Kobberpriserne faldt under onsdagens handel efter tirsdagens kraftige stigning, som var drevet af nye toldsatser annonceret af den amerikanske præsident Donald Trump på det røde industrimetal.

Tirsdag annoncerede præsident Trump en told på 50 % på import af kobber og afslørede, at længe ventede toldsatser på halvledere og lægemidler snart ville blive annonceret. Dette udvider omfanget af den igangværende handelskrig, der har rystet de globale markeder.

Meddelelsen kom blot én dag efter, at Trump indførte stejle toldsatser på 14 handelspartnere, herunder store amerikanske leverandører som Sydkorea og Japan. Han gentog også sin trussel om at indføre 10% told på import fra Brasilien, Indien og andre BRICS-lande.

Trump bemærkede, at handelsforhandlingerne med EU og Kina skrider godt frem, men tilføjede, at han kun var få dage fra at sende en toldmeddelelse til EU.

Bemærkningerne, der blev fremsat under et kabinetsmøde i Det Hvide Hus, vakte yderligere bekymring i en global økonomi, der allerede kæmper med konsekvenserne af toldsatser, der enten er pålagt eller truet med at indføre eksport til verdens største forbrugermarked.

Efter Trumps udmelding steg de amerikanske kobberfutures med mere end 10 %, da der var forventninger om, at toldsatserne ville komme oven i de eksisterende toldsatser på stål, aluminium og biler. Kobber betragtes som et vigtigt input til elbiler, militærudstyr, elnet og forskellige forbrugsvarer. Ikrafttrædelsesdatoen for de nye toldsatser er endnu ikke annonceret.

Aktier i amerikanske medicinalvirksomheder faldt også efter at Trump truede med at indføre told på op til 200% på importerede lægemidler, selvom han bemærkede, at implementeringen kunne blive forsinket i næsten et år.

Som svar signalerede andre lande, at de ville forsøge at afbøde virkningen af disse foranstaltninger, især efter at Trump udskød onsdagens toldfrist til 1. august.

Trump-administrationen havde tidligere lovet "aftaler inden for 90 dage" efter at have afsløret en toldliste skræddersyet til hvert land i april. Indtil videre er der kun indgået to aftaler - en med Storbritannien og en med Vietnam. Trump sagde, at en aftale med Indien er tæt på.

"Det er tid til, at USA begynder at opkræve penge fra lande, der har røvet os," sagde Trump. "De har grinet bag vores ryg og troet, at vi var dumme."

I et opslag på Truth Social tirsdag aften sagde Trump, at "ikke færre end syv toldmeddelelser" ville blive udsendt onsdag morgen, med flere at følge om eftermiddagen. Han gav ingen yderligere detaljer.

Mange handelspartnere verden over har klaget over, at selv grundlæggende rammeforhandlinger er vanskelige på grund af den uforudsigelige måde, hvorpå nye toldsatser annonceres, hvilket gør det vanskeligere at nå til kompromis med interne parter.

Højeste toldniveau siden 1934

Ifølge Yale Universitys Budget Lab hævede Trumps nye toldsatser på importvarer fra 14 lande den effektive toldsats for amerikanske forbrugere til 17,6 %, en stigning fra tidligere 15,8 %, hvilket er det højeste niveau i 90 år.

Trump-administrationen promoverer toldsatserne som en vigtig indtægtskilde. Finansminister Scott Bessent sagde, at USA indtil videre har opkrævet omkring 100 milliarder dollars i toldsatser, med prognoser på at nå 300 milliarder dollars ved årets udgang, sammenlignet med et gennemsnit på 80 milliarder dollars årligt i de seneste år.

De amerikanske markeder faldt en smule tirsdag, hvor S&P 500 lukkede en smule ned efter et kraftigt udsalg mandag efter annonceringen af toldsatserne.

Trump sagde, at han "sandsynligvis" ville underrette Den Europæiske Union inden for to dage om de forventede toldsatser på dens eksport til USA, og bemærkede, at den 27-nationers blok har været "meget god" over for hans administration i de igangværende handelsforhandlinger.

Ifølge europæiske kilder sigter EU mod at nå til enighed inden 1. august, der inkluderer indrømmelser i vigtige eksportsektorer såsom fly, medicinsk udstyr og spiritus. Bruxelles overvejer også en ramme, der vil beskytte europæiske bilproducenter med en betydelig produktionsrepræsentation i USA.

Den tyske finansminister, Lars Klingbeil, advarede dog om, at EU er parat til at gengælde, hvis det er nødvendigt. "Hvis vi ikke kan nå til enighed om en fair handelsaftale med USA," sagde han til parlamentet, "så er Den Europæiske Union klar til at træffe modforanstaltninger."

