Bitcoin-priserne faldt en smule i onsdagens handel, hvilket forlængede ugens tab, da handlende forblev stort set forsigtige forud for Federal Reserves rentebeslutning og den frist, som præsident Donald Trump satte for at indføre nye toldsatser den 1. august.

Verdens største kryptovaluta faldt med 0,8% til $117.911,3 klokken 01:32 Eastern Time (05:32 GMT) efter at have handlet relativt fladt efter sin stigning i midten af juli forbi $123.000-mærket.

Selvom Bitcoin fortsat er på vej mod stærke stigninger i juli, har den seneste stigning gjort den sårbar over for profithemmelighed. Den modtog også begrænset støtte fra "Strategy" (det nye navn for MicroStrategy, noteret på Nasdaq som MSTR), på trods af at virksomheden annoncerede, at den havde rejst 2,5 milliarder dollars til at købe 21.021 bitcoins.

Fed-beslutning og toldtrusler begrænser kryptomomentum

Markederne indtog generelt en afventende holdning forud for Federal Reserves pengepolitiske beslutning onsdag. Centralbanken forventes i vid udstrækning at holde renten uændret, på trods af stigende pres fra Trump og hans allierede for at begynde at sænke renten.

Nogle analytikere mener, at Fed kan antyde en mindre høgeagtig udsigt i betragtning af den stigende bekymring over den økonomiske indvirkning af Trumps toldsatser og tegn på et afkøling af arbejdsmarkedet.

Usikkerheden omkring Feds retning har dog holdt handlende defensive. Bitcoin oplevede kun begrænsede gevinster, selv efter den seneste handelsaftale mellem USA og EU.

Selvom EU-aftalen markerer fremskridt i Trumps bredere indsats for at omstrukturere den globale handel, står mange store økonomier stadig over for truslen om stejle amerikanske toldsatser fra fredag den 1. august. Trump har gjort det klart, at han ikke har til hensigt at forlænge fristen, hvilket kan udløse toldsatser på mellem 15 % og 50 % for flere vigtige handelspartnere.

Selvom renter og toldsatser ikke direkte påvirker kryptovalutaer, påvirker de den samlede markedsstemning betydeligt, hvilket igen påvirker spekulative aktiver.

“Strategy” rejser 2,5 milliarder dollars og køber 21.021 bitcoins

Tirsdag annoncerede Strategy – ledet af Michael Saylor – at de havde rejst cirka 2,5 milliarder dollars gennem en nyudstedelse af præferenceaktier.

Virksomheden brugte provenuet til at erhverve omkring 21.021 bitcoins til en gennemsnitlig købspris på $117.256 hver, hvilket bringer den samlede beholdning op på 628.791 bitcoins.

Kraken søger angiveligt 500 millioner dollars til en værdiansættelse på 15 milliarder dollars

The Information rapporterede tirsdag aften, at kryptobørsen Kraken – rangeret som nummer 14 globalt målt på daglig handelsvolumen – sigter mod at rejse 500 millioner dollars i en finansieringsrunde med en værdiansættelse på 15 milliarder dollars.

Skridtet kommer i takt med lignende bestræbelser fra andre børser, da platforme søger at udnytte den fornyede institutionelle interesse i digitale aktiver. Dette skift, sammen med optimisme for mere kryptovenlig politik under en anden Trump-periode, har bidraget til at give Bitcoins stærke stigning i 2025.

PayPal sætter gang i kryptovaluta med betalingsintegration med 400 millioner brugere

PayPal antændte endnu en bølge af spænding på kryptomarkedet efter at have annonceret, at de vil gøre det muligt for mere end 400 millioner brugere at foretage betalinger med Bitcoin og over 100 andre kryptovalutaer.

Dette er ikke bare en mindre app-opdatering – den kunne markere et vendepunkt i Bitcoins udvikling til en mainstream betalingsmetode og bane vejen for det længe ventede mål om at nå $250.000 inden 2025.

