Guldpriserne faldt under mandagens handel, da den amerikanske dollar steg i forhold til de fleste større valutaer, hvilket fik ædelmetallet til at falde fra sit højeste niveau i tre uger.

Den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede lørdag sin beslutning om at indføre en told på 30% for EU og Mexico fra den 1. august.

Trods beslutningen udtrykte embedsmænd fra EU og Mexico vilje til at fortsætte forhandlingerne med USA.

Trump fortsatte separat med at lægge pres på den amerikanske centralbank, opfordrede dens formand Jerome Powell til at træde tilbage øjeblikkeligt og krævede, at renten blev sat ned til under 1 % fra det nuværende niveau.

Senere på ugen vil inflationsdata for den foregående måned blive offentliggjort i USA for at vurdere handelskrigens indvirkning på priserne.

I mellemtiden steg dollarindekset med 0,2% til 98,08 point klokken 20:09 GMT, med et højdepunkt på 98,1 og et lavpunkt på 97,7.

Handelsmæssigt faldt spotpriserne på guld med 0,1 % til 3.358,6 dollars pr. ounce kl. 20:10 GMT.

Bitcoin handles i øjeblikket omkring 105.000 dollars (pr. 19. juni), men nogle velrenommerede analytikere forudser en kurs mod at overstige 200.000 dollars inden udgangen af 2025. Til sammenligning ville en sådan stigning på 90% hæve Bitcoins markedsværdi til omkring 3,9 billioner dollars.

Dette mål lyder måske overdrevet, men det er det ikke, hvis vi tager to simple kræfter i betragtning:

- Et kraftigt fald i tempoet for udstedelse af nye mønter, og

- en kraftig stigning i den institutionelle efterspørgsel.

Disse to kræfter påvirker allerede Bitcoins pris.

Forsyningskrisen er reel og intensiveres

For at forstå, hvordan Bitcoins pris reagerer på efterspørgselsvolumen, skal man dykke ned i udbuds- og efterspørgselsdynamikken.

Hvert fjerde år halverer Bitcoin-protokollen minedriftsbelønningen, hvilket reducerer strømmen af nye mønter til markedet. Den 20. april 2024 gennemgik netværket sin seneste "halvering", hvilket reducerede det årlige antal nyudstedte mønter fra omkring 328.500 til blot 164.000.

Med 19,9 millioner mønter allerede udvundet ud af det maksimale antal på 21 millioner, vokser det nye udbud nu med en hastighed på under 0,8% om året. I april 2028 vil endnu en halvering reducere udbuddet yderligere, hvilket vil presse mange investorer til at købe, før manglen intensiveres.

Dette kraftige fald i udbuddet af nye varer imødekommes af en støt stigende efterspørgsel.

Bitcoin ETF'er lægger pres på udbuddet

Bitcoin-børsnoterede fonde (ETF'er) har indtil videre tiltrukket over 46 milliarder dollars, herunder 1,8 milliarder dollars i tilstrømning i løbet af blot seks dage i midten af juni. Disse fonde, sammen med institutionelle investorer og børsnoterede virksomheder, ejer nu omkring 6% af Bitcoins cirkulerende udbud.

Med den nuværende pris har denne kapital fjernet, hvad der svarer til 360.000 mønter, fra det åbne marked – mere end to års Bitcoin-produktion med den nuværende udstedelsestakt.

Hvis tilstrømningen fortsætter med bare halvdelen af deres nuværende tempo, kan det tilgængelige udbud skrumpe med yderligere 2% til 3% inden 2026, hvilket potentielt vil presse priserne meget højere op, da antallet af sælgere falder hurtigere end antallet af købere.

Med andre ord behøver markedet ikke en spekulativ vanvid for at Bitcoin-priserne stiger. Alt det kræver er, at køberne fortsætter med at kanalisere penge ind i ETF'er i et tempo, der overstiger minernes evne til at producere mønter – og det sker allerede.

