Ethereum registrerede en daglig gevinst på 5,9 % og nåede $3.155, understøttet af en stigning på 20,1 % i løbet af den sidste uge midt i en voksende bølge af børsnoterede virksomheder, der akkumulerer kryptovalutaen i deres statsobligationer.

Dette skridt skubbede Ethereums pris til sit højeste niveau siden begyndelsen af februar, ifølge CoinGecko-data, og førte til likvidation af 85,4 millioner dollars i korte positioner i løbet af de sidste 24 timer, ifølge CoinGlass.

Tidligere på måneden annoncerede SharpLink Gaming, der er baseret i Minnesota, at de havde erhvervet Ethereum til en værdi af 225 millioner dollars, ifølge en pressemeddelelse udsendt tirsdag. Virksomheden havde i maj skiftet fra online gamblingmarkedsføring til Ethereum-akkumulering efter at have rejst 425 millioner dollars i finansiering og tilføjet Ethereum-medstifter og Consensys CEO, Joseph Lubin, til bestyrelsen.

Med dette skridt blev SharpLink det børsnoterede selskab med den største Ethereum-beholdning på markedet, med en beholdning på 280.000 ETH efter det seneste køb – svarende til 884 millioner dollars til den nuværende pris. Som følge heraf er virksomhedens aktie (SBET) steget med mere end 1.000 % siden overgangen til krypto, ifølge TradingView.

Ligeledes annoncerede BitMine Immersion Technologies sidste måned etableringen af sin egen Ethereum-reserve. Bitcoin-mineselskabet havde rejst 250 millioner dollars i slutningen af juni for at opbygge en ETH-reserve, hvor Tom Lee fra Fundstrat tiltrådte som bestyrelsesformand.

Siden da har virksomheden købt Ethereum for mere end 500 millioner dollars, og dens aktie (BMNR) er steget med over 1.100 % siden det første ETH-køb, ifølge TradingView. I en bemærkelsesværdig udvikling erhvervede Peter Thiel og hans Founders Fund en ejerandel på 9,1 % i virksomheden tirsdag.

Bitcoin-minefirmaet Bit Digital annoncerede også sidste måned, at det havde ophørt med minedrift for at fokusere på Ethereum-baserede treasury- og staking-strategier. I sidste uge konverterede virksomheden hele sine reserver til Ethereum og nåede 100.603 ETH – værdisat til mere end 316 millioner dollars til dagens priser. Derefter annoncerede det mandag et aktiesalg for 67,3 millioner dollars for at købe yderligere ETH.

Kevin Rasher, grundlægger af RAAC-udlåns- og låneøkosystemet, sagde i en note delt med Decrypt: "Ethereum er ikke længere bare et spekulativt værktøj - det er nu et afkastgenererende, programmerbart finansielt aktiv, som institutioner ser som en værdiopbevaring. Dette er en vigtig faktor, der understøtter ETH's pris, da statsobligationer reducerer den cirkulerende forsyning og afspejler langsigtet tillid."

Dette er blot et par eksempler på en bredere tendens på markederne, hvor børsnoterede virksomheder etablerer krypto-treasuries for at forbedre deres aktiepræstation, inspireret af Michael Saylors strategiske tilgang til Bitcoin-adoption.

For eksempel omdøbte det canadiske firma Cannabis Sativa sig selv til Dogecoin Cash, før det købte Dogecoin til en værdi af 3,5 millioner dollars.

For nylig annoncerede en gruppe investorer et køb af den Solana-baserede meme-token Dogwifhat for 540.000 dollars med planer om at børsnotere deres virksomhed via en omvendt fusion – et træk, der sigter mod at ride på bølgen af institutionelle kryptoinvesteringer.

I skrivende stund var Ethereum steget med 9,75% til $3.363,7 på CoinMarketCap kl. 20:40 GMT.

