Euroen steg på de europæiske markeder fredag mod en kurv af større valutaer og forlængede dermed sin genopretning for anden gang i træk efter at have nået et tomåneders lavpunkt over for den amerikanske dollar. Stigningen var drevet af opkøb på lavere niveauer.
Denne genopretning kommer forud for offentliggørelsen af nøgletal for eurozonen for juli, som forventes at kaste mere lys over, om Den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten i september.
Trods den nuværende stigning er den fælles europæiske valuta fortsat på rette vej mod sit største ugentlige tab siden 2022 på grund af stærk modstand fra Frankrig og Tyskland mod den nylige handelsaftale mellem USA og EU.
Prisoversigt
• EUR/USD steg med 0,15 % til $1,1429, en stigning fra dagens åbningskurs på $1,1412, efter at have nået et intradag-lavpunkt på $1,1405.
• Torsdag steg euroen med 0,1 % – den første daglige stigning i seks sessioner – og kom sig dermed fra et tomåneders lavpunkt på $1,1400.
• I løbet af juli måned faldt euroen med 3,2 % i forhold til dollaren, hvilket var det første månedlige tab siden december 2024. Faldet var drevet af profithjemtagelse fra det 4-årige højdepunkt på 1,1830 dollar, sammen med frygt for, at den nye handelsaftale mellem USA og EU kunne udløse en økonomisk afmatning i eurozonen.
ECB's renteudsigter
• ECB fastholdt sine ledende renter uændrede på 2,15 % i sidste uge – det laveste niveau siden oktober 2022 – efter syv rentenedsættelser i træk.
• Banken valgte at sætte sin pengepolitiske lempelsescyklus på pause i afventning af mere klarhed over de fremtidige handelsforbindelser mellem USA og EU.
• ECB-præsident Christine Lagarde udtalte efter mødet: "Vi er i en afventende tilstand," og tilføjede, at eurozonens økonomi har vist modstandsdygtighed trods global usikkerhed.
• Ifølge Reuters-kilder foretrak et klart flertal af ECB-medlemmerne at holde renten uændret på det kommende septembermøde – hvilket ville markere den anden pause i træk.
• Torsdag kom de tyske inflationstal ud højere end forventet for juli, hvilket potentielt signalerer fornyet inflationspres, der kan påvirke ECB's politik.
• Den nuværende pengemarkedsprisfastsættelse tyder på mindre end 30 % chance for en rentesænkning på 25 basispoint fra ECB i september.
Inflationsdata for eurozonen
For at revurdere de politiske udsigter afventer investorerne nu inflationstallene for juli, der udkommer kl. 10:00 GMT.
Markedsforventningerne er, at det samlede årlige forbrugerprisindeks vil falde til 1,9 % i juli fra 2,0 % i juni, mens kerneforbrugerprisindekset forventes at forblive stabilt på 2,3 %.
Euro-udsigter
• Hos Economies.com forventer vi, at hvis dagens inflationstal overstiger markedsprognoserne, vil oddsene for en rentesænkning fra ECB i september falde yderligere, hvilket potentielt vil øge eurokurserne på valutamarkedet.
Ugentlig præstation
Indtil videre i denne uge er euroen faldet cirka 2,65 % i forhold til den amerikanske dollar, hvilket er på vej til sit tredje ugentlige fald i denne måned og det kraftigste ugentlige fald siden september 2022.
Handelsaftale mellem USA og EU
På deres møde i Skotland søndag annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump og Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en ny handelsaftale, der omfatter:
• En amerikansk told på 15 % på europæiske importvarer – herunder biler, lægemidler og halvledere – fra den 1. august.
• En udvalgt gruppe af amerikanske varer vil være fuldt fritaget for EU-told under en "no quid pro quo"-ramme, herunder flydele, halvlederværktøj, visse generiske lægemidler, kemikalier og strategiske landbrugsprodukter.
• Toldsatserne på stål og aluminium forbliver på 50 % indtil videre, og kan muligvis i fremtiden erstattes af et kvotesystem.
