Guldpriserne steg til nye rekordniveauer onsdag, understøttet af en svagere amerikansk dollar over for de fleste større valutaer, stigende bekymringer over toldsatser og en forsigtig stemning forud for kommende arbejdsmarkedsdata.

Alphabet-aktierne steg med 7,4% til 227,68 dollars, efter at en amerikansk domstol afgjorde, at Googles moderselskab ikke skulle opløses, hvilket fjernede et betydeligt regulatorisk overhæng. Apple-aktierne steg også med 2,4% til 235,12 dollars, hjulpet af den samme kendelse, der tillader Alphabet at fortsætte betalinger til Apple til gengæld for, at Google bliver standardsøgemaskine på iPhones.

Nye data fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics viste, at antallet af ledige job faldt til 7,18 millioner i juli, et fald fra omkring 7,36 millioner i juni og 7,5 millioner året før.

I mellemtiden bemærkede Federal Reserves Beige Book, der blev offentliggjort onsdag, at den amerikanske økonomiske aktivitet og beskæftigelse havde været uændret i de seneste uger, mens priserne steg i et beskedent til moderat tempo. Den blandede vurdering understregede, hvorfor et stigende antal Fed-politikere fortsat er åbne for at genoptage rentenedsættelser i denne måned.

På den geopolitiske front beskyldte præsident Donald Trump den kinesiske præsident Xi Jinping, den russiske præsident Vladimir Putin og den nordkoreanske leder Kim Jong-un for at konspirere mod USA, samtidig med at han antydede strengere sanktioner mod Moskva.

På valutamarkederne faldt det amerikanske dollarindeks med 0,2 % til 98,1 klokken 20:11 GMT efter at have nået et højdepunkt på 98,6 og et lavpunkt på 98,01.

Spotguld steg med 1% til 3.628,90 dollars pr. ounce klokken 20:12 GMT.

Europæiske lande kan stå over for en genoprustningsregning på op til 1 billion dollars som reaktion på den voksende russiske trussel og muligheden for en betydelig amerikansk militær tilbagetrækning fra kontinentet, ifølge en rapport fra International Institute for Strategic Studies (IISS) i London den 3. september.

Den 106 sider lange rapport, “Fremskridt og mangler i Europas forsvar: En vurdering”, fremhævede store huller i Europas forsvarskapaciteter, herunder produktion, efterretningstjeneste og kritisk udstyr såsom langtrækkende missiler og integrerede luft- og missilforsvarssystemer.

"Den primære drivkraft bag denne stigende hastende situation er den russiske militære trussel og usikkerheden omkring USA's engagement i at forsvare europæiske allierede," hedder det i rapporten. De strategiske vurderinger af, hvor hurtigt Rusland kan udgøre en direkte trussel mod NATO-territorium, varierer på tværs af europæiske hovedstæder, men de fleste estimater ligger mellem to og fem år.

Samtidig forventes Pentagon at offentliggøre sin egen globale holdningsanalyse i denne måned, hvilket kan signalere en forskydning af militære ressourcer fra Europa til Asien-Stillehavsområdet. Nogle NATO-embedsmænd mener, at amerikanske styrkereduktioner i Europa kan nå op på 30 %.

Stigende forsvarsbudgetter

De europæiske ledere har allerede i år taget skridt til at håndtere udfordringen. I marts lovede EU-lederne milliarder i nye forsvarsudgifter, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kaldte det et "afgørende øjeblik i Europas historie".

Blokken stillede også op til 150 milliarder euro (160 milliarder dollars) i EU-støttede lån til rådighed for at hjælpe medlemslandene med at styrke deres militær, mens eurozonens finanspolitiske regler blev lempet for at udelukke militærudgifter.

Den amerikanske præsident Donald Trump, der ofte har kritiseret NATO-allierede for at underudnytte forsvaret og for meget afhængige af amerikansk magt, har for nylig rost deres forpligtelser efter NATO-topmødet i juni, hvor medlemmerne blev enige om at hæve forsvarsbudgetterne til 5 % af BNP.

IISS-rapporten understregede dog, at problemet ikke kun handler om penge, men også om at opbygge kapacitet. "Europas forsvarsindustrier kæmper fortsat med at opskalere produktionen hurtigt nok, mens mange europæiske militærstyrker stadig ikke er i stand til at opfylde rekrutterings- og fastholdelsesmålene," bemærkede rapporten.

