Euroen faldt mandag på de europæiske markeder mod en kurv af store globale valutaer, hvilket forværrede tabet for fjerde dag i træk mod den amerikanske dollar og registrerede sit laveste niveau i tre uger. Faldet kommer midt i trusler fra Donald Trump om at indføre toldsatser på omkring 30% på europæiske produkter fra august.

Den Europæiske Union afviste Trumps handelstrusler og besluttede at forlænge sin suspension af gengældelsestold på amerikanske produkter indtil 1. august, samtidig med at den fortsatte med at presse på for en forhandlet løsning.

Med den voksende usikkerhed omkring muligheden for en europæisk rentesænkning på denne måneds møde i Den Europæiske Centralbank – især efter de vigtigste inflationstal i juni – afventer investorerne yderligere vigtige økonomiske indikatorer fra eurozonen.

Prisen

• Eurokursen i dag: Euroen faldt med 0,3 % i forhold til dollaren til 1,1654 USD — det laveste niveau siden 26. juni — fra fredagens lukkekurs på 1,1688 USD. Euroen nåede et handelshøjdepunkt på 1,1698 USD.

• Fredag sluttede euroen sessionen med et fald på 0,1 % mod dollaren, hvilket markerer det tredje daglige fald i træk midt i Trumps handelspres på EU.

• I sidste uge faldt euroen 0,7 %, det første ugentlige tab i tre uger, som en del af en korrektion og profitreduktion fra et fireårigt højdepunkt på $1,1830.

Trumps handelstrusler

Lørdag annoncerede den amerikanske præsident Donald Trump sine seneste toldforanstaltninger i to separate breve til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, begge offentliggjort på hans sociale medieplatform "Truth".

Trump truede med at indføre 30% told på EU og Mexico - to af USA's største handelspartnere - fra den 1. august.

I en hurtig reaktion meddelte Den Europæiske Union, at den ville forlænge sin suspension af modforanstaltninger mod amerikanske toldsatser indtil begyndelsen af august og fortsætte med at presse på for en forhandlet løsning.

Amerikanske dollar

Dollarindekset steg mandag med 0,25 %, hvilket forlængede stigningerne for tredje handelsdag i træk og nåede et tre-ugers højdepunkt på 98,10 point, hvilket afspejler den fortsatte styrke i den amerikanske valuta over for både større og mindre valutaer.

Carol Kong, valutastrateg hos Commonwealth Bank of Australia, udtalte: "Finansmarkederne synes nu at blive mere og mere ligeglade med præsident Trumps trusler om toldsatser, efter at disse advarsler er blevet gentaget flere gange i de seneste måneder."

Ud over overskrifterne om toldsatser udtalte Trump søndag, at det ville være "fantastisk", hvis formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, trak sig tilbage, hvilket endnu engang truede centralbankens uafhængighed, da han opfordrede til rentesænkninger.

Europæiske renter

• Ifølge Reuters-kilder gik et klart flertal på det seneste møde i Den Europæiske Centralbank ind for at holde renten uændret i juli, mens nogle opfordrede til en længere pause.

• Pengemarkederne indpriser i øjeblikket en chance på omkring 30 % for, at ECB vil sænke renten med 25 basispoint i juli.

• For at revurdere disse forventninger følger investorerne nøje kommende økonomiske data fra Europa samt kommentarer fra ECB's beslutningstagere.

Ripples pris steg fredag midt i stærk efterspørgsel efter kryptovalutaer, og da Bitcoin nåede nye rekordhøjder.

Den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede i dag en told på 35% mod Canada og truede med også at hæve toldsatserne mod andre lande.

I et opslag på Truth Social i går sagde Trump, at toldsatserne på Canada var en reaktion på landets manglende evne til at stoppe strømmen af fentanyl til USA, og advarede om, at han ville øge dem yderligere, hvis Canada hævner sig.

I et interview med NBC sagde Trump også, at han har til hensigt at indføre brede toldsatser på mellem 15 % og 20 % for andre lande - højere end den nuværende sats på 10 %, som investorer er blevet vant til.

Den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva sagde, at han søger en diplomatisk løsning på toldstriden med USA, men lovede at reagere med samme mynt, hvis toldsatserne implementeres den 1. august.

Bitcoin

Verdens største kryptovaluta steg over $118.000 for første gang i historien, efter at være blevet handlet under $80.000 så sent som i april.

Det bredere kryptomarked oplevede også stærke stigninger, hvor Ethereum (ETH), Solana (SOL) og Dogecoin (DOGE) hver steg med mere end 7%.

Denne nye rekord bragte Bitcoins markedsværdi op over 2,3 billioner dollars, hvilket overgik tech-giganter som Google (Alphabet) og Meta, og endda overhalede sølv, selvom det stadig kun er en brøkdel af gulds anslåede markedsværdi på 22 billioner dollars.

