Euroen faldt onsdag i den europæiske handel mod en kurv af globale valutaer, hvilket forlængede tabet for tredje gang i træk mod den amerikanske dollar og handlede tæt på et firemåneders lavpunkt, da stigende globale energipriser drevet af Iran-krigen tynger udsigterne for Europas økonomi.

Krisen forventes at presse priserne op og accelerere inflationen i hele eurozonen, hvilket vil lægge et voksende inflationspres på beslutningstagerne i Den Europæiske Centralbank.

Samtidig kan den europæiske økonomi have brug for yderligere monetær støtte for at begrænse afmatningen i den økonomiske aktivitet, hvilket skaber et komplekst politisk dilemma mellem at inddæmme inflationen og støtte væksten.

Prisoversigt

Eurokursen i dag: Euroen faldt med 0,35 % mod dollaren til $1,1575 fra åbningsniveauet på $1,1613 efter at have nået et handelshøjdepunkt på $1,1620.

Euroen sluttede tirsdagens handel med et fald på 0,65 % mod dollaren, hvilket markerer det andet daglige fald i træk og rammer et firemåneders lavpunkt på 1,1530 dollars, da stigningen i de globale energipriser overskyggede data, der viste, at inflationen i eurozonen var højere end forventningerne i februar.

Globale energipriser

De globale olie- og gaspriser steg kraftigt på grund af konsekvenserne af den amerikansk-israelske krig mod Iran, som forstyrrede energieksporten fra Mellemøsten. Teherans angreb på skibe og energiinfrastruktur førte til lukning af skibsruter i Golfen og stoppede produktionen fra Qatar til Irak.

Brent-råolie steg med mere end 16 % i denne uge og nåede et 20-måneders højdepunkt på 85,07 dollars pr. tønde, mens de europæiske gaspriser steg med 70 % siden slutningen af sidste uge.

Synspunkter og analyser

Analytikere hos Wells Fargo udtalte i en note, at euroen står over for en vanskelig situation. Europas genopfyldningssæson for naturgas er ved at begynde, og Den Europæiske Union går ind i sæsonen med rekordlave gasniveauer i lagret, hvilket betyder, at den bliver nødt til at købe store mængder energi på et tidspunkt, hvor priserne kan stige betydeligt.

George Saravelos, chef for global valutaforskning hos Deutsche Bank, sagde, at Iran-krigens indvirkning på EUR/USD drejer sig om én nøglefaktor: energi.

Saravelos tilføjede, at der i øjeblikket dannes et negativt udbudschok, der reelt fungerer som en direkte skat på europæere, der skal betales til udenlandske producenter i amerikanske dollars.

Analytikere hos ING skrev i en analyse, at Den Europæiske Centralbanks holdning pludselig er blevet sat i tvivl, og de tvivler på, at problemet kan løses på meget kort sigt.

De tilføjede, at muligheden for, at ECB hæver renten, udgør en alvorlig risiko for rentebærende handler og kan føre til en betydelig udvidelse af spændene på statsobligationer i eurozonen.

Den japanske yen steg i den asiatiske handel onsdag mod en kurv af større og sekundære valutaer og begyndte dermed en genopretning fra et seks ugers lavpunkt mod den amerikanske dollar midt i betydelig købsaktivitet fra lavere niveauer. Genopretningen kommer under vågent øje fra de japanske myndigheder, der søger at støtte den lokale valuta.

Svage arbejdsmarkedsdata i Japan har reduceret forventningerne til japanske rentestigninger på kort sigt, da investorerne afventer yderligere beviser for Bank of Japans pengepolitiske kurs i år.

Prisoversigt

Japansk yen-kurs i dag: Dollaren faldt med 0,3% mod yenen til ¥157,18, et fald fra åbningsniveauet på ¥157,68, efter at have nået et handelshøjdepunkt på ¥157,86.

Yenen sluttede tirsdagens handel med et fald på 0,2% mod dollaren, hvilket markerer det andet daglige tab i træk og rammer et seks ugers lavpunkt på ¥157,97 på grund af virkningerne af Iran-krigen.

Amerikanske dollar

Dollarindekset faldt med omkring 0,1% onsdag fra et firemåneders højdepunkt på 99,68 og er på vej mod sit første fald i de seneste tre handelsdage, hvilket afspejler den amerikanske valutas svagere præstation i forhold til en kurv af globale valutaer.