Huller i luft- og missilforsvar

Rapporten identificerede integreret luft- og missilforsvar (IAMD) som en særlig svaghed. Tidligere og nuværende amerikanske militærchefer har sagt, at Europas luftforsvar er dårligt forberedt til at imødegå omfanget af den russiske trussel.

"Det, I ser i større ukrainske byer, kan også gentages i nogle af Europas større byer," sagde Philip Breedlove, tidligere NATO-overkommanderende for de allierede i Europa, i et interview med Radio Free Europe i april.

Mangel på langtrækkende missiler

Undersøgelsen fremhævede også Europas mangler inden for langtrækkende angreb. Mens nogle lande bruger avancerede krydsermissiler såsom det anglo-franske Storm Shadow/SCALP eller Tysklands Taurus-system, "har kun en håndfuld europæiske allierede landbaserede langtrækkende præcisionsildsystemer, og til søs er det kun Frankrig og Storbritannien, der har landangrebskrydsermissiler med en rækkevidde på 1.000 kilometer."

Det europæiske langdistanceangrebsprojekt (ELSA) blev udpeget som det vigtigste initiativ til at styrke landangrebskapaciteter på op til 2.000 kilometer eller mere. Projektet, der oprindeligt blev lanceret af Frankrig, Tyskland, Polen og Italien, har siden fået følgeskab af Storbritannien, Sverige og Holland.

Yderligere svagheder

Rapporten pegede på andre mangler, herunder begrænsede rekognoscerings- og efterretningsfly, mangel på suveræne storskala cloud computing-kapaciteter og langsomme, dårligt koordinerede indkøbsprocesser.

Disse krav til forsvarsudgifter kommer i en tid, hvor de europæiske regeringer allerede står over for et stort finanspolitisk pres på områder som sundhedspleje, uddannelse og social velfærd.

Rapporten konkluderede, at det at imødegå disse udfordringer vil kræve, at mange NATO-lande i Europa tager økonomiske risici og træffer politisk vanskelige beslutninger.

Amerikanske aktieindekser steg primært onsdag, efter at en domstolsafgørelse vedrørende Alphabet øgede efterspørgslen efter teknologisektoren.

Alphabet-aktierne steg med 7,4 % til 227,68 dollars, efter at en amerikansk domstol afgjorde imod at opløse Googles moderselskab, hvilket fjernede en væsentlig regulatorisk hindring for tech-giganten.

Apple-aktier steg også med 2,4% til 235,12 dollars, understøttet af den samme beslutning, der tillader Alphabet at fortsætte med at betale Apple for at beholde Google som standardsøgemaskine på iPhones.

Kl. 16:58 GMT faldt Dow Jones Industrial Average med 0,4% (175 point) til 45.124. S&P 500 steg med 0,3% (18 point) til 6.434, mens Nasdaq Composite steg med 0,9% (183 point) til 21.460.

Kobberpriserne faldt onsdag trods stærke kinesiske økonomiske data og en svagere amerikansk dollar over for de fleste større valutaer.

Metallet havde vist marginale gevinster på London Metal Exchange, men fortsatte med at blive handlet under den centrale psykologiske tærskel på $10.000 pr. ton, med stigende forventninger om, at Federal Reserve vil sænke renten på sit møde i denne måned.

På London Metal Exchange steg tremåneders kobberfutures med 0,1% til 9.988,5 dollars pr. ton kl. 12:47 Mekka-tid.

Kobber nåede kortvarigt 10.038 dollars – det højeste niveau siden 26. marts – ved åbningen af den elektroniske handel, som blev forsinket med 90 minutter på grund af en tidligere teknisk fejl.

Zink steg med 0,7 % til 2.884 dollars pr. ton efter at have nået 2.900 dollars tidligere, hvilket er det højeste niveau siden 28. marts. I mellemtiden faldt aluminium med 0,1 % til 2.617 dollars pr. ton.

Regeringsdata offentliggjort onsdag viste, at aktiviteten i Kinas servicesektor voksede i det hurtigste tempo i 15 måneder i august, ifølge en privat undersøgelse.

Andre steder faldt det amerikanske dollarindeks med 0,3 % til 98,07 klokken 16:19 GMT, efter at have nået så højt som 98,6 og så lavt som 98,03.

I den amerikanske handel faldt kobberfutures til levering i december med 0,5 % til 4,61 dollars pr. pund pr. 16:15 GMT.