Udsigterne: Hvorfor efterspørgslen kan fortsætte med at stige

Udover udbudsdynamikken er der gunstige økonomiske vinde, der kan øge efterspørgslen efter Bitcoin. I maj faldt den amerikanske kerneinflation til sit laveste niveau siden 2023, mens den amerikanske centralbank (Federal Reserve) har holdt renten stabil siden marts. Mange forventer, at Fed vil sænke renten senere på året, hvilket gør Bitcoin – et knappt aktiv, der ikke giver indkomst – mere attraktivt i et miljø med lav realrente.

I mellemtiden kan regulatorisk klarhed i Europa tilskynde til institutionel markedsadgang. MiCA-rammen begyndte at udstede nye licenser til store børser i midten af juni, hvilket åbnede et samlet marked med 27 lande, reducerede regulatorisk risiko og tilskyndede europæiske pensionskasser og andre institutioner til at investere.

Udfordringer: Det bliver ikke en problemfri tur

Trods alt dette vil vejen til 200.000 dollars ikke nødvendigvis være jævn eller ligetil. Markederne står stadig over for geopolitisk og økonomisk usikkerhed, foruden den ustabile amerikanske handelspolitik.

En pludselig likviditetskrise – udløst af et geopolitisk chok eller en ny inflationsbølge fra toldsatser – kan dæmpe risikoappetitten og udløse et udsalg.

Der er også fortsat politiske risici; amerikanske lovgivere diskuterer kryptoskattepolitikker og regler for opbevaring. Vedtagelsen af en negativ lov kan standse udstedelse af nye ETF'er eller øge investeringsomkostningerne, hvilket svækker den institutionelle efterspørgsel.

Konklusion: Er 200.000 dollars realistisk?

Medmindre der kommer et større chok, synes det at være en realistisk – omend ambitiøs – mulighed, at Bitcoin når $200.000 inden 2026.

Hvis ETF'er absorberer yderligere 50 milliarder dollars inden udgangen af 2025, ville de trække omkring 475.000 flere mønter ud af markedet, forudsat en gennemsnitlig købspris på cirka 105.000 dollars.

Men den gode nyhed for investorer er, at det ikke handler om at ramme et specifikt kursmål inden for en specifik tidsramme. De største gevinster for Bitcoin-indehavere kommer på lang sigt, ikke på kort sigt.

Så det klogeste træk for en investor er simpelthen at købe Bitcoin og beholde den.

De amerikanske aktieindeks steg en smule mandag efter en svag åbning, da markederne fordøjede den fortsatte handelsoptrapping.

Lørdag annoncerede præsident Donald Trump en beslutning om at indføre 30% told på EU og Mexico fra den 1. august.

Trods meddelelsen udtrykte embedsmænd fra både EU og Mexico deres vilje til at fortsætte forhandlingerne med USA.

I en separat udvikling fortsatte Trump med at lægge pres på Federal Reserve og opfordrede formand Jerome Powell til at træde tilbage øjeblikkeligt.

Senere på ugen offentliggøres de vigtigste inflationsdata for den foregående måned i USA, som giver indsigt i, hvordan handelskrigen påvirker priserne.

Kl. 16:37 GMT steg Dow Jones Industrial Average med 0,1% (21 point) til 44.392, S&P 500 steg med 0,1% (2 point) til 6.262, mens Nasdaq Composite steg med 0,2% (40 point) til 20.625.

Kobberpriserne faldt mandag, da den amerikanske dollar steg en smule over for de fleste større valutaer, og markederne fulgte udviklingen i de globale handelsspændinger.

Trumps annoncering af en told på 50 % på importeret kobber bragte de amerikanske kobberpriser til rekordhøje niveauer, men analytikere forventer, at priserne gradvist vil falde i de kommende måneder, efterhånden som handlende afhænder de store lagre, de havde opbygget som forventning om de nye toldsatser.

Tolden følger en undersøgelse fra det amerikanske handelsministerium, der blev iværksat i februar, og som var forventet at resultere i en told på 25 %. Selv forventningen om ændringen førte dog til en kraftig stigning i lageropbygningen, hvor kobberpriserne på COMEX-børsen steg med 25 % fra januar til sidste mandag.