• EU forpligtede sig til at investere op til 600 milliarder dollars i den amerikanske økonomi i løbet af Trumps anden periode.
• EU lovede også at købe amerikanske energiprodukter for 750 milliarder dollars – herunder LNG og nukleart kul – i løbet af de næste tre år.
• Trump udtalte, at aftalen har til formål at reducere det amerikanske handelsunderskud med EU, som nåede 235,6 milliarder dollars i 2024.
• Von der Leyen beskrev aftalen som noget, der bragte "stabilitet og forudsigelighed" til begge sider og understregede målet om at "genskabe balancen" i handelsforbindelserne.
Europæiske reaktioner
Mandag kaldte Frankrig handelsaftalen en "sort dag" for Europa og beskyldte EU for at give efter for Trump i en ubalanceret aftale.
Den tyske kansler Friedrich Merz advarede om, at toldsatserne ville forårsage "alvorlig" skade på den tyske økonomi.
Den japanske yen faldt yderligere på de asiatiske markeder fredag og fortsatte tabet mod den amerikanske dollar for tredje dag i træk og nåede sit laveste niveau i fire måneder. Valutaen faldt under den vigtigste psykologiske barriere på 150 yen pr. dollar og nærmede sig sit største ugentlige tab i 2025.
Japanske myndigheder udtrykte bekymring over de seneste valutakursbevægelser, selvom chefen for Bank of Japan, Kazuo Ueda, nedtonede den direkte indvirkning af yenniveauerne på inflationsforventningerne.
I mellemtiden fortsatte den amerikanske dollar med at styrke sig over for en kurv af globale valutaer forud for offentliggørelsen af amerikanske jobdata for ikke-landbrugssektoren, hvilket kan give yderligere spor om sandsynligheden for en rentesænkning fra Federal Reserve i september.
Prisoversigt
• USD/JPY steg med 0,15 % til ¥150,92 — det højeste niveau siden 28. marts — fra handelsåbningen på ¥150,72 efter at have nået et intradag-lavpunkt på ¥150,60.
• Torsdag faldt yenen med 0,85 % mod dollaren efter stærkere end forventede amerikanske PCE-inflationsdata.
• I juli faldt yenen med 4,8 % i forhold til dollaren – den værste månedlige præstation i 2025 og det kraftigste fald siden december 2024 – på grund af faldende efterspørgsel efter valutaen som et sikkert tilflugtssted, fremskridt i amerikanske handelsforhandlinger og politisk usikkerhed i Japan efter regeringspartiets nederlag i Senatsvalget.
Ugentlig præstation
I ugen, der slutter i dag, er yenen faldet med cirka 2,2 % i forhold til den amerikanske dollar og er på vej til sit tredje ugentlige fald i denne måned og sit værste ugentlige fald i 2025 siden begyndelsen af december 2024.
Japans Bank
• Som forventet forlod Bank of Japan torsdag sine pengepolitiske rammer uændrede og fastholdt renten på 0,50 % – det højeste niveau siden 2008 – for fjerde møde i træk.
• I sin politiske erklæring signalerede BoJ, at den ville overveje en renteforhøjelse, hvis de økonomiske og prismæssige forhold stemmer overens med prognoserne.
• Centralbanken hævede sin prognose for kerneforbrugerprisindekset for regnskabsåret 2025 fra 2,2 % til 2,7 %, justerede forventningerne til regnskabsåret 2026 fra 1,8 % til 1,7 % og hævede sin prognose for regnskabsåret 2027 fra 1,9 % til 2,0 %.
• Guvernør Ueda sagde, at den nylige handelsaftale mellem USA og Japan var et "betydeligt skridt fremad" i retning af at reducere usikkerhed og støtte økonomisk stabilitet.
• Markedsprissætningen afspejler en 50 % sandsynlighed for, at BoJ vil hæve renten med 25 basispoint på sit møde i september. Investorer afventer yderligere inflations-, beskæftigelses- og løndata fra Japan for at revurdere udsigterne.