Forskere fra tre prestigefyldte universiteter – Durham, Oxford og Toronto – har offentliggjort en ny videnskabelig artikel, der tilbyder vejledning til udforskning af underjordiske brintforekomster. De hævder, at planetens reserver i teorien kan dække alle energibehov i mange år fremover – i en sådan grad, at det nævnte tal kan virke som en fantasifuld overdrivelse, hvis det gentages. (Se: Ballentine m.fl. “Natural hydrogen resource accumulation in the continental crust,” Nature Reviews Earth & Environment).

Selvom vi ikke ved, om disse professorer har ret, vil enhver artikel, der citerer tal af denne størrelsesorden, uundgåeligt tiltrække opmærksomhed.

I mellemtiden fortsætter pengene med at strømme ind i sektoren – dog ikke nødvendigvis fra de store aktører inden for traditionel olie. Vi nævnte tidligere, at den australske minegigant Fortescue erhvervede en større andel i et australsk selskab, der borer i det amerikanske Midtvesten. Resultater fra disse brønde forventes til sommer.

Nu har tre store japanske firmaer – Toyota, Mitsubishi og ENEOS Xplora (et olieselskab) – investeret i et australsk selskab med lovende udsigter i Australien, og boringerne vil sandsynligvis begynde senere på året.

Vi bør heller ikke glemme den nylige opdagelse i Frankrig af det, der markedsføres som verdens største naturlige brintfelt. Den franske regering har udstedt tilladelser til flere virksomheder, herunder et datterselskab af den franske forsyningsgigant Engie. I betragtning af opdagelsens omfang og de involverede aktørers styrke kan den igangværende aktivitet i Frankrig meget vel være gnisten, der driver denne industri fremad.

Kan Frankrig blive verdens førende leverandør af brint?

Alt dette udforskende arbejde kommer på et kritisk tidspunkt for brintfortalere. Det er fortsat dyrt at producere brint ved hjælp af vedvarende energi. De massive anlæg, som præsident Trump forsøger at lukke, gør netop dette – og de kræver betydelig statsstøtte for at kickstarte den "grønne brint"-sektor som en bæredygtig energikilde.

I modsætning hertil kan naturlig brint være prismæssigt konkurrencedygtig – uden behov for subsidier – så hvorfor betale mere for det samme grønne brændstof?

Der ville ikke være behov for al den infrastruktur og det udstyr, der er involveret i industriel brintproduktion.

Spørgsmålet om infrastruktur er dog stadig uopfordret: hvordan skal brinten transporteres, og i hvilken form? Men det kan være et spørgsmål til senere – når vi ved, hvor disse naturlige forekomster er, og hvor udbredte de er geografisk.

Kunne bjerge føre os ind i en tidsalder med naturlig brint?

En ny undersøgelse identificerer lovende zoner for naturlig brintopdagelse gennem tektonisk plademodellering

Udvikling af geologisk bæredygtige energiressourcer er en af menneskehedens største udfordringer i det 21. århundrede. Brintgas (H₂) har et enormt potentiale til at erstatte nutidens fossile brændstoffer, samtidig med at CO₂-udledning og andre tilhørende forurenende stoffer elimineres.

Men den største hindring er, at brint først skal produceres – og den nuværende industrielle brintproduktion, selv når den nogle gange drives af vedvarende energikilder, kan stadig være forurenende, hvis den er baseret på fossil energi.

Løsningen kan ligge i naturen selv, da forskellige geologiske processer kan generere naturlig brint. Indtil nu har det dog været uklart, hvor man skal lede efter potentielt store underjordiske forekomster af denne gas.

Et forskerhold ledet af Dr. Frank Zwaan fra sektionen for geodynamisk modellering på GFZ Helmholtz Center for Geosciences i Tyskland tilbyder nu et lovende svar på dette spørgsmål.