Som en del af det nye "Betal med krypto"-initiativ giver funktionen amerikanske handlende mulighed for at acceptere kryptobetalinger ved hjælp af tegnebøger som MetaMask, Coinbase og Kraken. Den understøtter øjeblikkelig konvertering af kryptovalutaer til fiat- eller stablecoins som PYUSD i købsøjeblikket.

Systemet gør kryptobetalinger problemfri for virksomheder i alle størrelser og tilbyder nye modeller til hurtig afvikling, lave gebyrer og endda et årligt afkast på 4% på PYUSD-saldi.

Med øjeblikkelig konvertering behøver handlende ikke bekymre sig om prisvolatilitet – de modtager betalinger i dollars, mens kryptokyndige forbrugere kan betale med deres mønter. Dette fjerner en væsentlig hindring for den virkelige kryptoadoption og bringer Bitcoin tættere på at fungere som en faktisk valuta i stedet for "guld i en hvælving".

MicroStrategy fortsætter med at dominere overskrifterne med sin ubarmhjertige bitcoin-opkøbsbølge. I takt med at den førende kryptovaluta nærmer sig sine rekordhøjder, undrer mange sig over, hvorfor Michael Saylor og hans team endnu ikke har taget profit.

I stedet synes MicroStrategys strategi klar: akkumuler så meget bitcoin som muligt – uanset pris eller markedsvolatilitet.

Endnu en stor opkøbsrunde

Tirsdag annoncerede medstifter og bestyrelsesformand Michael Saylor via X, at MicroStrategy havde erhvervet yderligere 21.021 bitcoins mellem 21. juli og 28. juli. Købet beløb sig til cirka 2,5 milliarder dollars med en gennemsnitspris på 117.256 dollars pr. bitcoin.

Efter denne seneste opkøb ejer MicroStrategy nu rekordstore 628.791 bitcoins, købt til en gennemsnitspris på $73.273 hver, med en samlet værdi på cirka $46,08 milliarder.

En strategi med høje indsatser

Saylor investerede først i bitcoin i 2020 som en hedge mod inflation. I starten brugte virksomheden sine kontantreserver til at købe bitcoin, men vendte sig senere mod konvertible gældsbreve og aktier for at finansiere yderligere køb.

I 2024 bekræftede Saylor sin forpligtelse ved at annoncere planer om at rejse 42 milliarder dollars over de næste tre år for at fortsætte med at udvide bitcoin-beholdningerne.

Indtil videre i 2024 har bitcoin givet et afkast på 64%, en kendsgerning som Saylor fejrer. Han ser hver ekstra bitcoin som en stærk vækstmotor og positionerer MicroStrategy som et unikt tilfælde i finanshistorien.

Denne aggressive tilgang har vakt beundring og nysgerrighed i lige mål fra kryptoinvestorer. Ved at købe bitcoin nær historiske højder sender MicroStrategy et stærkt budskab: aktivet forbliver værdifuldt selv ved forhøjede priser.

Derudover er virksomheden transparent omkring sine mål – at maksimere aktionærværdien ved at gøre bitcoin til en central søjle i sin finansielle strategi.

Metaplanet følger trop

Det japanske firma Metaplanet har også udvidet sine bitcoin-beholdninger og erhvervet 780 yderligere bitcoins mellem 15. og 27. juli for 92,53 millioner dollars - til en gennemsnitspris på 118.622 dollars pr. mønt.

Med dette skridt er virksomhedens samlede bitcoin-beholdning nu på 17.132 enheder til en værdi af cirka 1,73 milliarder dollars, med en gennemsnitlig anskaffelsespris på 101.029 dollars pr. mønt.

Dette afspejler MicroStrategys modige tilgang og afspejler den voksende institutionelle tillid til digitale aktiver.

