Guldpriserne faldt i den europæiske handel onsdag og markerede deres første tab i fire handelsdage. Tilbagegangen kommer efter, at metallet tidligere nåede et fem ugers højdepunkt i den asiatiske handel, da profithjemtagelse og forbedret markedsrisikoappetit tyngede ædelmetallet efter en større handelsaftale mellem USA og Japan.

Den amerikanske dollar begyndte også at komme sig fra et to-ugers lavpunkt, da bekymringerne om recession aftog forud for yderligere handelsopdateringer, der forventes inden fristen den 1. august.

Prisen

Guldpriserne faldt med 0,45 % til 3.416,52 dollars pr. ounce, ned fra åbningskursen på 3.431,44 dollars ved handelen, efter at have nået et tidligere højdepunkt på 3.438,94 dollars – det højeste niveau siden 16. juni.

Tirsdag sluttede guldprisen med en stigning på 1,0%, den tredje daglige stigning i træk, understøttet af lavere amerikanske renter og en svagere dollar.

Amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks steg med omkring 0,2 % onsdag i et forsøg på at komme sig fra et to-ugers lavpunkt på 97,31. Det er på rette vej til sin første stigning i fire omgange, hvilket afspejler en bredt funderet genopretning af dollaren.

Ud over at købe billige penge blev dollarens styrke styrket af en betydelig handelsaftale mellem USA og Japan, der bidrog til at lette frygten for recession i verdens største økonomi.

Handelsudviklinger

Præsident Donald Trump annoncerede tirsdag en "massiv" handelsaftale med Japan, som inkluderer gensidige toldsatser på 15 % på japansk eksport til USA og en reduktion af biltoldsatser fra 25 % til 15 %.

Finansminister Scott Besant udtalte også, at amerikanske og kinesiske embedsmænd vil mødes i næste uge i Stockholm for at drøfte en mulig forlængelse af fristen for handelsforhandlinger til 12. august.

Amerikanske renter

Trump fortsatte sine angreb på Fed-formand Jerome Powell og kaldte ham en "idiot" for at holde renten "for høj" og hævdede, at Powell ville træde tilbage om otte måneder.

Ifølge CME's FedWatch-værktøj er der i øjeblikket en 5% chance for en rentesænkning på 25 basispoint på juli-mødet, og en 95% sandsynlighed for, at renten forbliver uændret.

For september indpriser markederne en 59% chance for en rentenedsættelse og en 41% chance for uændret rente.

Det kommende rentemøde i den amerikanske centralbank (Fed) i næste uge forventes at give mere klarhed over renteudviklingen for resten af året.

Guldudsigter

Tim Waterer, chefmarkedsanalytiker hos KCM Trade, sagde, at flere handelsaftaler inden 1. august kan øge den samlede risikoappetit og reducere efterspørgslen efter guld.

Han tilføjede, at hvis den amerikanske dollar forbliver under pres, har guld en realistisk chance for at teste niveauet på 3.500 dollars på kort sigt.

Matt Simpson fra City Index bemærkede, at de nuværende forhold tyder på lav likviditet, og et fald i det politiske pres på Powell kan reducere volatiliteten, hvilket potentielt giver bjørne en mulighed for at målrette bevægelser under $3.500.

SPDR Gold Trust

Beholdningerne i SPDR Gold Trust — verdens største guldbaserede ETF — steg med 7,74 tons i går, hvilket er den største daglige stigning siden 10. april. De samlede beholdninger ligger nu på 954,80 tons, det højeste niveau siden 27. juni.

Euroen faldt onsdag på de europæiske markeder mod en kurv af globale valutaer og er faldet fra et to-ugers højdepunkt i forhold til den amerikanske dollar. Valutaen er på vej til sit første tab i fire handelsdage, drevet af profithjemmetagelse og en genopretning af den amerikanske dollar efter en større handelsaftale mellem USA og Japan.

Senere i dag afventer markederne starten på Den Europæiske Centralbanks (ECB) længe ventede pengepolitiske møde, hvor forventningerne peger på en uændret rente. Handlerne leder efter spor om, hvorvidt ECB kan genoptage sin lempelsescyklus senere på året.

Prisen

EUR/USD faldt med 0,2% til $1,1731, ned fra en åbningskurs på $1,1754, efter at have nået et handelshøjdepunkt på $1,1756.

Tirsdag steg euroen med 0,55 % over for dollaren, hvilket er den tredje daglige stigning i træk, og den nåede et to-ugers højdepunkt på 1,1761 dollar på grund af stigende odds for en rentesænkning i USA i september.

Amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks steg med 0,15 % onsdag i et forsøg på at komme sig fra et to-ugers lavpunkt på 97,31 point. Det er på vej til at registrere sin første stigning i fire omgange, hvilket afspejler en beskeden genopretning af dollaren over for de største valutaer.

Ud over teknisk opkøb på lavere niveauer blev dollarens genopretning understøttet af en betydelig handelsaftale mellem USA og Japan, som mindskede bekymringerne om en potentiel recession i verdens største økonomi.

Tirsdag annoncerede præsident Donald Trump en "massiv" handelsaftale med Japan, herunder gensidige toldsatser på 15% på japansk eksport til USA og en reduktion af toldsatserne på japanske køretøjer fra 25% til 15%.

Den Europæiske Centralbank

ECB mødes i dag og i morgen for at evaluere sin pengepolitiske kurs på baggrund af den seneste økonomiske udvikling i eurozonen.

Det forventes generelt, at banken vil holde sin ledende rente uændret på 2,15 %, det laveste niveau siden oktober 2022.

Markederne følger nøje tegn på yderligere lempelser og potentielle rentenedsættelser senere på året.

Udsigter for eurozonens renter

Ifølge Reuters-kilder gik et klart flertal på det seneste ECB-møde ind for at holde renten uændret i juli, mens nogle medlemmer opfordrede til en længere pause.

Pengemarkederne indpriser i øjeblikket en 30% chance for en rentesænkning på 25 basispoint fra ECB i juli.

Den japanske yen faldt onsdag på de asiatiske markeder mod en kurv af større og mindre valutaer efter at have trukket sig tilbage fra et to-ugers højdepunkt mod den amerikanske dollar, der blev registreret tidligere i sessionen. Dette var dens første fald i tre dage midt i aktiv profithjemmetagelse og korrektive bevægelser.

Faldet fulgte efter annonceringen af en større handelsaftale mellem Tokyo og Washington, som inkluderer amerikanske toldnedsættelser på japansk import og en forpligtelse fra Japan til at investere cirka 550 milliarder dollars i USA.

Prisen

USD/JPY steg med 0,4 % til ¥147,20 fra en åbningskurs på ¥146,59 efter at have nået et handelsbundpunkt på ¥146,19 – det svageste niveau siden 11. juli.

Tirsdag steg yenen med 0,55 % over for dollaren, hvilket var den anden daglige stigning i træk, mens renterne på 10-årige amerikanske statsobligationer faldt.

Stor handelsaftale

Præsident Donald Trump annoncerede tirsdag underskrivelsen af en "massiv" handelsaftale med Japan, herunder gensidige toldsatser på 15% på japansk eksport til USA og en reduktion af toldsatserne på japanske biler til 15%, ned fra de nuværende 25%.

I et opslag på Truth Social beskrev Trump aftalen som "måske den største nogensinde" og bemærkede, at Japan vil investere 550 milliarder dollars i USA, hvor Amerika forventes at tjene 90% af overskuddet.

Trump tilføjede, at aftalen vil åbne de japanske markeder for amerikanske varer, herunder biler, lastbiler, ris og andre landbrugsprodukter, og hævdede, at den vil skabe "hundredtusindvis af arbejdspladser".

Den japanske premierminister, Shigeru Ishiba, udtalte, at de amerikanske toldsatser på japanske køretøjer ville blive reduceret fra 25 % til 15 % – et betydeligt skridt, da bilsektoren udgør rygraden i den japanske eksport til USA og tegner sig for 28,3 % af de samlede forsendelser i 2024 ifølge tolddata.

Japans bileksport (inklusive biler, busser og lastbiler) til USA faldt med 26,7 % i juni efter et fald på 24,7 % i maj.

Den samlede japanske eksport til USA - landets næststørste handelspartner - beløb sig til 10,3 billioner yen (70,34 milliarder dollars) mellem januar og juni, et fald på 0,8 % i forhold til året før.

Ishibas politiske fremtid

Tirsdagens meddelelse kommer få dage efter, at premierminister Ishibas regerende koalition mistede sit flertal ved valget til det japanske overhus, hvilket rejser bekymring om svækket indflydelse i de amerikanske forhandlinger.

Ifølge HSBC kan en gunstig handelsaftale med USA hjælpe Ishiba med at afværge en mistillidsvotum eller interne udfordringer fra Det Liberale Demokratiske Parti.

Mens Ishiba erklærede sin intention om at forblive premierminister efter valgnederlaget, rapporterede det japanske medie Yomiuri tidligt onsdag, at han ville beslutte, om han ville forblive i embedet, baseret på fremskridtene i toldforhandlingerne.