Japan, som kan stå over for en told på 25%, søger undtagelser for at beskytte sin enorme bilindustri, men nægter at give indrømmelser inden for landbruget – en sektor med stærk indenrigspolitisk indflydelse. Chefforhandler for handel, Ryusei Akazawa, sagde, at en hurtig aftale er usandsynlig.

Sydkorea, som også står over for potentielle toldsatser på 25%, sagde, at det ville intensivere handelsforhandlingerne i de kommende uger "for at nå et gensidigt fordelagtigt resultat".

Hvad angår forholdet til Kina, blev Washington og Beijing enige om en generel handelsramme i juni, selvom mange detaljer stadig er uklare. Investorer følger nøje med for at se, om aftalen falder fra hinanden inden den amerikanske deadline den 12. august, eller om den resulterer i en varig våbenhvile.

"Vi har haft et rigtig godt forhold til Kina på det seneste," sagde Trump. "Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden. De har været meget fair i vores handelsaftale, for at være ærlig."

Han tilføjede, at han er i regelmæssig kontakt med den kinesiske præsident Xi Jinping.

Ny toldliste rettet mod flere lande

Trump annoncerede, at USA ville indføre:

25% told på varer fra Tunesien, Malaysia og Kasakhstan

30% told på Sydafrika og Bosnien-Hercegovina

32% told på Indonesien

35% told på Serbien og Bangladesh

36% told på Cambodja og Thailand

40% told på Laos og Myanmar

I mellemtiden steg det amerikanske dollarindeks en smule med mindre end 0,1 % til 97,5 point klokken 16:00 GMT, hvor det højeste niveau var 97,7 og det laveste niveau var 97,4.

I den amerikanske handel faldt kobberfutures til levering i september med 3% til 5,51 dollars pr. pund kl. 15:55 GMT.

Bitcoin forbliver stabilt over $109.000-mærket i onsdagens handel, da investorer indtager en forsigtig holdning forud for offentliggørelsen af referatet fra den amerikanske centralbanks FOMC-møde og søger spor om den potentielle udvikling i rentenedsættelser.

I mangel af markedsbevægelige nyheder holder handlende nøje øje med signaler i referatet, der kan give retning for pengepolitikken, hvilket potentielt kan udløse skarpe bevægelser i prisen på verdens største digitale aktiv målt på markedsværdi.

Trods denne forsigtige tone har udviklingen relateret til ETF'er skabt kortsigtet optimisme, især efter at Trump Media indgav anmodning om oprettelse af fem kryptotilknyttede ETF'er. I mellemtiden registrerede spot Bitcoin-fonde en nettotilstrømning på 80 millioner dollars tirsdag.

FOMC-referat kan udløse volatilitet i Bitcoin-prisen

Bitcoin fortsatte med at handles sidelæns omkring $109.000-niveauet under onsdagens europæiske handel uden større katalysatorer. Denne periode med stabilitet kan dog slutte under den amerikanske handel med offentliggørelsen af referatet fra Federal Open Market Committee's møde senere i dag, hvilket kan give mere klarhed over renteudsigterne og udløse en ny retningsbevægelse for Bitcoin.

Ifølge en rapport fra K33 Research tirsdag har Bitcoin holdt sig inden for et snævert interval med lav daglig volatilitet siden 22. maj, hvilket har ført til et mærkbart fald i den implicitte volatilitet på tværs af derivatmarkedsoptioner.

Selvom Bitcoin har gjort flere forsøg opad, viser grafdata, at den implicitte volatilitet forbliver på årets laveste niveau efter endnu en uge med dæmpet aktivitet. Optionsforskydningerne forbliver neutrale, hvilket afspejler en fremherskende "vent-og-se"-tilgang blandt handlende.

Trump Media anmoder om lancering af 'Crypto Blue Chip ETF'

Tirsdag indsendte Trump Media en officiel S-1-registreringsansøgning til den amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) for en ny ETF ved navn "Crypto Blue Chip ETF", der omfatter fem førende kryptovalutaer: Bitcoin (BTC), Ethereum (ETH), Solana (SOL), Cronos (CRO) og Ripple (XRP).

Ifølge indgivelsesoplysningerne sigter fonden mod at allokere 70% af sine aktiver til Bitcoin, 15% til Ethereum, 8% til Solana, 5% til Cronos og 2% til Ripple.

Godkendelse af fonden ville blive set som et stærkt bullish signal for kryptomarkedet, især Bitcoin, ved at øge adoptionen og forbedre likviditeten.

Ud over institutionelle indberetninger er efterspørgslen efter Bitcoin fortsat stærk fra store investorer. Data fra SoSoValue viser, at spot Bitcoin-fonde registrerede en nettotilstrømning på 80,08 millioner dollars tirsdag, hvilket markerer den fjerde dag i træk med positiv tilstrømning siden 2. juli.