Oliepriserne faldt onsdag, da investorer nøje fulgte den amerikanske præsident Donald Trumps seneste ultimatum til Rusland om krigen i Ukraine, samt hans trusler om at indføre told på lande, der fortsætter med at handle med russisk olie.

Brent-råoliefutures for den mest handlede kontrakt faldt med 58 cent eller 0,81% til 71,10 dollars pr. tønde klokken 10:14 GMT. Amerikansk West Texas Intermediate (WTI) råolie faldt også med 58 cent eller 0,84% til 68,63 dollars pr. tønde.

Brent-kontrakten for september, som udløber senere onsdag, faldt med 59 cent eller 0,81 % til 71,92 dollars pr. tønde.

Dette fald følger efter en stærk handel tirsdag, hvor oliefutures lukkede på deres højeste niveau siden 20. juni.

Tirsdag annoncerede Trump, at han ville begynde at tage skridt mod Rusland – herunder at indføre sekundære toldsatser på 100 % for landets handelspartnere – hvis der ikke sker fremskridt med at afslutte krigen inden for de næste 10 til 12 dage. Dette nye ultimatum forkorter den tidligere frist på 50 dage betydeligt.

John Evans, analytiker hos PVM Associates, bemærkede i en briefing, at Kina og Indien er de primære modtagere af russisk råolie, men Indien er mere udsat for potentielle eftervirkninger.

Han tilføjede: "Der skal findes alternative råoliekilder, og selvom Saudi-Arabien og dets OPEC-partnere er villige og i stand til at udfylde hullet, vil den tid, der kræves til denne tilpasning, give yderligere kortsigtet støtte til priserne."

Analytikere hos JPMorgan skrev, at Kina sandsynligvis ikke vil overholde de amerikanske sanktioner, mens Indien har signaleret sin parathed til at gøre det. Denne afvigelse kan påvirke op til 2,3 millioner tønder om dagen af russisk olieeksport.

Vandana Hari, grundlægger af olieanalysefirmaet Vanda Insights, udtalte: "Udbudsrisikopræmien – som er steget med omkring 4 til 5 dollars pr. tønde i de seneste dage – forventes at forblive uændret, medmindre præsident Putin tager forsonende skridt."

I mellemtiden advarede den amerikanske finansminister, Scott Besant, under en pressekonference i Stockholm om, at Kina - den største køber af russisk olie - kan stå over for betydelige toldsatser, hvis landet fortsætter med at købe olie fra Moskva.

Barclays-analytiker Amarpreet Singh udtrykte dog skepsis over for, at russiske tønder vil forlade markedet når som helst i den nærmeste fremtid.

Han forklarede, at lave energipriser fortsat er en topprioritet for Trump-administrationen, og at Ruslands evne til at omgå vestlige sanktioner siden invasionen af Ukraine har gjort landets eksport mere modstandsdygtig over for prisloftmekanismer.

Den amerikanske dollar svingede onsdag tæt på sit højeste niveau i en måned forud for Federal Reserves pengepolitiske beslutning, mens euroen så ud til at være på rette vej til at afslutte en seks måneders stime med månedlige stigninger, da investorerne overvejede omkostningerne ved den nye handelsaftale mellem USA og EU.

Den japanske yen steg i forhold til dollaren efter et kraftigt jordskælv ud for Kamtjatka-halvøen i Rusland, som udløste en tsunami og evakueringsadvarsler i hele regionen og langs det meste af Japans østkyst.

Valutamarkederne forblev relativt stabile, da investorerne afstod fra at placere nye satsninger forud for vigtige økonomiske rapporter og kommende centralbankmøder i Canada, Japan og USA.

Amerikanske og kinesiske embedsmænd blev enige om at søge en forlængelse af deres 90-dages toldvåbenhvile efter, hvad begge sider beskrev som "konstruktive" to-dages samtaler i Stockholm. Der blev ikke annonceret større gennembrud, og amerikanske embedsmænd udtalte, at enhver beslutning om at forlænge våbenhvilen - som slutter den 12. august - stadig ligger hos præsident Donald Trump.

