Oliepriserne var stort set stabile onsdag, men er fortsat på rette vej til at vise tab på over 15 % i løbet af 2025, da voksende bekymringer over overudbud tyngede markedet i et år præget af krige, højere toldsatser, stigende produktion fra OPEC+-alliancen og sanktioner mod Rusland, Iran og Venezuela.
Brent-råoliefutures er faldet med omkring 18 %, hvilket er deres største procentvise årlige fald siden 2020 og sætter dem på vej mod et tredje årligt tab i træk – den længste tabsrække i deres historie. Amerikansk West Texas Intermediate-råolie er også på vej mod et årligt fald på omkring 19 %.
Jason Ying, senior råvareanalytiker hos BNP Paribas, forventer, at Brent-priserne vil falde til 55 dollars pr. tønde i første kvartal, før de stiger til omkring 60 dollars pr. tønde i resten af 2026, i takt med at udbudsvæksten normaliseres, mens efterspørgslen forbliver stabil.
"Grunden til, at vi er mere pessimistiske på markedet på kort sigt, er, at vi mener, at amerikanske skiferproducenter har været i stand til at afdække markedet på relativt høje prisniveauer," sagde han.
"Som følge heraf vil udbuddet fra amerikanske skiferproducenter sandsynligvis være mere stabilt og mindre følsomt over for prisbevægelser," tilføjede han.
Data fra London Stock Exchange Group (LSEG) viste, at gennemsnitspriserne i 2025 for begge benchmarks var de laveste siden 2020. Brent-råoliefutures steg med 9 cent til 61,42 dollars pr. tønde kl. 10:30 GMT, mens WTI blev handlet til 58,05 dollars pr. tønde, en stigning på 10 cent.
To markedskilder, der citerede data fra American Petroleum Institute, som blev offentliggjort tirsdag, sagde, at de amerikanske lagre af råolie og brændstof steg i sidste uge. Energy Information Administration (ENA) forventes at offentliggøre sine officielle data senere onsdag.
Priserne falder efter en stærk start
Oliemarkederne havde en stærk start på 2025, da den tidligere amerikanske præsident Joe Biden afsluttede sin embedsperiode med at indføre strengere sanktioner mod Rusland, hvilket afbrød forsyningerne til de store købere Kina og Indien.
Krigen i Ukraine intensiveredes også, efter at ukrainske droner beskadigede russisk energiinfrastruktur og forstyrrede olieeksporten fra Kasakhstan. I mellemtiden truede den 12 dage lange konflikt mellem Iran og Israel i juni skibsfarten gennem Hormuzstrædet - en vigtig rute for globale oliestrømme fra søvejen - hvilket pressede priserne op.
De geopolitiske spændinger er eskaleret yderligere i de seneste uger midt i en krise, der involverede de store OPEC-producenter Saudi-Arabien og UAE i Yemen, sideløbende med ordrer fra den amerikanske præsident Donald Trump om at indføre en blokade af venezuelansk olieeksport og hans trusler om endnu et angreb på Iran.
Priserne faldt dog senere, efter at OPEC+-alliancen accelererede produktionsstigningerne i år, mens bekymringerne over virkningen af amerikanske toldsatser på den globale økonomiske vækst og brændstofefterspørgslen voksede.
OPEC+
Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) og dens allierede har sat stigningerne i olieproduktionen på pause i første kvartal af 2026, efter at have tilføjet omkring 2,9 millioner tønder om dagen til markedet siden april. Det næste OPEC+-møde er planlagt til den 4. januar.
De fleste analytikere forventer, at udbuddet vil overstige efterspørgslen næste år, med estimater fra 3,84 millioner tønder om dagen ifølge Det Internationale Energiagentur til omkring 2 millioner tønder om dagen baseret på estimater fra Goldman Sachs.
Martin Rats, global oliestrateg hos Morgan Stanley, sagde: "Hvis priserne skulle falde kraftigt, kunne jeg se nogle produktionsnedskæringer fra OPEC+."
"Men priserne vil sandsynligvis skulle falde meget mere end det nuværende niveau – måske ned i de lave 50 dollars," tilføjede han.
"Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil de efter pausen i første kvartal sandsynligvis fortsætte med gradvist at afvikle disse nedskæringer," sagde han.
I mellemtiden sagde John Driscoll, administrerende direktør hos konsulentfirmaet JTD Energy, at geopolitiske risici sandsynligvis fortsat vil understøtte oliepriserne, selvom de grundlæggende forhold peger på et udbudsoverskud.
"Alle siger, at tingene vil blive svagere i 2026 og fremover," sagde han og tilføjede: "Men jeg undervurderer ikke geopolitikken, og Trump-faktoren vil forblive betydelig, fordi han vil være involveret i alt."
Den amerikanske dollar steg en smule onsdag, men forblev på rette vej til sit største årlige fald siden 2017, midt i rentenedsættelser, finanspolitiske bekymringer og ustabil amerikansk handelspolitik under præsident Donald Trump - faktorer, der dominerede valutamarkederne i hele 2025.