Bitcoin-udsigter: Prisen holder sig tæt på vigtig støtte

Bitcoin-prisen har fortsat bevæget sig inden for et snævert interval nær den øvre grænse af konsolideringszonen, der tidligere blev brudt ved $108.355 siden fredag. Mandag faldt prisen en smule for at teste dette niveau igen, og steg derefter beskedent tirsdag. I skrivende stund ligger prisen omkring $108.700.

Hvis dette niveau fortsætter som teknisk støtte, kan Bitcoin muligvis genoptage sin opadgående vej mod det tidligere rekordhøje niveau registreret den 22. maj på $111.980.

Det relative styrkeindeks (RSI) på det daglige diagram viser 55, hvilket indikerer bullish momentum, da det forbliver over det neutrale 50-mærke. I mellemtiden synes MACD-linjerne at være sammenflettede, hvilket afspejler ubeslutsomhed blandt handlende om den næste retningsbevægelse.

I tilfælde af en korrektion nedad og en lukning under støtten på $108.355, kan Bitcoin trække sig tilbage for at teste den nedre grænse af den tidligere konsolideringszone på $105.333 - et niveau, der nogenlunde falder sammen med det 50-dages eksponentielle glidende gennemsnit (EMA) på $105.414, hvilket gør det til et kritisk støtteområde.

Oliepriserne steg onsdag og fastholdt deres højeste niveau siden 23. juni, understøttet af angreb på skibe i Det Røde Hav, sideløbende med bekymringer over skarpe amerikanske toldsatser på kobber og forventninger om reduceret olieproduktion i USA.

Brent-råoliefutures steg med 48 cent eller 0,7% til 70,63 dollars pr. tønde klokken 08:55 GMT, mens den amerikanske West Texas Intermediate-råolie steg med 51 cent eller 0,8% til 68,84 dollars pr. tønde.

Efter måneders ro i Det Røde Hav genoptog angrebene i sidste uge på denne vigtige globale skibsrute. Kilder indikerede, at den Iran-støttede Houthi-milits i Yemen stod bag de seneste hændelser.

En redningsaktion er i øjeblikket i gang for besætningen på et fragtskib, der sank i Det Røde Hav efter et angreb, der dræbte mindst fire besætningsmedlemmer. Houthierne har endnu ikke taget ansvar for angrebet.

Oliepriserne blev også understøttet af en rapport fra den amerikanske energiinformationsadministration (US Energy Information Administration), der blev offentliggjort tirsdag, og som forudsagde en lavere olieproduktion i 2025 sammenlignet med tidligere prognoser med henvisning til lavere aktivitet blandt amerikanske producenter på grund af faldende priser.

Tirsdag meddelte den amerikanske præsident Donald Trump, at han ville annoncere en told på 50% på import af kobber med det formål at øge den indenlandske produktion af metallet - som er afgørende for elbiler, militærudstyr, elnet og en række forbrugsvarer.

Denne meddelelse kom, da Trump udskød nogle toldfrister til 1. august, hvilket gav vigtige handelspartnere håb om, at der kunne indgås aftaler om at lette toldsatserne, selvom mange virksomheder fortsat er usikre på den fremtidige retning.

Trods bekymringer om, at toldsatser kan dæmpe efterspørgslen efter olie, understøttede stærk rejseaktivitet under den amerikanske 4. juli-ferie forbruget, og data tydede på en sandsynlig stigning på 7,1 millioner tønder i amerikanske råolielagre.

I en analyse udtalte oliemæglerfirmaet PVM: "Med angreb i Det Røde Hav og øget sommerbrændstofforbrug i USA bør forventningerne om et fremtidigt overudbud træde i baggrunden i forhold til kortsigtede realiteter."

Officielle data for amerikanske råolielagre fra Energy Information Administration forventes kl. 14:30 GMT.

I mellemtiden forbereder OPEC+-olieproducenterne sig på endnu et betydeligt produktionsløft i september, da de fortsætter med at afvikle frivillige forsyningsnedskæringer, der tidligere er blevet aftalt af otte medlemsstater. UAE er også ved at overgå til en højere produktionskvote, ifølge fem informerede kilder.

Dette følger gruppens lørdagsmeddelelse om en stigning i udbuddet på 548.000 tønder om dagen for august.

Suvro Sarkar, leder af energisektorteamet hos DBS Bank, udtalte: "Oliepriserne har vist overraskende modstandsdygtighed i lyset af accelererende udbudsstigninger fra OPEC+."