Japanske myndigheder
Finansminister Katsunobu Kato gentog bekymring over den seneste valutakursvolatilitet, især efter at yenen nåede et 4-måneders lavpunkt. På en pressekonference fredag understregede han vigtigheden af stabile valutakurser, der afspejler de grundlæggende forhold, og advarede om spekulationsdrevne bevægelser.
Guvernør Ueda gentog denne holdning torsdag og sagde, at de nuværende valutakursniveauer sandsynligvis ikke vil have en væsentlig direkte indflydelse på inflationsprognoserne.
Amerikanske dollar
Det amerikanske dollarindeks steg med 0,1 % fredag til 100,15, hvilket er den syvende stigning i træk og det højeste niveau i to måneder. Det afspejler den fortsatte styrke i dollaren over for de største valutaer.
Denne stigning kommer midt i en aftagende frygt for recession i USA, styrket af nylige handelsaftaler med Japan og EU, og faldende forventninger om en rentenedsættelse i september, da stærke økonomiske data og en høgeagtig Fed tynger markedsstemningen.
Investorerne fokuserer nu på den amerikanske jobrapport for juli, der offentliggøres senere i dag, og som er en vigtig målestok for Feds kommende politiske beslutninger.
Economies.com Outlook
• Hos Economies.com forventer vi, at yenen fortsat vil være under pres i forhold til den amerikanske dollar, især hvis de kommende amerikanske jobdata overstiger markedets forventninger.
De fleste større kryptovalutaer faldt torsdag på grund af svækket risikoappetit på de finansielle markeder, i takt med at den frist, som præsident Donald Trump har sat for at færdiggøre nye handelsaftaler, nærmer sig.
Data fra den amerikanske regering viste, at kerneprisindekset for personlige forbrugsudgifter (PCE) – Federal Reserves foretrukne inflationsmål – forblev stabilt på 2,8 % år-til-år i juni.
Yderligere data viste, at det amerikanske beskæftigelsesomkostningsindeks steg med 0,9 % i andet kvartal, hvilket overgik forventningerne på en stigning på 0,8 %.
I mellemtiden steg antallet af førstegangsansøgninger om arbejdsløshed kun med 1.000 til 218.000 i ugen, der sluttede den 26. juli, sammenlignet med et uændret tal på 217.000 ugen før. Analytikere havde forventet en stigning til 222.000.
Investorer afventer nu fredagens rapport om ikke-landbrugsmæssige lønsedler for yderligere afklaring af Federal Reserves pengepolitiske udsigter.
Markedet følger også nøje den frist, som præsident Trump har sat den 1. august for at afslutte handelsforhandlingerne, inden der indføres nye toldsatser.
Tidligere i dag annoncerede præsident Trump en aftale med den mexicanske præsident Claudia Sheinbaum om at forlænge fristen for handelsforhandlinger med yderligere 90 dage med henvisning til kompleksiteten af de igangværende drøftelser mellem de to lande.
Onsdag udstedte Trump en række toldrelaterede beslutninger rettet mod import af kobber og varer fra Brasilien og Sydkorea, lige før fristen den 1. august for at hæve amerikanske toldsatser.
Ethereum
Kl. 21:08 GMT på CoinMarketCap var Ethereum (ETH) faldet med 1,3% til $3.725,8.
Aluminium fortsætter med at klare sig stærkt på trods af globale økonomiske ændringer og regionale udfordringer inden for udvinding og raffinering.
Den 25. juli steg aluminiumpriserne på London Metal Exchange til et firemåneders højdepunkt og lukkede ugen på henholdsvis 2.656,5 dollars og 2.657 dollars pr. ton – en stigning på 10,5 dollars eller 0,39 %. Ifølge rapporter var denne stigning primært drevet af fornyet optimisme omkring den kinesiske efterspørgsel samt et stigende pres fra globale udbudsbegrænsninger.
Samme dag steg tremåneders bud-/udbudspriserne med 7,5 USD pr. ton eller 0,28 % og nåede henholdsvis 2.655,5 USD og 2.656 USD pr. ton. I den følgende uge blev spotpriserne på aluminium registreret til 2.635,85 USD pr. ton, et lille fald fra den seneste top. Ikke desto mindre er priserne fortsat relativt høje på grund af en kombination af udbudsbegrænsninger og fornyet efterspørgsel fra infrastrukturprojekter i større økonomier.