Ved hjælp af tektoniske plademodeller opdagede holdet, at bjergkæder, der indeholder klipper fra dybt inde i Jordens kappe tæt på overfladen, kan repræsentere potentielle "hotspots" for naturlig brint. Disse bjergkæder kan ikke blot tilbyde ideelle miljøer til storstilet naturlig brintproduktion, men også give mulighed for betydelige ophobninger, der kan udvindes ved boring.

Resultaterne blev offentliggjort i Science Advances. Holdet bestod af professor Sascha Brune og dr. Anne Glerum fra samme afdeling, samt forskere fra Tufts University (dr. Dylan Vessey), New Mexico Tech (dr. John Naliboff), universitetet i Strasbourg (prof. Gianreto Manatschal) og virksomheden Lavoisier H2 Geoconsult (dr. Eric C. Gaucher).

Potentialet af naturlig brint i tektoniske miljøer

Naturlig brint kan genereres på flere måder, herunder bakteriel nedbrydning af organisk materiale eller nedbrydning af vandmolekyler forårsaget af radioaktivt henfald i Jordens kontinentale skorpe. Som et resultat er der rapporteret om forekomster af naturlig brint forskellige steder rundt om i verden.

Levedygtigheden af naturlig brint som energikilde er blevet demonstreret i Mali, hvor små mængder udvindes fra jernrige sedimentære lag via borede brønde.

Men den mest betydningsfulde og lovende mekanisme til storskala brintgenerering er reaktionen af kappebjergarter med vand – en proces kendt som serpentinisering – hvor mineralsammensætningen omdannes til serpentinmineraler, mens der produceres H₂-gas.

Disse klipper er typisk placeret dybt under jordskorpen, så tektonisk opløftning er nødvendig for at bringe dem tættere på overfladen for at interagere med vand.

Dette fænomen forekommer generelt i to tektoniske omgivelser: havbassiner, der dannes, når kontinenter splittes fra hinanden, hvilket tillader kappesten at stige, når skorpen tyndes ud - som i Atlanterhavet - og bjergkæder, der dannes, når kontinenter støder sammen igen - som i Alperne eller Pyrenæerne - og skubber kappesten opad.

Numerisk modellering til at udpege naturlige brintzoner

For bedre at forstå disse tektoniske miljøer anvendte GFZ-teamet avanceret numerisk plademodellering til at simulere pladeudviklingen fra den indledende kontinentale riftning til fuld bjergdannelse.

I disse simuleringer var forskerne i stand til at identificere – for første gang – hvornår, hvor og i hvilke mængder kappebjergarter stiger op til overfladen, og under hvilke vand- og temperaturforhold serpentinisering og naturlig brintproduktion bliver mulig.

De fandt ud af, at bjergkæder giver langt bedre betingelser end riftbassiner for brintproduktion, med optimale temperaturer (200-350 °C) mere udbredte og store mængder vand, der strømmer gennem store forkastningslinjer.

Brintproduktionen i bjergområder kan være 20 gange højere årligt sammenlignet med riftbassiner.

Derudover er de porøse bjergartstyper, der er nødvendige for at fange økonomisk levedygtige brintakkumuleringer - såsom sandsten - ofte til stede i bjergkæder, mens de typisk er fraværende i de dybe områder, hvor serpentinisering forekommer i riftmiljøer.

De fleste store amerikanske aktieindeks faldt onsdag, da investorerne havde gennemgået nye inflationsdata og skiftet fokus til virksomhedernes indtjeningsrapporter.

Regeringsdata, der blev offentliggjort i dag, viste, at producentprisindekset (PPI) i USA forblev uændret på månedsbasis i juni, hvilket ikke levede op til forventningerne om en stigning på 0,2 %.

Dette kom efter, at tirsdagens data viste, at forbrugerprisindekset (CPI) steg med 2,7 % i forhold til året før i juni, hvilket var i overensstemmelse med markedets forventninger. I mellemtiden steg kerneinflationen – som ekskluderer fødevare- og energipriser – kun med 0,2 % fra måned til måned, hvilket er lidt under prognoserne.

