Den newzealandske dollar blev styrket over for de fleste større valutaer i onsdagens handel efter offentliggørelsen af optimistiske beskæftigelsestal.

Regeringens tal viste, at beskæftigelsesændringsindekset i New Zealand faldt med 0,1 % i andet kvartal, hvilket var i overensstemmelse med forventningerne.

Dataene viste også, at arbejdsløshedsprocenten i New Zealand steg til 5,2 % i 2. kvartal, en stigning fra 5,1 % i 1. kvartal, mens analytikere havde forudsagt en højere stigning til 5,3 %.

I handlen steg den newzealandske dollar med 0,5% mod den amerikanske dollar til $0,5933 pr. 21:03 GMT.

Australsk dollar

Den australske dollar steg også og steg med 0,4 % mod den amerikanske dollar til 0,6503 dollars pr. 21:03 GMT.

Amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks faldt med 0,6 % til 98,2 kl. 20:48 GMT efter at have nået et højdepunkt på 98,8 og et lavpunkt på 98,1.

Tidligere i dag annoncerede Det Hvide Hus, at USA vil indføre en yderligere told på 25 % på import fra Indien, hvilket bringer den samlede told på denne vigtige handelspartner op på 50 %.

I en bekendtgørelse udtalte præsident Donald Trump: "Jeg konstaterer, at Indiens regering i øjeblikket, direkte eller indirekte, importerer olie fra Den Russiske Føderation."

I mellemtiden udtalte Schweiz' præsident, at handelsforhandlingerne med den amerikanske udenrigsminister var produktive, selvom der ikke blev opnået nogen aftale.

Guldpriserne forblev stabile under onsdagens handel, på trods af et fald i den amerikanske dollar over for de fleste større valutaer og fornyet bekymring over eskalerende handelsspændinger.

Tidligere i dag annoncerede Det Hvide Hus, at USA vil indføre en yderligere told på 25 % på import fra Indien, hvilket bringer den samlede told på denne vigtige handelspartner op på 50 %.

I en bekendtgørelse udtalte præsident Donald Trump: "Jeg konstaterer, at Indiens regering i øjeblikket, direkte eller indirekte, importerer olie fra Den Russiske Føderation."

I mellemtiden sagde Schweiz' præsident, at handelsforhandlingerne med den amerikanske udenrigsminister var produktive, selvom der ikke blev annonceret nogen aftale.

Kl. 20:48 GMT var det amerikanske dollarindeks faldet med 0,6 % til 98,2 efter at have nået et højdepunkt på 98,8 og et lavpunkt på 98,1.

Inden for råvarehandel forblev spotprisen på guld stabilt på 3.433,8 dollars pr. ounce pr. 20:49 GMT.

I takt med at den frist, som den amerikanske præsident Donald Trump har sat for Kremls indstilling til kampene i Ukraine den 8. august, nærmer sig, øger Washington det økonomiske pres på Moskva – og har fundet et nyt mål: russisk oliesalg til Kina.

Begrænsning af mængden af russisk olie, som Kina køber, er blevet et uventet stridspunkt i de igangværende handelsforhandlinger mellem USA og Kina i Stockholm, hvor begge sider forsøger at løse flere tvister for at undgå høje toldsatser og nå til enighed om en bredere handelsaftale.

Frustreret over den russiske præsident Vladimir Putins afvisning af tidligere mæglingsforsøg på at afslutte krigen i Ukraine håber Washington at få yderligere indflydelse ved at afskære milliarder af dollars i indtægter fra Moskva.

"Den amerikanske administration har forstået, hvor afgørende russisk oliesalg til Kina er," sagde Dennis Wilder, tidligere ledende rådgiver i Det Hvide Hus om Kina under præsident George W. Bush, i et interview med Radio Free Europe/Radio Liberty. "Uden dette salg er det rimeligt at sige, at den russiske økonomi måske allerede var kollapset."

Men det har vist sig vanskeligt at overtale Beijing til at efterkomme USA's anmodning. Kinesiske embedsmænd har nægtet at reducere landets oliekøb under de igangværende forhandlinger. Som svar herpå fremførte den amerikanske finansminister, Scott Bessent, muligheden for 100% told.

I en erklæring, der blev offentliggjort i sidste uge på platformen X, reagerede Kinas udenrigsministerium på truslen om yderligere toldsatser: "Kina vil altid sikre sin energiforsyning på måder, der tjener dets nationale interesser. Tvang og pres vil ikke opnå noget. Kina vil fast forsvare sin suverænitet, sikkerhed og udviklingsinteresser."