Nøglefaktorer for prisbevægelser
Ifølge markedsobservatører tilskrives den nuværende stigning i aluminiumpriserne flere faktorer, anført af Kinas produktionsloftpolitik. Selvom Kina er verdens største aluminiumsproducent, nærmer landet sig sit årlige loft på 45 millioner tons – en politik, der sigter mod at begrænse CO2-udledningen. Dette har ført til forventninger om reduceret produktion i andet halvår.
Stigende efterspørgsel fra hurtigtvoksende sektorer som elbiler og vedvarende energi er også en vigtig stabiliserende kraft. I mellemtiden øger Den Europæiske Union investeringerne i forsvarsproduktion, hvilket øger efterspørgslen efter industrielle metaller som aluminium. Fortsatte sanktioner mod Rusland, en stor aluminiumeksportør, har yderligere begrænset udbuddet til de europæiske markeder.
Andre medvirkende faktorer inkluderer:
- Stigende energiomkostninger, da aluminiumssmeltning er meget elintensiv.
- Handelsforstyrrelser, herunder eskalerende toldsatser, der omformer de globale aluminiumsstrømme.
- Volatilitet i forsyningskæden og øget efterspørgsel fra infrastrukturprojekter.
Indvirkning af toldpolitikker på producenter
I Nordamerika fortsætter toldpolitikker – især under paragraf 232 – med at omforme dynamikken i den amerikanske aluminiumssektor. Rapporter tyder på, at mens den indenlandske produktion fortsat er stærk, understøttes udbuddet i stigende grad af import, især fra Canada og lande i Mellemøsten.
Branchen blev rystet i juni, da USA fordoblede toldsatserne i henhold til paragraf 232 til 50 %, hvilket udløste store omkostningsændringer og tvang producenterne til at omstrukturere forsyningsstrategier. Analytikere bemærker, at producenterne har formået at tilpasse sig hurtigt trods presset.
For eksempel har Alcoa, en af de producenter, der er berørt af de højere toldsatser, omdirigeret canadisk eksport til Europa og Asien, samtidig med at de har frasolgt ikke-kerneaktiver. I mellemtiden har Rio Tinto, der er stærkt afhængig af canadisk eksport til USA, pådraget sig toldomkostninger for 321 millioner dollars i første halvdel af året. Omkring 723.000 tons aluminium blev eksporteret til USA, hvilket øgede omkostningsbyrderne betydeligt.
Udsigter for aluminiummarkedet
Brancheledere advarer om, at langvarige handelsspændinger kan dæmpe det globale aluminiumsforbrug og bremse sektorens vækst. Mens nogle virksomheder drager fordel af kortvarige regionale forsyningsmangler, forbereder mange sig på dybere strukturelle ændringer, hvis toldsatserne fortsætter. Andre lobbyer aktivt for undtagelser.
Der er dog positive indikatorer, der støtter markedet på kort sigt. Beijing har annonceret et vandkraftsdæmningsprojekt til 1,2 billioner yen, hvilket signalerer regeringens intention om at stimulere økonomien gennem infrastrukturinvesteringer. Projektet forventes at øge efterspørgslen efter aluminium i bygge-, energi- og transportsektoren.
Imidlertid har strenge energiforbrugspolitikker i Kina – især i provinser som Yunnan og Indre Mongoliet – reduceret produktionen, hvilket yderligere har strammet det globale udbud og øget prisvolatiliteten.
Midt i disse forstyrrelser er Indien ved at blive et nyt vækstmarked. Med rigelige bauxitreserver og en voksende downstream-industri fortsætter Indiens aluminiumssektor med at vinde momentum. Analytikere forudser kraftige stigninger i den indenlandske efterspørgsel i de kommende år, drevet af infrastrukturudvikling og stigende aktivitet i transportsektoren.