Denne ekstraordinære stigning begyndte efter at præsident Trump erklærede "Befrielsesdag" den 2. april, hvilket forstyrrede traditionelle markeder og pressede både detail- og institutionelle investorer mod alternative aktiver som Bitcoin som en sikring mod stor økonomisk usikkerhed.

Gadi Chait, investeringsdirektør hos Xapo Bank, fortalte The Independent: "Bitcoin knuste alle forventninger og skiftede fra et roligt handelsinterval til en fuld sprint, der kulminerede i en ny rekord."

Han tilføjede: "Bag kulisserne akkumulerer institutioner febrilsk Bitcoin. Det bemærkelsesværdige er, at denne institutionelle tilstrømning er fortsat på trods af den ekstreme globale økonomiske usikkerhed - en test, som mange såkaldte 'volatile' aktiver har fejlet i."

Den seneste stigning har givet næring til en stærk optimisme. En nylig Finder-undersøgelse af 22 eksperter viste en gennemsnitlig prisforudsigelse for Bitcoin ved udgangen af 2025 på $145.167.

For at nå det niveau skal prisen stige med yderligere 27.000 dollars i andet halvår, efter at være steget til omkring 25.000 dollars i første halvår.

Kadan Stadelmann, Chief Technology Officer hos Komodo og en af undersøgelsens deltagere, sagde: "Vi har stadig mindst seks måneder tilbage i denne bullcyklus. Hvis de historiske tendenser holder, forventer jeg toppen i 1. kvartal 2026, efterfulgt af et bear market."

Krusning

Hvad angår handel, steg Ripples pris med 13,9% til $2,84 kl. 20:58 GMT på CoinMarketCap. Kryptovalutaen er steget med 28,8% i løbet af de sidste syv dage, hvilket bringer dens markedsværdi op på cirka $168 milliarder, hvilket gør den til den tredjestørste kryptovaluta efter Bitcoin og Ethereum.

Den canadiske dollar faldt fredag mod de fleste større valutaer efter beslutninger, der signalerede en eskalering i handelskrigen mellem USA og Canada.

Den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede i dag indførelsen af en told på 35% på importerede varer fra Canada og truede med også at hæve toldsatserne for andre lande.

I et opslag på Truth Social i går sagde Trump, at toldsatserne mod Canada var en reaktion på landets manglende samarbejde om at stoppe strømmen af fentanyl til USA, og advarede om, at han ville hæve dem yderligere, hvis Canada gengældte.

Regeringsdata offentliggjort i dag viste, at den canadiske økonomi skabte 83,1 tusind job i juni, hvilket langt oversteg analytikernes forventninger på kun 0,9 tusind. Arbejdsløshedsprocenten faldt til 6,9 % sidste måned fra 7,0 % i maj, mens analytikerne havde forventet, at den ville stige til 7,1 %.

I handlen faldt den canadiske dollar i forhold til sin amerikanske modpart med 0,2% til 0,7308 klokken 20:53 GMT.

Australsk dollar

Den australske dollar faldt også i forhold til den amerikanske dollar med 0,2% til 0,6577 klokken 20:53 GMT.

Amerikanske dollar

Det amerikanske dollarindeks steg med 0,2 % til 97,8 point klokken 20:29 GMT efter at have nået et højdepunkt på 97,9 og et lavpunkt på 97,5.

I et interview med NBC sagde Trump, at han har til hensigt at indføre bredt funderede toldsatser på mellem 15 % og 20 % for andre lande – en sats, der er højere end de nuværende 10 %, som investorer er blevet vant til i de seneste måneder.

Den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva sagde, at han søger en diplomatisk løsning på toldstriden med USA, men lovede at reagere med samme natur, hvis toldsatserne indføres den 1. august.

Argentinas massive skifergasreserver danner fundamentet for opbygning af eksportkapacitet gennem rørledninger og LNG-terminaler – en transformation, der kan positionere den næststørste økonomi i Sydamerika som både et regionalt og globalt gaskraftværk.

Landet besidder den nødvendige ressourcebase, især de enorme ukonventionelle reserver i Vaca Muerta-skiferformationen i Neuquén-provinsen. Det skal dog udvikle infrastrukturen til at transportere gas fra produktionszoner til regionale rørledninger og planlagte eksportterminaler. Derudover skal Argentina fortsætte de markedsreformer, der er iværksat af den erhvervsvenlige præsident Javier Milei, for at tiltrække udenlandske investeringer og komme forbi årtiers økonomisk ustabilitet og investorskepsis.