Drøftelserne mellem USA og Kina kommer i kølvandet på søndagens rammeaftale mellem USA og EU, som har skabt en blanding af lettelse og bekymring i Europa på grund af dens opfattede ubalance, der favoriserer USA. Investorer følger nøje disse handelsaftaler, da landene kæmper for at sikre aftaler inden Trumps selvpålagte deadline den 1. august.

Charu Chanana, chefinvesteringsstrateg hos Saxo i Singapore, bemærkede: "Markederne ser i stigende grad disse handelsaftaler som symbolske og taktiske snarere end strukturelle løsninger." Hun tilføjede: "Med vage vilkår og svage håndhævelsesmekanismer tillægger investorerne mindre markedsvægt til sådanne forhandlinger, medmindre de bakkes op af konkrete detaljer."

Euroen steg en smule til $1,1555 efter at være faldet i ugens første to dage og nåede et måneds lavpunkt på $1,15185 tirsdag. Trods en stigning på 11,7% år-til-dato er euroen på vej mod sit første månedlige fald i 2025.

Euroens styrke tidligere på året skyldtes i høj grad aftagende interesse for dollaren, da Trumps uforudsigelige handelspolitik fik investorer til at søge alternativer.

Det britiske pund stod på 1,3355 dollars, mens den australske dollar forblev stabil på 0,6514 dollars, efter at svagere end forventede inflationsdata øgede sandsynligheden for en rentenedsættelse næste måned.

Det amerikanske dollarindeks – som måler dollaren mod seks store konkurrenter – lå på 98,823, tæt på sit højeste niveau på én måned, og det forventes at vise sin første månedlige stigning i år.

Investorernes fokus vender sig nu mod centralbankmøder, hvor det i vid udstrækning forventes, at Fed vil holde renten uændret senere onsdag. Fed-formand Jerome Powells kommentarer forventes at være afgørende for at fastlægge den fremtidige retning for den amerikanske pengepolitik.

Dette møde kommer midt i intensiverede opfordringer fra præsident Trump om at sænke renten, sammen med vedvarende kritik fra hans administration rettet mod Powell.

Der er spekulationer om, at både Fed-guvernør Christopher Waller og næstformand for tilsyn Michelle Bowman – Trump-udpegede – kan være uenige, hvis Fed holder renten uændret for femte gang siden december. Powell er også udpeget af Trump.

Kristina Clifton, seniorøkonom hos Commonwealth Bank i Sydney, sagde: "Selvom uenighed ikke er usædvanlig, kan enhver uenighed på denne uges møde tiltrække mere opmærksomhed i betragtning af Trumps klare holdning om, at FOMC bør sænke renten."

Hun tilføjede: "Uenigheder på dette møde kan opfattes som politisk motiverede, hvilket kan skade opfattelsen af udvalgets uafhængighed."

Bank of Japan forventes også at fastholde sin nuværende rentepolitik. Markederne vil nøje følge guvernør Kazuo Uedas udtalelser, da den nylige handelsaftale mellem USA og Japan kan åbne døren for en potentiel renteforhøjelse senere på året.

Yenen steg med 0,4 % til 147,85 mod dollaren og blev sidst set på 148,06 efter nyheder om jordskælvet og tsunamien i Stillehavet. Investorer overvåger enhver mulig skade på Japans kritiske infrastruktur.

Christopher Wong, valutastrateg hos OCBC, bemærkede, at yenens styrke var en reaktion på nyhederne om jordskælvet og muligvis blev forstærket af lav markedslikviditet.

Han tilføjede: "Mareridtet fra Tōhoku-jordskælvet i 2011 hænger stadig ved," med henvisning til det ødelæggende jordskælv og tsunamien, der ramte det nordøstlige Japan i marts 2011.