Japanske renter

Sidste uges data viste, at kerneinflationen i Japan aftog mere end forventet i juni, hvilket tyder på et aftagende prispress på Bank of Japan.

Efter offentliggørelsen faldt markedets forventninger om en rentestigning på 25 basispoint på BoJ's møde i juli fra 45% til 35%.

Investorerne afventer nu flere data om inflation, arbejdsløshed og lønninger for at kunne revurdere disse odds.

Store energiproducenter som Shell har trukket sig fra et fremtrædende initiativ, der har til formål at etablere en global standard for "netto-nul"-emissioner, efter at et udkast til forslag reelt opfordrede til at forbyde udviklingen af nye olie- og gasprojekter, ifølge dokumenter, der er gennemgået af Financial Times.

De afgående virksomheder inkluderer Shell, BP, norske Aker BP og canadiske Enbridge, som alle forlod en ekspertrådgivningsgruppe nedsat af Science Based Targets-initiativet (SBTi). SBTi er et bredt omtalt klimastandardiseringsorgan, hvis certificering søges af globale virksomheder som Apple og AstraZeneca.

Denne bølge af tilbagetrækninger fremhæver de stigende spændinger mellem den fossile brændstofindustri og de udviklende rammer for klimaansvarlighed.

Tvist om nye olie- og gasprojekter

Det kontroversielle udkast skitserede et forbud mod enhver ny olie- og gasprojektudvikling fra virksomheder, der indsender klimaplaner til SBTi – enten øjeblikkeligt eller senest i 2027, alt efter hvad der kommer først. Det opfordrede også til et kraftigt fald i produktionen af fossile brændstoffer, hvilket vakte bekymring i hele energisektoren om, at de foreslåede standarder kan bane vejen for netto-nul-udledning.

Shell, som havde deltaget periodisk i SBTi-processer siden 2019, udtalte, at de trak sig tilbage efter at have fastslået, at udkastet "ikke afspejler branchens perspektiv på nogen meningsfuld måde."

Ikke desto mindre gentog Shell sin forpligtelse til at nå netto-nuludledning inden 2050, men understregede, at enhver troværdig standard skal tilbyde "tilstrækkelig fleksibilitet" og afspejle en "realistisk vej" for samfundet.

Aker BP angav begrænset mulighed for at påvirke den udviklende standard som årsagen til sin tilbagetrækning og insisterede på, at den "ikke havde nogen som helst indflydelse" på deres klimaambitioner. Enbridge afviste at kommentere, ifølge Financial Times.

SBTi stopper arbejdet med olie- og gasstandard

Efter disse højprofilerede exits annoncerede SBTi, at de "midlertidigt havde sat arbejdet med deres olie- og gasstandard på pause" med henvisning til "interne kapacitetshensyn".

Gruppen benægtede dog, at beslutningen var påvirket af pres fra industrien, og fortalte Financial Times, at der ikke var "grundlag" for sådanne påstande.

I mellemtiden er der dukket rapporter op om, at SBTi også har udskudt og blødt op på planlagte retningslinjer for finansielle institutioner om finansiering af fossile brændstoffer.

Ifølge informerede kilder blev fristen for at begrænse finansiering eller forsikring for virksomheder, der udvikler nye olie- og gasprojekter, rykket fra 2025 til 2030, efter at David Kennedy, en tidligere EY-partner, blev SBTis administrerende direktør i marts.

Voksende kløft mellem industri og klimastandarder

Disse udviklinger understreger en stadig dybere kløft mellem klimamål og industriens realiteter. Mens forbrænding af fossile brændstoffer fortsat er den primære årsag til global opvarmning – og forskere understreger behovet for at begrænse temperaturstigninger til 1,5 °C for at undgå uoprettelig katastrofe – er olie- og gasindustrien fortsat skeptisk over for klimastandarder, der reelt kræver et stop for efterforskning og produktion, med henvisning til bekymringer om energisikkerhed, investorinteresser og den globale evne til at imødekomme efterspørgslen under energiomstillingen.

En kilde involveret i udarbejdelsen af standarderne for olie- og gassektoren samt den finansielle sektor sagde: "Jo længere vi udsætter, jo mere dækning giver vi Big Oil."

Trods disse uenigheder fortsætter Shell og andre virksomheder med offentligt at forpligte sig til at opnå netto-nul-emissioner inden 2050. Alligevel er de rammer og standarder, der formodes klart at definere, hvad "netto-nul" rent faktisk betyder, fortsat omgærdet af kontroverser.