Oliepriserne steg mandag, da investorer fulgte det amerikansk-europæiske topmøde, der fokuserede på at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine.

Markederne følger nøje mødet mellem den amerikanske præsident Donald Trump og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj om en standsning af krigen med Rusland.

Verden afventer også yderligere møder mellem Trump og europæiske ledere for at drøfte måder at afslutte konflikten mellem Rusland og Ukraine.

I mellemtiden blev russiske olieforsyninger gennem Druzhba-rørledningen til Ungarn og Slovakiet stoppet, efter at en del af netværket blev angrebet af ukrainere.

På handelsfronten steg Brent-råoliefutures til levering i oktober med 1,1% eller 75 cents til 66,60 dollars pr. tønde.

Amerikanske Nymex-råoliefutures til levering i september steg med 1% eller 62 cents til en lukning på 63,42 dollars pr. tønde.

I en overraskende udvikling er Argentina, den næststørste økonomi i Sydamerika, for nylig blevet kontinentets tredjestørste olieproducent. Boomet i produktionen af ukonventionelle kulbrinter fra Vaca Muerta-formationen - en af verdens fem største skiferreserver - driver en betydelig vækst i olie- og naturgasproduktionen. Det statsejede energiselskab YPF fører an i udviklingen af dette skiferfelt og er blevet omdannet til et af de mest effektivt forvaltede statsejede energiselskaber i Latinamerika. Trods nationaliseringen i april 2012 er YPF's kulbrinteproduktion fortsat med at stige, mens driftsomkostningerne faldt, hvilket har øget både overskud og rentabilitet kraftigt.

Efter den tidligere præsident Cristina Fernández de Kirchners tvungne overtagelse af en 51%-andel i YPF fra den spanske energigigant Repsol i 2012, kollapsede virksomhedens aktier og mistede tre fjerdedele af deres værdi, da investorernes tillid blev alvorligt skadet. På det tidspunkt voksede bekymringen for, at Argentinas finansielle og økonomiske problemer kunne tynge virksomheden tungt. Overraskende nok blev dette scenarie ikke til virkelighed. I stedet tog YPF føringen i udviklingen af Vaca Muerta-feltet, der dækker 8,6 millioner hektar. Selvom det blev opdaget i 1927, blev det ikke fuldt vurderet før i 2011.

En af hovedårsagerne til forsinkelsen i udviklingen af formationen var Repsols modvilje mod at investere større penge i efterforskning i Argentina på grund af strenge regler, der i høj grad begrænsede rentabiliteten. På denne baggrund besluttede regeringen at nationalisere YPF for at afhjælpe sit energiunderskud og reducere landets store handelsunderskud.

Buenos Aires har længe set Vaca Muertas reserver som en strategisk mulighed for at genoplive sin kriseramte økonomi. Formationen anslås at indeholde omkring 16 milliarder tønder udvindbar skiferolie og 308 billioner kubikfod naturgas, hvilket gør den til verdens næststørste skifergasressource og fjerdestørste skiferolieressource. Det er også det største ukonventionelle kulbrintereservoir i Sydamerika.

I starten blev Vaca Muerta sammenlignet med den amerikanske Eagle Ford-formation. Men omfattende udvikling beviste, at den kan konkurrere med de bedste skiferfelter globalt, og analytikere sammenlignede den endda med det amerikanske Permian Basin, Amerikas største oliefelt, der producerer omkring seks millioner tønder om dagen. Brancheeksperter fremhæver Vaca Muertas høje reservoirtryk og overlegne klippetykkelse, kvaliteter, der gør den endnu mere attraktiv end mange amerikanske formationer.

Ifølge Argentinas økonomiministerium er Vaca Muerta det største skiferproducerende område i Sydamerika og en af de førende ukonventionelle reserver på verdensplan. I første halvdel af 2025 producerede det i gennemsnit 449.299 tønder skiferolie om dagen og 2,8 milliarder kubikfod skifergas om dagen. Alene disse mængder – eksklusive konventionel produktion – overgår olieproduktionen i mange sydamerikanske lande.

YPF drog tidligt fordel af at sikre sig de bedste aktiver i Vaca Muerta på et tidspunkt, hvor private virksomheder forblev forsigtige med hensyn til ekspropriationsrisici og økonomisk volatilitet. Som et resultat er det nationale selskab i dag den førende olie- og gasproducent i formationen.

Officielle data viser, at YPF i første halvdel af 2025 producerede 243.183 tønder skiferolie og 695 millioner kubikfod skifergas om dagen, hvilket er en stigning på henholdsvis 18 % og 7 % i forhold til året før. Den samlede produktion nåede 343.228 tønder råolie (71 % fra skifer) og 904 millioner kubikfod naturgas (77 % fra skifer) om dagen. Det betyder, at YPF tegner sig for 46 % af Argentinas olieproduktion og 29 % af landets naturgas.

I 2024 havde YPF dokumenterede reserver på 1,1 milliarder tønder kulbrinter, hvoraf skiferolie repræsenterede 78% (854 millioner tønder). Reserverne var fordelt på 56% råolie, 44% naturgas og 6% flydende naturgas, med en samlet reservelevetid på 5,6 år. Vaca Muertas reserver alene forventes at vare 8,3 år. Virksomhedens dokumenterede reserver er vokset med 19% i løbet af de sidste fem år, og skiferoliereserverne er næsten fordoblet siden 2020. YPF planlægger at investere 5 milliarder dollars i 2025, herunder 3,6 milliarder dollars til efterforskning og produktion, primært i Vaca Muerta, som en del af en femårsplan på 36 milliarder dollars, der begynder i 2025, hvoraf omkring 80% er allokeret til efterforskning og produktion. Virksomheden har også til hensigt at frasælge aktieposter i 16 konventionelle oliekoncessioner for at fokusere på at udvikle skiferformationen.