Ud over profithjemmehørende aktiviteter er dollaren ved at falde forud for offentliggørelsen af vigtige amerikanske data om beskæftigelsen i den private sektor for februar og servicesektorens præstationer i samme måned.

Disse tal forventes at give yderligere beviser for sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve) vil sænke renten i løbet af første halvdel af dette år.

Japanske myndigheder

Den japanske finansminister, Satsuki Katayama, udtalte tirsdag, at finansielle embedsmænd overvåger markederne nøje med en "stærk følelse af hastende behov". Da hun blev spurgt om muligheden for intervention på valutamarkedet, sagde hun, at Japan nåede til en gensidig forståelse med USA sidste år.

Japanske renter

Data offentliggjort tirsdag i Tokyo viste, at Japans arbejdsløshedsprocent steg til 2,7 % i januar, hvilket er over markedets forventninger på 2,6 %, efter at have registreret 2,6 % i december.

Efter disse data faldt markedsprissætningen for en renteforhøjelse på 25 basispoint fra Bank of Japan i marts fra 15 % til 5 %.

Prissætningen for en rentestigning på 25 basispoint i april faldt også fra 40 % til 25 %.

I den seneste meningsmåling fra Reuters forventes det, at den japanske centralbank vil hæve renten til 1 % inden september.

Analytikere hos Morgan Stanley og MUFG skrev i en fælles analyse, at de allerede havde vurderet sandsynligheden for en rentestigning i marts eller april som lav, men med den stigende usikkerhed som følge af udviklingen i Mellemøsten vil Bank of Japan sandsynligvis indtage en mere forsigtig holdning, hvilket yderligere reducerer chancerne for en rentestigning på kort sigt.

Investorerne afventer nu yderligere data om inflation, arbejdsløshed og lønninger i Japan for at kunne revurdere disse forventninger.

Palladium (XPD) faldt kraftigt tirsdag og kom under hårdt pres sammen med andre industrimetaller på grund af geopolitiske bekymringer knyttet til den igangværende konflikt i Mellemøsten mellem USA og Kina.

Nøglefaktorer bag faldet:

Forsyningsforstyrrelser og geopolitiske risici

Stigende spændinger i Mellemøsten og afbrydelser i visse minedriftsaktiviteter gav næring til bekymringer over udbuddet. Paradoksalt nok resulterede disse bekymringer dog ikke i stærk købsinteresse. I stedet øgede de markedsvolatiliteten, mens sælgerne bevarede kontrollen.

Svagere amerikansk støtte til elbiler

Faldende politisk momentum bag incitamenter til elbiler i USA tyngede stemningen. Palladium anvendes i vid udstrækning i bilkatalysatorer, så enhver opbremsning i støttende politiske foranstaltninger lægger pres på forventningerne til industriel efterspørgsel.

Klart teknisk pres

Faldet under 20-dages og 50-dages glidende gennemsnit sendte et negativt signal til kortsigtede handlende. ADX-indikatoren afspejler også svag trendstyrke, men med en bearish bias, hvilket tyder på, at den nedadgående momentum endnu ikke er stærk nok til en afgørende vending, selvom sælgerne fortsat er dominerende.

Analytikernes synspunkter: delte udsigter

Anton Kharitonov fra Traders Union ser bruddet under kort- og mellemlangsigtede gennemsnit som et advarselstegn og identificerer $1.715 som et vigtigt støtteniveau. En bevægelse under dette niveau kan åbne døren for yderligere tab, og understreger, at enhver nuværende genopretning virker skrøbelig, så længe sælgere kontrollerer markedet.

Viktoras Karabytjank fra Traders Union indtager en mere konstruktiv holdning og bemærker, at ugentlige indikatorer som RSI og MACD fortsat er støttende på længere sigt. Han ser intervallet mellem $1.700 og $1.750 som en konsolideringsfase inden for en bredere langsigtet opadgående trend.

Markedsanalytiker Parshwa Turakhia fokuserer på kort sigt og argumenterer for, at indikatorer som Stoch RSI og CCI peger på oversolgte forhold på kort sigt, der kan muliggøre hurtige rebounds mod $1.750, selvom den høje volatilitet sandsynligvis vil fortsætte.

I den amerikanske handel faldt palladiumfutures for marts med 7,5 % til 1.630,5 dollars pr. ounce pr. 19:18 GMT.

