmarks var steget med mere end 1 dollar pr. tønde tirsdag, efter at en aftale om at genstarte eksporten fra Iraks Kurdistan-region gik i stå, hvilket stoppede rørledningsforsendelser, der forventedes at nå 230.000 tønder om dagen til Tyrkiet. Strømmen gennem rørledningen har været suspenderet siden marts 2023.

Andre steder udtalte den amerikanske præsident Donald Trump tirsdag, at han mente, at Ukraine kunne generobre alle territorier besat af Rusland, et pludseligt skift i retorikken til fordel for Kyiv. Tidligere på måneden opfordrede Trump-administrationen EU-landene til at fremskynde indsatsen for at udfase russisk olie og gas.

Rusland står i mellemtiden over for mangel på visse brændstoftyper, ifølge handlende og distributører, da raffinaderiernes drift falder på grund af ukrainske droneangreb. Kyiv har intensiveret angrebene på energiinfrastruktur i et forsøg på at reducere Moskvas eksportindtægter.

Den iranske olieminister, Mohsen Paknejad, udtalte tirsdag, at der ikke vil blive indført "nye byrdefulde restriktioner" på landets oliesalg, og understregede, at eksporten til Kina vil fortsætte, selvom Teheran og europæiske stormagter kæmper for at nå til enighed om at forhindre en genoptagelse af FN-sanktionerne i denne uge.

Data fra American Petroleum Institute (API) viste, at de amerikanske lagre af råolie og benzin faldt i sidste uge, mens lagrene af destillat steg, ifølge markedskilder.

Officielle energidata fra den amerikanske regering forventes senere onsdag. En Reuters-måling blandt otte analytikere forud for offentliggørelsen tydede dog på, at lagrene af råolie og benzin sandsynligvis steg i ugen, der sluttede den 19. september, mens destillatlagrene forventedes at falde.

På et bredere plan forbereder det globale oliemarked sig på overudbud og svagere efterspørgsel. Det Internationale Energiagentur udtalte i sin seneste månedlige rapport, at de globale olieforsyninger vil stige i et hurtigere tempo i år, og at overskuddet forventes at stige yderligere inden 2026.