Det, der gør Vaca Muerta attraktiv for virksomheder, er dens lave break-even-pris på 36 dollars pr. tønde, hvilket er langt under produktionsomkostningerne på Argentinas konventionelle felter ($55-75 pr. tønde). YPF's samlede løfteomkostninger i 2. kvartal 2025 var 15,30 dollars pr. tønde, men kun 4,60 dollars for dens Vaca Muerta-aktiviteter. Virksomheden forventer, at dette vil falde til 5 dollars pr. tønde inden 2027, efterhånden som den overgår til næsten udelukkende skiferbaseret produktion. CEO Horacio Marín udtalte, at virksomhedens Vaca Muerta-aktiviteter er rentable ved Brent-råoliepriser på 40 dollars pr. tønde.

YPF forudser, at produktionen vil nå 2,1 millioner tønder olieækvivalenter om dagen inden 2030, herunder 820.000 tønder olie, 1,1 millioner tønder olieækvivalenter naturgas og 170.000 tønder flydende naturgas om dagen. Omkring 48 % af olien og 40 % af gassen forventes at blive eksporteret. Virksomheden forudser også, at driftsresultatet (EBITDA) vil stige fra 5,3 milliarder dollars i 2025 til 11 milliarder dollars i 2029, med en fordobling af den frie pengestrøm til 3,1 milliarder dollars.

Denne vækst har gjort YPF til et af Sydamerikas mest fremtrædende statsejede energiselskaber, der har nydt godt af Vaca Muerta-boomet og den udvidede energiinfrastruktur. Det er også en stor præstation for Argentinas økonomi, der bidrager til at øge eksporten og reducere importen og dermed mindske risikoen for handelsunderskud. Regeringsdata viser, at olieeksporten nåede 5,5 milliarder dollars i 2024, en stigning på 41 % fra 2023, hvilket bidrog til et handelsoverskud på 19 milliarder dollars sammenlignet med et underskud på 7 milliarder dollars året før.

De fleste amerikanske aktieindeks stabiliserede sig i begyndelsen af mandagens handel midt i forventningen om en tale fra formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, samt indtjeningsresultaterne for nogle virksomheder.

Powell vil holde en tale, hvor han gennemgår den amerikanske centralbanks pengepolitik, ved Jackson Hole-symposiet, hvor en række globale centralbankembedsmænd deltager.

Investorer afventer også ugens indtjeningsresultater fra amerikanske detailvirksomheder, anført af Walmart og Target, for at se efter indikatorer for modstandsdygtigheden i forbrugernes forbrug i USA.

Hvad angår handel, faldt Dow Jones Industrial Average med mindre end 0,1% (svarende til 17 point) til 44.928 point pr. 16:12 GMT, mens det bredere S&P 500-indeks faldt med 0,1% (svarende til 4 point) til 6.445 point, hvorimod Nasdaq Composite faldt med 0,1% (svarende til 29 point) til 21.595 point.

QNB Group udtalte i sin ugentlige kommentar, at efter et turbulent første halvår af 2025, hvor usikkerheden omkring amerikanske toldsatser steg kraftigt efter de omfattende handelsforanstaltninger, som den amerikanske præsident Donald Trump lancerede under navnet "Befrielsesdagen", er den globale økonomi begyndt at tilpasse sig et mere restriktivt handelsmiljø, hvilket gør økonomer og investorer mere forsigtige.

Gruppen forklarede, at råvarepriser giver klarere signaler om global efterspørgsel, inflationspres og investortillid sammenlignet med ufuldstændige handelsforhandlinger. Historisk set er råvarepriser blevet betragtet som en pålidelig realtidsindikator for økonomiske væksttendenser. Deres seneste bevægelser tyder på mere moderate vækstforventninger sammen med faldende risiko for uhæmmet inflation.

Ifølge rapporten er der tre hovedfaktorer, der understøtter denne tendens:

1- Stabilitet i råvareindekser: Niveauerne har været et godt stykke under deres cykliske toppunkt fra maj 2022 og har bevæget sig inden for et snævert interval siden starten af 2025. Dette afspejler fraværet af tegn på enten overdreven nominel vækstacceleration eller en kraftig opbremsning, der fører til recession. Faldet i volatiliteten i vigtige råvarepriser (såsom energi og industrimetaller) forstærker også den disinflationære udvikling på trods af det kraftige fald i den amerikanske dollar og de kortsigtede inflationsrisici fra de nye toldsatser.

2- Kobber-til-guld-forholdet: Dette mål, der ofte bruges til at måle forventninger til vækst, inflation og risikoappetit, fortsætter med at falde. Hvis markederne havde satset på en vækst- og inflationsfremmende dagsorden under Trump, ville kobber – som et vækstfølsomt aktiv – have overgået guld som et sikkert tilflugtssted. I stedet afspejler den nuværende tendens en mere forsigtig holdning, der er i overensstemmelse med moderat afmatning og stabile inflationsforventninger.

3- Styrken af guldpriserne: Guld handles i øjeblikket nær rekordniveauer på omkring 3.330 dollars pr. ounce, en stigning på omkring 80 % siden råvaretoppen i 2022. Dette skyldes i høj grad stigende geopolitiske risici og investorernes præference for politisk neutrale aktiver. Sølv – der bruges både som et monetært og industrielt aktiv – har indtil for nylig haltet bagefter guld, men er begyndt at stige, hvilket signalerer, at den industrielle efterspørgsel muligvis har nået bunden.

Samlet set ser QNB et beroligende signal, at råvaremarkederne sender: en moderat opbremsning i den globale vækst med fortsat disinflation, hvilket svarer til en slags blød landing for verdensøkonomien midt i turbulente politiske forhold.