Disse dynamikker vil sandsynligvis fortsætte ind i 2026, hvilket tyder på, at dollarens svage præstation kan fortsætte og fortsat påvirke adfærden hos dens konkurrenter, herunder euroen og det britiske pund, som begge registrerede stærke gevinster i år.
Dollarstemningen blev yderligere tynget af bekymringer over Federal Reserves uafhængighed under Trump-administrationen. Trump sagde, at han planlægger at annoncere sit valg til den næste Fed-formand engang i januar, som skal erstatte Jerome Powell, når hans embedsperiode slutter i maj. Powell har mødt gentagen kritik fra præsidenten.
Denne baggrund har holdt "sælg-dollaren"-handler solidt forankrede, hvor handlende har haft korte nettopositioner siden april, ifølge data fra den amerikanske Commodity Futures Trading Commission.
Euroen faldt med 0,1% til 1,1736 dollar, mens pundet blev handlet til 1,3434 dollar på årets sidste handelsdag. Begge valutaer er på vej til at opnå deres største årlige gevinster i forhold til dollaren i otte år.
Dollarindekset, som måler den amerikanske valuta mod seks store konkurrenter, lå på 98,35, hvilket bidrog til de stigninger, der blev registreret tirsdag. Alligevel er indekset faldet med 9,4 % i 2025, mens euroen er steget med 13,4 %, og pundet er steget med 7,5 %.
Andre europæiske valutaer oplevede også stærke fremgange i år, hvor den schweiziske franc steg med 14 % og den svenske krone steg med 20 %.
Prashant Newnaha, rentestrateg for Asien-Stillehavsområdet hos TD Securities, sagde, at de pessimistiske udsigter for dollaren i 2026 fortsat er bredt støttede, med forventninger centreret om "at sælge dollaren mod euroen og den australske dollar".
Dollaren fik en vis støtte i den foregående session, efter at referatet fra Federal Reserves decembermøde afslørede dybe splittelser blandt politikerne, da de sænkede renten tidligere på måneden.
Økonomer hos Barclays bemærkede, at nogle politikere mente, at det ville være passende at holde renten uændret "i nogen tid".
I en note skrev de: "Selvom dette bestemt ikke udelukker udvalget fra at sænke renten i januar, tyder det på begrænset støtte til endnu en rentenedsættelse, medmindre der sker en yderligere forværring af arbejdsmarkedsforholdene."
Handlende priser i øjeblikket to rentesænkninger ind i 2026, på trods af at centralbanken selv kun forudser én yderligere rentesænkning næste år.
Dollarens svaghed i 2025 bidrog til at drive mange store og vækstmarkedsvalutaer til stærke årlige stigninger.
Den kinesiske yuan brød tirsdag det centrale psykologiske niveau på syv dollars pr. dollar for første gang i to et halvt år og trodsede dermed svagere vejledning fra centralbanken. Yuanen er steget med 4,4 % for året, hvilket er den stærkeste årlige præstation siden 2020.
Den skrøbelige yen skiller sig ud
Den japanske yen er blandt de få valutaer, der ikke formåede at drage fordel af dollarens svaghed i 2025, og forblev stort set uændret på trods af, at Bank of Japan hævede renten to gange i år - én gang i januar og igen tidligere på måneden.
Onsdag faldt yenen en smule til 156,61 pr. dollar, hvilket ligger tæt på niveauer, der har udløst bekymring om officiel intervention, sideløbende med stærk advarselsretorik fra Tokyo.
Investorerne har været skuffede over det langsomme og forsigtige tempo i den politiske stramning, idet den store position i lange yen-obligationer, der blev set i april, var fuldt afviklet ved årets udgang.
Med blikket frem mod 2026 sagde MUFG-strateger, at betingelserne kan være i overensstemmelse med et tilbageslag, der presser dollar/yen lavere, og tilføjede: "Jo lavere renterne på de amerikanske statsobligationer falder, desto større er chancen for, at yenen genvinder sin status som sikker havn."
I mellemtiden blev den risikofølsomme australske dollar handlet til $0,66965 og forventes at opnå en gevinst på mere end 8% for året, hvilket er den bedste årlige præstation siden 2020. Den newzealandske dollar faldt en smule til $0,57875, men var på rette vej til en årlig gevinst på 3,4%, hvilket afsluttede en fireårig tabsrække.
Guldpriserne faldt i den europæiske handel onsdag og genoptog de tab, der kortvarigt havde holdt pause i den foregående session, og nåede et to-ugers lavpunkt, da fornyet korrektion og profithjemmetagelse opstod i årets sidste handelssessioner under pres fra en stærkere amerikansk dollar mod en kurv af globale valutaer.
Trods det beskedne tilbageslag ved årets udgang forbereder ædelmetallet guld sig på at levere sin stærkeste årlige præstation siden 1979, understøttet af en exceptionel og rekordstor efterspørgsel efter guldbarrer som et af de mest fremtrædende sikre aktiver, midt i geopolitisk uro og globale økonomiske ændringer, der gjorde guld til det foretrukne redskab til formuebeskyttelse i 2025.