Efter inflationsrapporten gentog præsident Donald Trump sine opfordringer til, at Federal Reserve skulle sænke renten, og gentog sin kritik af Fed-formand Jerome Powell.

I mellemtiden er indtjeningssæsonen skudt i gang på Wall Street, hvor nogle større banker allerede har rapporteret stærke resultater for andet kvartal.

Og hvad angår handel, faldt Dow Jones Industrial Average med 0,3% (svarende til 117 point) til 43.905 point pr. 16:32 GMT, mens det bredere S&P 500-indeks faldt med 0,3% (svarende til 21 point) til 6.222 point, og Nasdaq Composite Index faldt med 0,5% (svarende til 93 point) til 20.585 point.

Kobberpriserne faldt onsdag på grund af aftagende frygt for forsyningsforstyrrelser og stigende lagre, på baggrund af usikkerhed om virkningen af amerikanske toldsatser.

Benchmarkkontrakten for tre måneders kobber på London Metal Exchange (LME) faldt med 0,3 % til 9.615 dollars pr. ton under den officielle handel, efter at være faldet fra sit tremåneders højdepunkt over 10.000 dollars, der blev registreret den 2. juli.

"Der har ikke været yderligere udbudsforstyrrelser, der ville drive priserne højere på tværs af børserne," sagde Nitesh Shah, råvarestrateg hos WisdomTree.

Demonstranter i Peru - verdens tredjestørste kobberproducent - afsluttede en mere end to ugers blokade af en vigtig kobbertransportrute, fortalte en af protestlederne til Reuters tirsdag aften.

I mellemtiden rapporterede Rio Tinto en stigning på 9% i den kvartalsvise kobberproduktion onsdag og forventede, at helårsproduktionen ville ligge i den øvre ende af prognoseintervallet. Tilsvarende registrerede Antofagasta en stigning på 11% i kobberproduktionen i første halvdel af året.

I en anden udvikling er strømmen af kobber til USA fra forhandlere, der forbereder sig på told, aftaget efter annonceringen af en told på 50 %, der træder i kraft den 1. august.

"Faldet i lagrene på både børserne i London og Shanghai er næsten gået i stå, og vi ser nu opbygning af lagre begge steder," tilføjede Shah.

Data onsdag viste, at kobberlagrene i LME-lagre steg med yderligere 10.525 tons efter at være steget med en tredjedel i løbet af de sidste to en halv uge.

Kobberkontrakter på den amerikanske COMEX-børs faldt med 0,9 % til 5,53 dollars pr. pund, hvilket øgede prisforskellen mellem COMEX- og LME-kobber til 2.579 dollars pr. ton.

Investorerne gennemgik også tirsdagens data, der viste, at Kinas økonomi faldt mindre end forventet i andet kvartal.

"De lidt bedre end forventede BNP-resultater reducerer behovet for yderligere stimulus, hvilket kan tynge kobberpriserne," kommenterede Shah.

I modsætning hertil steg den mest handlede kobberkontrakt på Shanghai Futures Exchange med 0,1 % til 77.980 yuan (ca. 10.865,11 dollars) pr. ton.

Andre metaller:

Aluminiumprisen på LME faldt med 0,6% til 2.566 dollars pr. ton

Nikkel faldt med 1% til $14.995

Zink faldt med 0,4% til 2.686 dollars

Bly faldt med 0,7 % til 1.982,50 USD

Tin faldt med 1,5% til $32.825

I mellemtiden steg det amerikanske dollarindeks med 0,2 % til 98,8 klokken 15:53 GMT, efter at have nået et højdepunkt på 98,9 og et lavpunkt på 98,4.

I den amerikanske handel faldt kobberfutures til levering i september med 1,8% til 5,47 dollars pr. pund kl. 15:48 GMT.