Ethereum-priserne steg en smule i onsdagens handel og fortsatte gevinsterne midt i institutionelle opkøb og stærke tilstrømninger til amerikanske børsnoterede fonde.

Bekymringer om Fed-uafhængighed tynger risikoappetitten

Trump annoncerede tirsdag, at han øjeblikkeligt havde afskediget Lisa Cook på grund af beskyldninger om "boliglånssvindel" og beskyldte hende for at have givet vildledende oplysninger om sin boligstatus i lånedokumenter fra 2021.

Påstandene blev henvist til justitsministeriet af Federal Housing Finance Agency, men Cook benægtede dem og kaldte hendes fjernelse "ulovlig".

Hendes advokat, Abbe Lowell, sagde, at han ville anlægge sag mod administrationen med den begrundelse, at afskedigelsen mangler juridisk grundlag og overtræder Federal Reserve Act, som fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer kun kan fjernes "med rimelig grund".

Markederne revurderer nu renteudviklingen med stigende sandsynlighed for rentenedsættelser på kort sigt, selvom der fortsat er langsigtet usikkerhed om institutionel uafhængighed og juridiske udfordringer.

Trump Media og Crypto.com lancerer krypto-treasury-firma

Trump Media & Technology Group (noteret på Nasdaq under DJT) og Crypto.com meddelte tirsdag, at de ville lancere et krypto-treasury-firma bakket op af en fusion med et special purpose acquisition company (SPAC), der har til formål at aggregere Cronos (CRO) tokens, ifølge officielle oplysninger og virksomhedsmeddelelser.

Det nye foretagende, der skal hedde Trump Media Group CRO Strategy, vil blive omstruktureret som en fusion med Yorkville Acquisition Corp og børsnoteret på Nasdaq.

De indledende finansieringsplaner omfatter omkring 1 milliard dollars i CRO-tokens, 200 millioner dollars i kontanter, 220 millioner dollars i warrants og en kreditlinje på 5 milliarder dollars fra en Yorkville-tilknyttet virksomhed.

Som en del af aftalen har Trump Media til hensigt at købe CRO-tokens for omkring 105 millioner dollars, mens Crypto.com vil investere i Trump Media-aktier.

Ethereum ETF'er

Amerikansk noterede Ethereum ETF'er registrerede positive tilstrømninger for tredje dag i træk med en nettotilstrømning på omkring 443,9 millioner dollars mandag.

Ifølge data fra SoSoValue førte BlackRocks ETHA-fond an i den daglige tilstrømning og tiltrak mere end 314,9 millioner dollars, efterfulgt af Fidelitys FETH med 87,4 millioner dollars.

Andre fonde, herunder dem fra Bitwise, 21Shares, Invesco og Grayscales Mini Ethereum Trust, oplevede også tilstrømning, hvilket forstærkede momentumet omkring Ethereum.

Det er værd at bemærke, at tilstrømningen til Ethereum ETF'er mandag var mere end dobbelt så stor som til Bitcoin ETF'er, hvilket afspejler et klart institutionelt skift mod Ethereum som et lovende investeringsaktiv.

I mellemtiden, ifølge CME FedWatch-værktøjet, priser markederne ind med en 86% sandsynlighed for en rentenedsættelse på 25 basispoint fra Fed på mødet i september.

De amerikanske data for personlige forbrugsudgifter (PCE), Feds foretrukne inflationsmål, udkommer fredag.

Ethereum

Hvad angår handel, steg Ethereum med 0,3% til 4.558,5 dollars pr. 20:21 GMT på CoinMarketCap.

Ifølge en nylig rapport fra en NBC-tilknyttet virksomhed i Montana med titlen "Drill, Baby, Drill" kan de amerikanske benzinpriser falde til under 3 dollars pr. gallon inden udgangen af 2025. Rapporten forbinder det seneste fald i benzinpriserne med præsident Trumps energivenlige politik.

Artiklen begynder: "Olie- og gasproduktionen er for nylig steget kraftigt takket være præsident Donald Trumps energivenlige politik."

Før man vurderer de seneste produktionstendenser, er det værd at gennemgå de vigtigste begivenheder, der har formet den amerikanske olieproduktion i løbet af de sidste 24 år.