Efter Trumps udmelding tirsdag steg COMEX-priserne til et rekordhøjt niveau på 5,6820 dollars pr. pund eller 12.526 dollars pr. ton – over 2.920 dollars mere end benchmarkprisen på London Metal Exchange (LME) på omkring 9.600 dollars pr. ton.

Forventet prisfald i takt med at den amerikanske efterspørgsel aftager

Tom Price, analytiker hos Panmure Liberum, udtalte: "Når støjen omkring Trumps toldsatser aftager, forventer vi, at de amerikanske kobberpriser vil falde og nærme sig de globale priser, da det amerikanske forbrug sandsynligvis vil blive udskudt."

Han bemærkede, at den amerikanske efterspørgsel efter kobber er svag, og forudser et fald på 16 % i år til 1,32 millioner tons i forhold til sidste år.

En del af faldet stammer fra toldrelateret usikkerhed, som har bremset den økonomiske vækst. Amerikanske fremstillingsdata – fra en sektor, der er stærkt afhængig af kobber – viser, at industrien fortsat er i tilbagegang.

Amerikanske kobberlagre viser stort overskud

Ifølge en analyse foretaget af Macquarie, der bruger handelsdata fra januar til maj og juni for fragt, var den amerikanske kobberimport i alt omkring 881.000 tons i første halvdel af året, mens den faktiske efterspørgsel kun beløb sig til 441.000 tons.

Dette efterlader et overskud på 440.000 tons, fordelt på 107.000 tons i synlige COMEX-lagre og 333.000 tons i urapporterede varebeholdninger eller forudindkøbte lagre i industrielle forsyningskæder.

Amerikanske lagre stiger, mens Londons krymper

En stor del af overskuddet er blevet opbevaret i COMEX-lagre, hvor kobberlagrene nåede 221.788 short tons (ca. 201.203 tons) pr. 7. juli - en stigning på mere end 127.000 short tons eller 135 % siden slutningen af marts, hvor globale forsendelser begyndte at ankomme til amerikanske havne.

I mellemtiden er LME-kobberlagrene faldet med 66 % siden midten af februar og faldt til omkring 90.000 tons i slutningen af juni - det laveste niveau siden august 2023.

Nogle af de amerikanske varer opbevares i frihandelszoner, hvilket betyder, at de endnu ikke er toldbehandlet og lettere kan reeksporteres.

Kobber opbevaret i toldbetalte COMEX-lagre ville stå over for flere forhindringer i forbindelse med reeksport, men det er stadig muligt. Duncan Hobbs, forskningsdirektør hos Concord Resources, sagde: "Der er intet, der forhindrer reeksporteret, toldklareret kobber ... men det ville kræve et økonomisk incitament, såsom et fald i COMEX-præmien."

Toldfritagelser øger usikkerheden

En anden faktor, der kan påvirke de amerikanske kobberpriser, er muligheden for undtagelser for visse lande. Dette kan udhule COMEX-præmien, ifølge branchekilder.

Chile er en stærk kandidat til fritagelse, da landet tegnede sig for 70 % af USA's import af kobber i 2023 – omkring 646.000 tons ifølge Trade Data Monitor. USA har også et handelsoverskud med Chile, hvilket gør en politisk fritagelse mere mulig.

Citi-analytikere, herunder Tom Mulqueen, forventer, at lande som Canada, Chile og Mexico i sidste ende vil stå over for en reduceret told på kun 25% som "kernepartnere".

Handlende står over for forhindringer i forbindelse med afhændelse af kobberlagre

For nu sidder de handlende, der skyndte sig at komme toldsatserne i forkøbet, tilbage i besiddelse af noget af det dyreste kobber i verden – hvilket kan blive svært at sælge, medmindre præmierne på det amerikanske marked fortsætter.

Andre steder steg det amerikanske dollarindeks med 0,1 % til 97,9 klokken 16:09 GMT og nåede et højdepunkt på 98,1 og et lavpunkt på 97,7.

Hvad angår handel, steg kobberfutures for september med 1,2% til $5,53 pr. pund kl. 16:04 GMT.