Euroen steg på det europæiske marked mandag mod en kurv af globale valutaer og genoptog de stigninger, der midlertidigt var stoppet fredag mod den amerikanske dollar, og nærmede sig igen sit højeste niveau i to uger, understøttet af den amerikanske valutas svage præstation på valutamarkedet.

Forventningerne til en europæisk rentesænkning i september er faldet på grund af det dybt forankrede inflationspres, som Den Europæiske Centralbanks beslutningstagere i øjeblikket står over for, og for at justere disse forventninger afventer investorerne offentliggørelsen af flere økonomiske data i euroområdet.

Prisoversigt

• EUR/USD i dag: Euroen steg med 0,3% mod dollaren til (1,1675$) fra åbningskursen på (1,1640$) og nåede dermed dagens lavpunkt på (1,1640$).

• Euroen sluttede fredagens session med et fald på 0,2% mod dollaren, det første tab i fire dage, som følge af korrektion og profithemmelighed fra det to ugers højdepunkt på 1,1699$.

• I sidste uge steg euroen med omkring 0,5 % i forhold til dollaren, hvilket var den anden ugentlige stigning i de seneste tre uger, drevet af en række dystre økonomiske data fra USA, især fra arbejdsmarkedet.

Amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks faldt med mere end 0,2 % mandag og nærmede sig det laveste niveau i to uger på 97,95 point, hvilket afspejler faldet i de amerikanske valutakurser mod en kurv af større og mindre valutaer.

Opmærksomheden forblev rettet mod handelsforhandlingerne, da Trumps frist den 12. august for at nå til enighed mellem USA og Kina nærmede sig.

Ifølge CME's FedWatch-værktøj er markedsprissætningen for en amerikansk rentesænkning på 25 basispoint på septembermødet i øjeblikket stabil på 88 %, mens prissætningen for at holde renten uændret ligger på 12 %.

For at genprise disse forventninger afventer investorerne i denne uge offentliggørelsen af vigtige amerikanske inflationsdata for juli, som vil vise, i hvilket omfang højere toldsatser har påvirket priserne, og hvor stort inflationspres de politiske beslutningstagere i Federal Reserve står over for.

Europæiske renter

• De seneste inflationsdata for eurozonen viste et vedvarende inflationspres på Den Europæiske Centralbanks politikere.

• Ifølge nogle Reuters-kilder stemte et klart flertal på ECB's seneste møde for at holde renten uændret i september, for andet møde i træk.

• Pengemarkedsprissætningen for ECB's sænkning af de europæiske renter med 25 basispoint i september er i øjeblikket stabil under 30 %.

• For at justere disse forventninger vil investorerne i den kommende periode overvåge offentliggørelsen af en række økonomiske data i Europa samt kommentarer fra embedsmænd i Den Europæiske Centralbank.

Den japanske yen steg på det asiatiske marked mandag i starten af ugens handel mod en kurv af globale valutaer og nærmede sig igen sit højeste niveau i to uger mod den amerikanske dollar, mens markederne afventer offentliggørelsen af flere økonomiske data og kommentarer, der kan give stærke beviser for den japanske renteudvikling i år.

Den amerikanske valuta faldt til sit laveste niveau i to uger, presset af stærke forventninger om, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve) vil sænke renten mindst to gange inden årets udgang.

Prisoversigt

• USD/JPY i dag: Dollaren faldt med 0,2% mod yenen til (147,43¥) fra åbningskursen på (147,701¥) og nåede et højdepunkt på (147,79¥).

• Yenen faldt med 0,4 % mod dollaren ved fredagens lukketid, det første tab i tre dage, som en del af en korrektion og profithemmelighed fra det to-ugers højeste niveau på 146,62 yen, foruden offentliggørelsen af dystre økonomiske data i Japan.

• Den japanske yen faldt med 0,25 % i forhold til den amerikanske dollar i sidste uge, hvilket var det første ugentlige fald i tre uger, på grund af en genopretning af de amerikanske renter.

Japanske renter

• Referatet fra det pengepolitiske møde i juni viste, at nogle medlemmer af Bank of Japans bestyrelse sagde, at centralbanken ville overveje at genoptage renteforhøjelser, hvis handelsspændingerne aftog.

• Markedsprissætningen for Bank of Japans renteforhøjelse med et kvart procentpoint på septembermødet er stabil omkring 45 %.

• For at kunne genprise disse forventninger afventer investorerne flere data om inflation, arbejdsløshed og lønninger i Japan.

Amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks faldt med mere end 0,2 % mandag og nærmede sig det laveste niveau i to uger på 97,95 point, hvilket afspejler den amerikanske valutas fald i forhold til en kurv af større og mindre valutaer.

Fokus forblev på handelsforhandlingerne, da Trumps deadline den 12. august for at nå til enighed mellem USA og Kina nærmede sig.