Under George W. Bushs præsidentskab fortsatte olieproduktionen det gradvise fald, der var begyndt i begyndelsen af 1970'erne. Men producenterne var ved at perfektionere kombinationen af horisontal boring og hydraulisk frakturering, hvilket snart førte til "skiferboomet". Oliepriserne steg støt og nåede 100 dollars pr. tønde i februar 2008, hvilket skabte et stærkt incitament til fracking.

Barack Obamas præsidentskab oplevede den største udvidelse af olie- og gasproduktionen i amerikansk historie. Selvom landet blev betragtet som fjendtligt indstillet over for fossile brændstoffer, drev teknologi og markedskræfter produktionen markant højere. En undtagelse kom i slutningen af 2014, da Saudi-Arabien førte an i OPEC's arbejde med at øge udbuddet trods faldende priser for at underbyde amerikanske skiferproducenter, hvilket udløste et kollaps fra over 100 dollars til under 30 dollars pr. tønde i 2015-16. Skiferproducenterne tilpassede sig, skar omkostningerne ned og overlevede. I slutningen af 2016 ændrede OPEC kurs og dannede den historiske OPEC+-alliance med Rusland og andre for at reducere produktionen og genoprette priserne, hvilket hjalp den amerikanske produktion med at komme sig.

Da Donald Trump tiltrådte i januar 2017, voksede den amerikanske olieproduktion igen og overgik den månedlige produktionsrekord fra 1970 i oktober i sit første år. Trump indførte olievenlige politikker, men OPEC+-nedskæringerne, der hævede priserne, var den dominerende faktor bag fornyet vækst. Det overses ofte, at højere oliepriser betød, at de gennemsnitlige amerikanske benzinpriser faktisk steg i løbet af Trumps første tre år i embedet – indtil COVID-19-pandemien.

Pandemien drev kortvarigt oliepriserne ned og reducerede den amerikanske produktion med 3 millioner tønder om dagen i april-maj 2020. Det var det eneste tidspunkt i Trumps første periode, hvor benzinprisen faldt til under 2 dollars pr. gallon.

Da Joe Biden tiltrådte i januar 2021, var olieproduktionen steget til 11,2 millioner tønder om dagen, stadig 1,8 millioner under højdepunktet før pandemien. Væksten genoptog i Bidens andet år med rekordstor olie- og gasproduktion i hans sidste to år. Ruslands invasion af Ukraine pressede priserne op og tilskyndede til yderligere amerikansk produktion, hvilket understregede vigtigheden af globale kræfter frem for indenrigspolitik.

I løbet af de sidste 24 år har makrofaktorer – såsom fracking, OPEC+-beslutninger, vejrchok og efterspørgselscyklusser – vejet tungere end præsidentens politik i formningen af produktion og priser.

Trumps anden periode og tendenser i 2025

Sammenligner man de første syv måneder af Trumps anden periode med Bidens år, viser dataene ingen pludselig stigning. Produktionen i februar 2025 steg efter et vejrrelateret fald, svarende til tidligere opsving under Biden. Månedlige højdepunkter i 2023 og 2024 under Biden overgik Trumps rekorder før pandemien, og 2025 er på vej mod endnu en årlig rekord, selvom væksten aftager. Antallet af borerigge er faldet i år, hvilket modsiger påstande om et boreboom.

Naturgas viser en lignende langsigtet opadgående bane uden nogen pludselig acceleration i 2025.

Hvorfor falder benzinpriserne?

Benzinpriserne er faldet i år, primært fordi de globale oliepriser er faldet. Udbuddet stiger: OPEC+ vil helt afvikle sine frivillige nedskæringer på 2,2 millioner tønder om dagen inden september 2025, et år tidligere end planlagt. I mellemtiden øger USA, Brasilien og Guyana alle produktionen. Det globale udbud forventes at stige med 2,5 millioner tønder om dagen i 2025, hvilket overstiger efterspørgslen.

På efterspørgselssiden har forbruget skuffet i Kina, Indien og Brasilien, mens efterspørgslen i OECD er flad, hvor Japan når det laveste niveau i årtier, og den amerikanske BNP-vækst er aftaget til blot 1,4 %.