UAE's energiminister, Suhail Al Mazrouei, udtalte onsdag, at oliemarkederne absorberer OPEC+'s udbudsforøgelser uden opbygning af lagre, hvilket indikerer, at markederne er "tørstige" efter mere olie.

"Man kan se, at selv med de kontinuerlige stigninger over flere måneder, har vi ikke set betydelig lagerophobning – hvilket betyder, at markedet virkelig havde brug for disse mængder," tilføjede Mazrouei.

Den amerikanske dollar steg onsdag til sit højeste niveau over for den japanske yen i mere end to uger efter præsident Donald Trumps løfte om at udsende yderligere handelsrelaterede meddelelser efter at have indført told på 25 % på Japan og andre handelspartnere.

Dollaren havde allerede vist gevinster over for de vigtigste valutaer tirsdag, hjulpet af Trumps seneste toldtrusler, som efter planen træder i kraft den 1. august. Han signalerede dog senere åbenhed over for at forlænge fristen, hvis landene indsender forslag.

Trump skrev på sociale medier, at der onsdag ville blive offentliggjort handelsaftaler vedrørende "mindst syv lande", uden at give yderligere detaljer. Han truede også med at indføre en told på 50 % på import af kobber og sagde, at han snart ville implementere længe udskudte toldsatser på halvledere og lægemidler.

Trods den seneste styrke er den amerikanske dollarindeks – som følger den amerikanske dollar mod en kurv af seks store valutaer – fortsat mere end 6 % lavere, siden Trump afslørede en bølge af gensidige toldsatser den 2. april som en del af det, han kaldte "Befrielsesdagen". Disse toldsatser udløste i første omgang et bredt udsalg på markedet, før de fleste blev udskudt for at give tid til bilaterale handelsforhandlinger.

Ray Attrill, chef for valutastrategi hos National Australia Bank, bemærkede, at "markedets anden vurdering af de gensidige toldmeddelelser faktisk var negativ for dollaren, baseret på den antagelse, at skaden kunne være lige så alvorlig – hvis ikke værre – for USA, som den er for andre lande."

Han tilføjede, at "markederne stadig er tøvende med at tage afgørende positioner i betragtning af den herskende usikkerhed."

Dollaren steg med 0,1 % til 146,75 yen efter at have nået 147,19, hvilket er en ugentlig stigning på 1,5 % indtil videre – den største stigning i forhold til yenen siden midten af december.

Japan, en vigtig eksportdrevet økonomi og en vigtig amerikansk handelspartner, er stadig langt fra at nå til enighed. Yenen er blevet svækket betydeligt forud for toldfristen, da flere forhandlingsrunder ikke har ført til fremskridt. Japanske politikere fokuserer i stigende grad på det afgørende kommende valg.

Spekulationer om, at oppositionspartier muligvis vinder pladser i overhuset og presser på for større finanspolitisk stimulus, har tynget japanske statsobligationer i denne uge og ført til en kraftig stigning i de lange renter.

Den amerikanske finansminister Scott Bessent, en af Washingtons ledende forhandlere med Tokyo, forventes at deltage i Expo 2025 i Osaka senere på måneden, hvilket kan åbne døren for yderligere diskussioner.

IG-analytiker Tony Sycamore bemærkede, at "forhandlingerne synes at være gået i stå om spørgsmålet om beskyttelse af rismarkedet i Japan, og det er svært at forestille sig, at japanerne vil bakke op om dette krav."

"Dollarens stigning i forhold til yenen blev også understøttet af en fortsat stigning i amerikanske obligationsrenter for femte dag i træk, sammen med en kraftig stigning i japanske renter på grund af finanspolitiske bekymringer forud for valget den 20. juli."

Euroen forblev stabil på 1,171 dollar, mens markederne afventede klarhed over, om Den Europæiske Union ville modtage en toldmeddelelse fra Washington. Ifølge EU-kilder, der er citeret af Reuters, er der forsigtig optimisme med hensyn til, at blokken kan få undtagelser fra standardsatsen på 10 %.

Investorer ser også frem til offentliggørelsen af referatet fra det seneste møde i Den Amerikanske Reserve senere i dag, som kan give et klarere indblik i den amerikanske pengepolitiks retning.

Analytiker Antje Praefcke fra Commerzbank udtalte, at euroens styrke i forhold til dollaren også var knyttet til renteforskelle. "Markederne indpriser i øjeblikket næsten to rentesænkninger fra Fed inden årets udgang, sammenlignet med kun én fra Den Europæiske Centralbank," forklarede hun.

Dollarindekset forblev uændret på 97,60, mens det britiske pund steg en smule til 1,36 dollar.

Den newzealandske dollar steg med 0,1 % til 0,60 dollar, efter at den lokale centralbank holdt sin referencerente uændret som forventet og markerede inflationsrisici på kort sigt.