Ifølge CME's FedWatch-værktøj er markedsprissætningen for en rentenedsættelse på 25 basispoint på septembermødet i øjeblikket stabil på 88 %, mens prissætningen for at holde renten uændret ligger på 12 %.

For at justere disse forventninger afventer investorerne i denne uge offentliggørelsen af de vigtigste amerikanske inflationsdata for juli, som vil afklare, i hvilket omfang højere toldsatser har påvirket priserne, og graden af inflationspres, som Federal Reserves politikere står over for.

Onsdag annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump, at USA vil indføre en told på 100 % på importerede halvlederchips, medmindre virksomhederne formelt forpligter sig til at bygge eller udvide produktionsfaciliteter i USA.

Skridtet har til formål at omstrukturere den globale forsyningskæde for halvledere ved at fremme indenlandsk produktion. Store virksomheder som Apple – der for nylig gav tilsagn om over 100 milliarder dollars i nye amerikanske investeringer, hvilket øger deres samlede forpligtelse til 500 milliarder dollars – vil kunne drage fordel af toldfritagelser. Førende chipproducenter som TSMC, Samsung og SK Hynix forventes også at kvalificere sig på grund af igangværende eller planlagte produktionsprojekter i USA.

Markederne reagerede blandet: SK Hynix-aktierne faldt i første omgang med 3,1 %, men kom sig hurtigt, efter at en sydkoreansk handelsudsending bekræftede, at både SK Hynix og Samsung ville blive fritaget for toldsatserne på grund af deres amerikanske produktionsforpligtelser. I mellemtiden steg amerikanske aktiefutures, da investorernes tillid til, at virksomheder som Apple og Nvidia ville blive indrømmet undtagelser, voksede midt i et bredere pres for lokal produktion.

Meddelelsen passer ind i Trumps bredere protektionistiske tilgang, der følger op på en nylig bekendtgørelse, der hævede tolden på Indien til 50 % – et skridt knyttet til oliehandelen mellem New Delhi og Moskva. Meddelelsen om chiptolden kom efter en undersøgelse fra det amerikanske handelsministerium af import af halvledere med henvisning til bekymringer om national sikkerhed. Administrationens budskab er klart: udenlandske virksomheder skal investere i USA eller stå over for straftold.

Eksperter advarer dog om, at denne handling kan forstyrre globale forsyningskæder, presse forbrugerpriserne op og skabe logistiske udfordringer. Halvledere er afgørende for industrier lige fra bilindustrien til vedvarende energi, og enhver forstyrrelse kan have omfattende konsekvenser.

Industriledere er allerede i gang med at justere deres investerings- og produktionsstrategier. Analytikere er dog fortsat forsigtige og bemærker, at mange af de annoncerede forpligtelser kan være omdøbninger til gamle planer snarere end umiddelbare fabriksudvidelser.

Situationen kompliceres yderligere af, hvordan undtagelser vil blive fordelt – især for chipproducerende nationer som EU, Sydkorea og Japan. Disse lande følger nøje den amerikanske politik, især i lyset af de seneste handelsaftaler, der begrænsede nogle toldsatser til omkring 15 %.

Hvordan vil Trumps chip-told fungere?

Trump annoncerede de nye chip-toldsatser ved et arrangement i Det Hvide Hus den 6. august og erklærede, at der ville blive givet undtagelser til virksomheder, der er forpligtet til at bygge chipproduktionsfaciliteter i USA.

Detaljerne er stadig knappe – det er stadig uklart, hvornår tolden træder i kraft, eller hvordan de vil påvirke chipholdige produkter som bærbare computere.

"Der er mange undtagelser," sagde Jason Miller, professor i forsyningskæden ved Michigan State University. "Indtil vi ser de specifikke harmoniserede toldkoder, som tolden vil gælde for, er det umuligt fuldt ud at forstå konsekvenserne."

USA producerer allerede et betydeligt antal halvledere og eksporterer omkring 58 milliarder dollars årligt ifølge data fra US Census Bureau. Miller bemærkede dog, at USA specialiserer sig i high-end chips, mens mindre sofistikerede, udbredte chips hovedsageligt importeres fra lande som Malaysia. De mest avancerede chips kommer stadig fra Taiwan.

Data viser, at USA importerer chips til en værdi af næsten 60 milliarder dollars hvert år. "USA er ikke omkostningskonkurrencedygtige i produktionen af generiske chips i lavprissegmentet, som dem der findes i husholdningsapparater," sagde Miller. "Det giver mere mening at fokusere på high-end-produkter, hvor vi har en konkurrencefordel."