Tidligere embedsmænd og energianalytikere, der talte med RFE/RL, sagde, at selvom Kina sandsynligvis ikke helt vil stoppe med at købe russisk olie, kan landet være villigt til midlertidigt at reducere købene som en gestus af velvilje – især i takt med at Beijing og Washington forsøger at færdiggøre en handelsaftale, der kan bane vejen for et potentielt topmøde mellem Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping, sandsynligvis i oktober.

"Beijing beslutter sig måske stille og roligt for at skære ned på sin månedlige import af russisk olie," sagde Wilder, "men jeg forventer ikke en fuld nedskæring eller nogen officiel meddelelse, hvis det sker."

Vil Kina stoppe med at købe russisk olie?

Washingtons succes med at overbevise Beijing om at reducere sine russiske oliekøb afhænger af resultatet af de komplekse handelsforhandlinger, der er i gang i Sverige, som har en deadline den 12. august for at nå til enighed.

Udover pres på russisk olie har Washington også bedt Kina om at stoppe sin import af iransk olie, som fortsat er underlagt amerikanske sanktioner. Iran sender i øjeblikket mere end 90% af sin olieeksport til Kina.

Analytikere anslår, at Rusland leverer omtrent en femtedel af Kinas samlede olieimport.

Trump har også intensiveret presset på Indien, som har skiftevis været den største køber af russisk olie med Kina siden den fuldskala invasion af Ukraine i februar 2022.

I et opslag på Truth Social den 4. august sagde Trump, at han ville hæve tolden på Indien "betydeligt" på grund af landets køb af russisk olie, efter tidligere at have truet med en told på 25% på indiske varer.

En begrænsning af kinesisk og indisk import af russisk olie ville have reelle økonomiske konsekvenser for Moskva, men analytikere bemærker, at Beijing også har indflydelse på Washington.

Den amerikanske regering opfordrer i øjeblikket Kina til at købe flere amerikanske varer – herunder avanceret amerikansk teknologi. Trump og Bessent har også opfordret Kina til at lempe vilkårene for amerikanske virksomheder, der opererer i landet, og til at øge købet af amerikansk energi.

Kina har dog også udnyttet sin kontrol over forsyningen af sjældne jordarters mineraler – en gruppe af elementer, der er essentielle for alt fra elbilbatterier til avancerede militærteknologier – til at opnå indrømmelser fra Washington.

Dette var tydeligt i juli, da USA lempede restriktionerne på eksport af flymotorer og Nvidias H20 AI-chips til gengæld for, at Beijing ophævede sine eksportbegrænsninger på sjældne jordarter.

Overdrevent pres på oliespørgsmålet kan underminere de fremskridt, der gøres i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina.

"Beijing har vist, at landets eksportrestriktioner for sjældne jordarter er et magtfuldt våben," sagde Maria Shagina, seniorforsker ved International Institute for Strategic Studies i London, i et interview med RFE/RL. "Den amerikanske administration ønsker ikke at bringe denne skrøbelige afspænding i fare."

Hvilken indflydelse har Washington på Kina?

Beijing kan også være tilbageholdende med at tage skridt, der kan skade Ruslands krigsindsats i Ukraine.

Kina er en af Moskvas nærmeste allierede. Putin og Xi erklærede et "partnerskab uden grænser" lige før den fuldskala invasion i februar 2022. Mens Beijing har afholdt sig fra at yde dødelig militærhjælp, har kinesiske virksomheder leveret de fleste af de varer med dobbelt anvendelse, der har gjort det muligt for Moskva at genopbygge missiler, droner og anden ammunition under hele krigen.

I juli fortalte den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, at Kina ikke kunne acceptere et russisk nederlag i krigen, da det ville give Washington mulighed for at flytte fokus helt til Kina. Udtalelsen blev først rapporteret af South China Morning Post og senere bekræftet af RFE/RL.

Analytikere siger, at et tværpolitisk lovforslag i Senatet også kan blive et pressionsmiddel i amerikanske forhandlinger med Kina.

Den foreslåede lovgivning vil pålægge toldsatser på op til 500% på lande, der støtter Ruslands krigsmaskine ved at købe olie og gas fra landet – med Kina og Indien som primære mål. Håndhævelse af sådanne foranstaltninger – hvis de vedtages – vil dog markere en kraftig eskalering af spændingerne.

I mellemtiden overvejer Beijing sine muligheder. Mens landet overvejer at skære ned på den russiske olieimport, forsøger det også at lokke den amerikanske regering med løfter om at øge investeringerne i USA og importen af amerikansk energi og landbrugsprodukter.