Lagrene er steget i fem måneder i træk og har nået et 46-måneders højdepunkt på 7,8 milliarder tønder på verdensplan – et klassisk bevis på overudbud, der ofte går forud for prisfald.

Konklusion

Faldende benzinpriser i dag er ikke et resultat af en enkelt politikers handlinger, men af en global stigning i udbuddet, der kolliderer med en svag efterspørgsel. Historisk set var lavere oliepriser en klar sejr for USA, da landet var verdens største importør. Men i dag står USA som nettoeksportør over for en blandet effekt: billigere benzin til forbrugerne, men svagere indtægter for en nøgleindustri og større handelsunderskud.

Kort sagt, benzinpriserne er formet af globale udbuds-, efterspørgsels- og investeringstendenser, ikke slogans fra Det Hvide Hus. Politiske påstande forenkler for meget; den virkelige historie er større, global og langt mere kompleks.

De amerikanske aktieindeks steg onsdag, da investorerne spændt afventede Nvidias regnskabsmeddelelse.

Senere i dag, efter markedets lukning, vil Nvidia offentliggøre resultater med forventninger om en stigning i omsætningen på 51% i forhold til året før til 52,96 milliarder dollars.

Bekymringer om den amerikanske centralbanks uafhængighed er fortsat til stede, efter at den amerikanske præsident Donald Trump afskedigede Lisa Cook, medlem af bestyrelsen i Fed.

Hvad angår handel, steg Dow Jones Industrial Average med 0,3% (svarende til 111 point) til 45.529 point kl. 16:42 GMT, mens det bredere S&P 500 steg med 0,2% (svarende til 10 point) til 6.476 point. Nasdaq Composite steg med 0,1% (svarende til 22 point) til 21.566 point.

Kobberpriserne faldt onsdag og afsluttede dermed en sejrsrække på fire handelsdage, presset af en stærkere dollar, stigende lagre og bekymringer om efterspørgslen i Kina, verdens største forbruger af metal.

Benchmark-kontrakten med en løbetid på tre måneder på London Metal Exchange (LME) faldt med 0,7 % til 9.772 dollars pr. ton i den officielle handel efter at have nået et to-ugers højdepunkt på 9.862 dollars tirsdag.

Alligevel er kobberprisen på LME steget med 11 % i år og er kommet sig fra et lavpunkt på mere end 16 måneder på 8.105 dollars i starten af april.

Eva Manthey, råvareanalytiker hos ING, udtalte: "Den kinesiske efterspørgsel viser tegn på afmatning midt i modvind, der står over for økonomien, herunder toldsatser og en kriseramt ejendomssektor."

Kinesiske data var blandede og viste, at industrisektorens overskud faldt for tredje måned i træk i juli på grund af svag efterspørgsel og vedvarende producentprisdeflation. Faldet var dog mindre end i maj og juni, mens fremstillingssektorens overskud steg med 6,8 %.

Alastair Munro, seniorstrateg for basismetaller hos Marex, bemærkede, at forbedringen kan være et resultat af en to måneder lang regeringskampagne for at begrænse overskydende industriel kapacitet, herunder inden for metaller. Han tilføjede: "Metalpriserne holder sig godt oppe i betragtning af det svage makroøkonomiske miljø og den stærkere dollar."

En stærkere dollar tyngede også metallerne, efter at den amerikanske præsident Donald Trump afskedigede Lisa Cook, medlem af bestyrelsen for Federal Reserve, hvilket fornyede investorernes bekymring over centralbankens uafhængighed.

En stigende amerikansk valuta gør metaller i dollar dyrere for købere, der bruger andre valutaer.

Stigende lagre i LME-registrerede lagre og på den amerikanske Comex-børs pressede også markedsstemningen. Onsdagens data viste, at LME-kobberlagrene steg med yderligere 1.100 tons, hvilket bringer stigningen siden slutningen af juni op på 72%, til 156.100 tons. Comex-lagrene er næsten tredoblet siden årets start.

Blandt andre metaller faldt aluminium på LME med 0,8% til 2.616 dollars pr. ton, zink faldt med 1% til 2.785 dollars, nikkel faldt med 1,1% til 15.120 dollars, mens bly steg med 0,2% til 1.992,50 dollars, og tin steg med 0,8% til 34.465 dollars.