Rogers var enig i, at det giver mening at udvide den amerikanske chipproduktion, og pegede på de fremskridt, der er gjort under CHIPS and Science Act fra 2022, som den tidligere præsident Joe Biden underskrev. Alligevel advarede han om, at ekspansion af chipindustrien tager tid – opbygning af nye fabrikker og uddannelse af faglærte arbejdere sker ikke natten over. "Vi er på rette vej," sagde han, "men vejen er lang. Vi kan ikke øge produktionen hurtigt nok til at imødekomme den samlede indenlandske efterspørgsel." Han advarede også om, at den ekstra byrde på virksomhederne faktisk kunne bremse disse fremskridt.

Hvad betyder dette for priserne?

Eksperter fortalte USA Today, at disse toldsatser ikke vil påvirke producenterne lige så dramatisk som andre toldsatser – såsom 50%-tolden på stål og aluminium eller 25%-tolden på biler. De kan dog stadig lægge pres på virksomheder, der allerede kæmper med stigende importomkostninger.

"Denne handling er ikke deflationær på nogen måde," sagde Miller. "Men ærligt talt kan vi ikke vurdere den inflationære effekt, før vi ved mere."

John Mitchell, præsident og administrerende direktør for den globale elektronikbrancheforening IPC, sagde, at toldsatserne kan øge priserne på bærbare computere, husholdningsapparater, biler og medicinsk udstyr.

"Mere end 60 % af vores medlemsvirksomheder har rapporteret, at tidligere toldsatser øgede omkostningerne og forsinkede produktionen," skrev han i en erklæring.

For produkter som biler kan chips udgøre en lille del af de samlede produktionsomkostninger. Alligevel kaldte Ivan Drury, direktør for Insights hos bilforskningsfirmaet Edmunds, toldsatserne for "endnu et sår" for bilindustrien - som allerede står over for en told på 25 % på importerede køretøjer.

Bilproducenter siger, at de allerede har tab. General Motors sagde i juli, at toldsatserne kostede dem over 1 milliard dollars alene i 2. kvartal. Stellantis anslog, at toldsatserne ville koste dem 1,7 milliarder dollars i år.

"Det er døden med tusind snit," sagde Drury. Bilproducenterne absorberer i øjeblikket omkostningerne, men han satte spørgsmålstegn ved, hvor længe det kan fortsætte: "Vi har ikke set det vise sig i forbrugerpriserne endnu, men aktionærerne vil ikke tolerere det for evigt."

Han advarede også om, at ejere af brugte biler kunne blive hårdt ramt af stigende reparationsomkostninger, da værksteder kan give højere priser på chip direkte videre til kunderne. Dyrere reparationer kan også øge forsikringspræmierne.

"Det er en sneboldeffekt," sagde han. "Det har ikke ramt endnu – men vi ved, at der er forstyrrelser på vej."

Kunne der være mangel?

En anden bekymring for forbrugerne er, om toldsatserne kan gøre det sværere at finde nogle produkter.

USA oplevede allerede et sådant scenarie under COVID-19-chipmanglen, som begrænsede adgangen til nye biler, bærbare computere og spillekonsoller.

Selvom de nye chip-toldsatser ikke forventes at forårsage en så udbredt mangel, advarede Rogers om, at nogle virksomheder kan reducere produktionen, hvis importomkostningerne stiger for højt. Stellantis stoppede for eksempel produktionen på visse fabrikker for at undgå at betale told – et skridt, der bidrog til et fald på 6 % i billeverancer i 2. kvartal i forhold til året før.

"Jeg tror, vi kan opleve mangler på flere områder," sagde Rogers. "Det bliver ikke som i 2021, hvor chips slet ikke var tilgængelige. Men i dette tilfælde bliver vi bare nødt til at betale mere – og når ting koster mere, har vi en tendens til at købe mindre."

De amerikanske aktieindeks steg i fredagens handel, da markederne nøje fulgte den seneste udvikling i handelsforhandlingerne mellem USA og dets partnere.

Sent onsdag annoncerede den tidligere præsident Donald Trump en 100% told på importerede chips, med en undtagelse for virksomheder, der "producerer i USA".

Trump forklarede onsdag: "Vi vil indføre meget store toldsatser på chips og halvledere. Men den gode nyhed for virksomheder som Apple er: Hvis I producerer i USA eller har forpligtet jer til at gøre det, vil I ikke blive pålagt nogen told."

En rapport fra Bloomberg, der citerer informerede kilder, oplyser, at Federal Reserve-chef Christopher Waller er fremstået som en førende kandidat til at efterfølge den nuværende Fed-formand.

Hvad angår handel, var Dow Jones Industrial Average kl. 17:30 GMT steget med 0,5% (215 point) til 44.183, mens det bredere S&P 500-indeks steg med 0,7% (48 point) til 6.388. Det teknologitunge Nasdaq Composite steg med 0,9% (187 point) og nåede 21.430.