Joe Webster, ekspert i energiforholdet mellem Kina og Rusland ved Atlanterhavsrådet, sagde, at det er mere sandsynligt, at Kina vil øge sit køb af amerikansk energi i stedet for at skære ned på russisk olie.

"At øge den amerikanske energiimport er et ligetil skridt, som Kina nemt kan tage," sagde han. "At reducere den russiske import er en langt større udfordring – en udfordring, der ville gøre reel skade på Rusland, og Beijing ønsker tydeligvis ikke at se Moskva tabe krigen."

Alligevel kan selv det skridt være udelukket.

Kinesiske embedsmænd har længe frygtet, at USA og dets allierede kunne kvæle landets økonomi ved at skære i adgangen til udenlandsk olie. Dette har fået Kina til at investere hundredvis af milliarder dollars i at øge den indenlandske produktion og opbygge verdens største elbilindustri.

"Beijing ønsker ikke at være afhængig af nogen – ikke Rusland, og bestemt ikke USA," sagde Webster. "Så denne anmodning vil blive mødt med tøven."

Bitcoin faldt en smule onsdag og forblev under pres, da den vedvarende usikkerhed omkring amerikanske toldsatser og aftagende økonomisk vækst holdt handlende forsigtige med risikorelaterede aktiver.

Verdens største kryptovaluta faldt med 0,8% til $113.467,7 kl. 00:54 Eastern Time (04:54 GMT) og forblev dermed nær det laveste niveau i omkring en måned, som den havde nået tidligere på ugen.

Kryptovalutapriserne faldt generelt, da den korte genopretning i altcoins mistede momentum på grund af svag risikoappetit.

Bitcoin og andre kryptovalutaer forblev også sårbare over for forlænget profithjemmehøring efter stærke gevinster i juli.

Novogratz: Bitcoin Treasury-fokuserede virksomheder kan have nået toppen

Michael Novogratz, grundlægger af Galaxy Digital (TSX: GLXY) og en fremtrædende fortaler for kryptovalutaer, advarede tirsdag om, at tendensen med at danne virksomheder med fokus på at eje bitcoin og forbedre deres balancer muligvis har nået sit højdepunkt.

"Spørgsmålet er nu: Hvilke af de eksisterende virksomheder vil blive giganter?" sagde Novogratz under virksomhedens regnskabsoplæg for andet kvartal.

Han advarede om, at det store antal virksomheder, der besidder bitcoin- og ether-statsobligationer, kunne afskrække nye aktører fra at tilslutte sig sektoren på grund af "mangel på ilt", sandsynligvis med henvisning til likviditetsbegrænsninger og begrænsede finansieringsmuligheder på det nuværende marked.

Hans kommentarer kommer på et tidspunkt, hvor flere virksomheder rejser kapital gennem aktieemissioner for at investere i bitcoin – med det formål at efterligne succesen fra Strategy (NASDAQ: MSTR).

Michael Saylors selskab er fortsat den største institutionelle ejer af bitcoin og har oplevet en massiv stigning i markedsværdien, da investorer søger bitcoin-eksponering via deres aktie. Strategy har rejst titusindvis af milliarder dollars på tværs af flere aktieemissioner, alle beregnet til bitcoin-køb.

Strategys nylige opkøb – sammen med nye aktører som japanske Metaplanet Inc. (TYO: 3350) – har dog ikke været nok til at stoppe bitcoins prisfald.

Bitcoin står over for modstand ved $116.000, da tekniske signaler bliver bearish

Bitcoin fandt støtte søndag nær sit 50-dages eksponentielle glidende gennemsnit (EMA) på $113.058, og formåede en lille genopretning den følgende dag og nærmede sig det nedre konsolideringsbånd på $116.000. Kryptovalutaen oplevede dog et mindre fald nær dette modstandsniveau tirsdag og forblev onsdag under $114.000.

Hvis 50-dages EMA på $113.058 ikke holder som støtte, og bitcoin lukker under sit tidligere rekordhøje niveau på $111.980 på daglig basis, kan faldet strække sig mod en gentest af den vigtigste psykologiske støtte på $110.000.

På den daglige graf viser Relative Strength Index (RSI) 44 efter ikke at have brudt over det neutrale niveau på 50, hvilket indikerer, at det bearish momentum styrkes. I mellemtiden har Moving Average Convergence Divergence (MACD) vist en bearish crossover siden 23. juli, et signal, der forbliver på plads og understøtter den nedadgående trend.

Men hvis bitcoin formår at holde sig over sin 50-dages EMA på $113.058, er en genopretning mod det centrale modstandsniveau på $116.000 stadig mulig.