Det globale oliemarked står over for et sæt af værst tænkelige udfald, i takt med at krigen mellem USA og Iran udvider sig til store dele af Mellemøsten uden en klar afkørsel i sigte. Det øger risikoen for langvarige forsyningsforstyrrelser, der kan bremse den globale økonomiske vækst.

Hvad sker der i Hormuzstrædet og den regionale energiforsyning?

Olietankskibstrafikken gennem Hormuzstrædet, verdens vigtigste maritime korridor for olietransport, er reelt gået i stå, efter at rederier tog forholdsregler og suspenderede passagen gennem chokepointen. Data fra energikonsulenter viser, at omkring en tredjedel af verdens søbårne olieeksport passerede gennem strædet i 2025. Hormuzstrædet er en af de mest følsomme ruter i den globale energihandel, der forbinder Golfen med Det Indiske Ocean.

Iran har også udvidet sine gengældelsesangreb til at omfatte regionale energianlæg. Qatar annoncerede en suspension af produktionen af flydende naturgas, efter at centrale anlæg blev ramt af droneangreb. Dette er vigtigt, fordi omkring 20 % af den globale LNG-eksport kommer fra Golflandene, især Qatar, og bevæger sig gennem de samme meget følsomme sejlruter.

Natasha Kaneva, chef for global råvareanalyse hos JPMorgan Chase & Co., sagde, at den tidligere antagelse om, at en hidtil usandsynlig forstyrrelse var usandsynlig, har vist sig at være forkert. Hun tilføjede, at krigen allerede har medført et næsten fuldstændigt stop for skibsfarten gennem strædet i det, hun beskrev som et af de mest turbulente øjeblikke i moderne maritim handel.

Råoliepriserne steg med mere end 6 % mandag efter at være steget med mere end 12 % tidligere samme dag, mens de europæiske naturgaspriser steg med mere end 40 %. Priserne forventes at stige yderligere afhængigt af, hvor længe krigen varer, og om Iran angriber energiinfrastruktur i Golfen.

I USA forventes bilister at stå over for højere brændstofomkostninger i de kommende dage. Benzinpriserne kan stige med 0,10 til 0,30 dollars pr. gallon i løbet af den næste uge, efterhånden som råoliepriserne stiger.

Scenarier for olie- og gaspriser

Råvareanalytikere forventer, at Brent-råolie vil stige til over 100 dollars pr. tønde, mens de europæiske naturgaspriser kan overstige 60 euro pr. megawatt-time, hvis Teheran strammes op og fortsætter angrebene på energifaciliteter i nabolandene, ifølge Bank of America. Banken sagde også, at en langvarig forstyrrelse i strædet kan øge Brent-olieprisen yderligere med 40 til 80 dollars pr. tønde.

Hvis krigen varer mere end tre uger, kan Golfstaterne løbe tør for lagerkapacitet, da usolgt råolie ophobes uden et eksportmarked, hvilket potentielt tvinger nogle producenter til at reducere produktionen. I det scenarie kan Brent-olieprisen nå op på 120 dollars pr. tønde ifølge JPMorgans estimater.

Hvis Iran indfører en fuldstændig lukning af Hormuzstrædet med marineminer og antiskibsmissiler, kan oliepriserne stige kraftigt til op mod 200 dollars pr. tønde, ifølge Deutsche Bank.

Historisk sammenligning og andre risici

Sidste gang olieprisen nåede 100 dollars pr. tønde var efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, hvor de amerikanske benzinpriser nåede rekordniveauer over 5 dollars pr. gallon.

Kaneva advarede om, at et sammenbrud af Irans politiske system kunne udgøre en endnu større forsyningsrisiko. Iran producerer mere end 3 millioner tønder om dagen, og at produktionen kunne blive truet, hvis der opstår interne uroligheder eller borgerkonflikter, et scenarie, der i sådanne tilfælde kan presse oliepriserne op med mere end 70 %.

Et nedadgående scenarie

Hvis kampene slutter hurtigt, kan olieprisen vende tilbage til 60 til 70 dollars pr. tønde ifølge Bank of America, især hvis nedtrappingen sker inden for få dage.

USA og Iran synes dog stadig at være fastlåste i deres positioner. Den tidligere iranske nationale sikkerhedsrådgiver, Ali Larijani, afviste forhandlinger med USA og sagde, at det fælles amerikansk-israelske angreb skubbede regionen ud i en unødvendig krig.