I sin stræben efter at blive en LNG-eksportør vil Argentina stå over for hård konkurrence fra førende globale LNG-leverandører, der nyder godt af lavere produktionsomkostninger.

Ifølge den seneste rapport fra Wood Mackenzie om Argentinas gas- og elmarkeder kan landets naturgasproduktion toppe på 180 millioner kubikmeter om dagen (Mmcd) i 2040 i et basisscenarie – potentielt stige til 270 Mmcd, hvis alle planlagte LNG-eksportprojekter realiseres.

De ukonventionelle gasfelter i Vaca Muerta er centrale for denne betydelige vækst i forsyningen.

Javier Toro, forskningsdirektør hos Wood Mackenzie, udtalte: "Med Bolivias forventede eksport at ophøre ved udgangen af dette årti er Argentina strategisk positioneret til at blive regionens førende leverandør. Samtidig har landet en reel mulighed for at etablere sig som en pålidelig global LNG-eksportør."

Vaca Muerta skiferproduktion stiger

Olie- og gasproduktionen fra Vaca Muerta er steget kraftigt i de seneste måneder, og Argentina forbereder sig på den næste fase af dette ressourceboom: eksport.

Vaca Muerta – spansk for "død ko" – omtales ofte som "Argentinas Perm", selvom den geologisk set mere ligner Eagle Ford-formationen i USA. Bassinet anslås at indeholde 16 milliarder tønder olie og 308 billioner kubikfod udvindbar naturgas, hvilket gør det til den næststørste skifergasreserve i verden og den fjerdestørste for skiferolie.

I 1. kvartal 2025 steg olieproduktionen fra Vaca Muerta med 26 % i forhold til året før, mens gasproduktionen steg med 16 %, ifølge Rystad Energys estimater.

Udsigter til gaseksport

Argentina er allerede forbundet med Chile, Uruguay og Bolivia via rørledninger. For nylig blev gasstrømmen gennem den nordlige rørledning vendt, hvilket muliggjorde gaseksport til Brasilien via Bolivias eksisterende infrastruktur.

Wood Mackenzie ser potentiale for, at Argentina kan øge eksporten via rørledninger ved at udvide forbindelsen fra Uruguaiana til Porto Alegre og forbinde den med Brasiliens integrerede transportsystem.

Argentina fremmer også adskillige LNG-eksportinitiativer. Det statslige energiselskab YPF har underskrevet aftaler med Shell og Eni om at samarbejde om at udvikle "Argentina LNG"-projektet. Dette omfatter gasproduktion fra Vaca Muerta-blokke, en 580 kilometer lang rørledning og et behandlings- og likvefaktionsanlæg i Sierra Grande, Río Negro-provinsen, på Atlanterhavskysten.

Landet har allerede truffet en endelig investeringsbeslutning (FID) for en flydende likvefaktionsenhed med en kapacitet på op til 2,5 millioner tons om året. Det overvejer også en anden enhed på 3,5 millioner tons under "Southern Energy"-alliancen, som omfatter Pan American Energy, Pampa, Harbour Energy, YPF og Golar.

Hvis alle foreslåede projekter gennemføres, kan Argentina eksportere 28 millioner tons LNG om året inden 2035, ifølge Wood Mackenzie.

Infrastruktur- og omkostningsudfordringer

Trods sine enorme reserver og tidlige tilsagn fra globale virksomheder er Argentinas fremtid for LNG-eksport fortsat usikker. Landet har brug for milliardinvesteringer i mellemstrømsinfrastruktur for at flytte gas fra felter til eksportterminaler.

Wood Mackenzie bemærker: "For at udvikle LNG-projekter har Argentina brug for dedikerede rørledninger til likvefaktionsanlæg og betydelig upstream-kapacitet."

Interessen for Vaca Muerta er steget markant, siden Javier Milei tiltrådte for halvandet år siden, men han stoppede også statsfinansiering af infrastruktur som rørledninger, hvilket betyder, at virksomheder er nødt til at stole på privat kapital og incitamenter som skattelettelser under den nye frie markedsmodel.

Regeringen anslår, at markedsliberaliseringsbestræbelserne vil øge investeringerne i energisektoren til omkring 15 milliarder dollars i 2025, en stigning på 2,5 milliarder dollars i forhold til tidligere prognoser.

Den nyligt vedtagne RIGI-lov (Regime of Incentives for Major Investments) har yderligere tiltrukket investorers opmærksomhed og tilbyder skattefritagelser og regulatoriske lettelser for storskalaprojekter.

Globale energiselskaber undersøger endnu engang muligheder for fusioner og opkøb (M&A) i Argentina efter flere års tøven på markedet.

Omkostningskonkurrenceevnen på det globale LNG-marked er dog fortsat en afgørende faktor for Argentinas faktiske eksportkapacitet.