Prisoversigt
• Guldpriserne i dag: Guld faldt med 1,5 % til 4.274,23 dollars, det laveste niveau siden 16. december, fra et åbningsniveau på 4.339,10 dollars, efter at have nået et intradag-højdepunkt på 4.373,24 dollars.
• Ved tirsdagens afvikling steg ædelmetallet en smule med 0,2 % efter at have lidt et kraftigt fald på 4,45 % mandag, det største daglige tab siden oktober sidste år, drevet af en accelereret korrektion og profithemmelighed fra det rekordhøje niveau på 4.550,04 dollars pr. ounce.
Amerikanske dollar
Det amerikanske dollarindeks steg med mere end 0,2 % onsdag og fortsatte dermed sine stigninger for anden gang i træk. Det nåede et uges højeste niveau på 98,44 point, hvilket afspejler den fortsatte styrke i den amerikanske valuta mod en kurv af større og sekundære valutaer.
Ifølge referatet fra Federal Reserves seneste møde, der blev afholdt den 9.-10. december og offentliggjort tirsdag, indvilligede den amerikanske centralbank i at sænke renten efter en dybdegående diskussion af de risici, som den amerikanske økonomi står over for.
Referatet afslørede, at beslutningen om at sænke renten med 25 basispoint til 3,75 %, det laveste niveau siden 2022, mødte betydelig modstand, hvor ni medlemmer stemte for og tre stemte imod – det største antal medlemmer, der stemte imod siden 2019.
Referatet indikerede også en præference for forsigtighed ved kommende møder, da nogle deltagere antydede, at det ville være den mest hensigtsmæssige løsning at holde renten uændret "i nogen tid" efter decembernedsættelsen.
Federal Open Market Committee forudså kun én yderligere rentesænkning i løbet af 2026, hvilket signalerer en mere forsigtig og høgeagtig tilgang sammenlignet med tidligere forventninger.
Amerikanske renter
• Ifølge CME FedWatch Tool er markedsprissætningen for at holde de amerikanske renter uændrede på mødet i januar 2026 84 %, mens sandsynligheden for en rentenedsættelse på 25 basispoint er prissat til 16 %.
• Investorerne priser i øjeblikket to amerikanske rentesænkninger ind i løbet af næste år, mens Federal Reserves prognoser kun peger på én rentesænkning på 25 basispoint.
• For at justere disse forventninger følger investorerne nøje kommende økonomiske data fra USA samt kommentarer fra embedsmænd fra Federal Reserve.
Guldudsigter
Den uafhængige analytiker Ross Norman udtalte, at guld oplever kraftige prisudsving drevet af profithemmeligheder samt åbning af nye positioner. Han tilføjede, at højere marginkrav på Chicago Mercantile Exchange sandsynligvis har bremset de store opadgående bevægelser, der var forventet i ædelmetaller.
Norman bemærkede også, at toldsatser, ønsket om at opbygge indenlandske lagre og skrøbelige forsyningskæder alle har fremhævet den strategiske betydning af visse nøglemetaller.
Han tilføjede, at konsekvenserne af disse faktorer i 2026 vil blive tydeligere, ikke kun gennem højere priser i takt med at lande konkurrerer om at opbygge strategiske lagre, men også gennem alternative mekanismer til at sikre essentielle råvarer.
Årlig præstation
I løbet af 2025, som officielt slutter med dagens afregning, er ædelmetallet guld steget med mere end 64%, og er på vej til at opnå sin tredje årlige stigning i træk og sin største årlige stigning siden 1979.
Drivkræfterne bag denne historiske overpræstation
• Centralbankernes opkøb: Den vigtigste faktor var den fortsatte akkumulering af guldreserver foretaget af centralbanker verden over på hidtil usete rekordniveauer. Dette skift i retning af dedollarisering og diversificering væk fra fiatvalutaer skabte en stærk og vedvarende strukturel efterspørgsel, der i vid udstrækning var isoleret fra kortsigtede spekulative udsving.
• Globalt monetært miljø: Guld har haft stor gavn af de store centralbankers, anført af Federal Reserve, skift i retning af rentenedsættelser. Da guld ikke giver nogen indkomst, reducerer lavere renter alternativomkostningerne ved at holde det, hvilket får store investeringsfonde til at omdirigere betydelig likviditet fra obligationer til det gule metal.
• Eskalerende geopolitiske spændinger: Midt i politisk ustabilitet og konflikter i løbet af 2025 blev gulds rolle som et betroet globalt sikkert tilflugtssted intensiveret, hvor investorer og institutioner vendte sig mod det som beskyttelse mod krige, økonomiske sanktioner og pludselig volatilitet på de finansielle markeder.
• Inflationssikring: Med vedvarende inflationspres og stigende global statsgæld mistede fiat-valutaer en del af deres købekraft, hvilket fik enkeltpersoner og institutioner til at øge efterspørgslen efter fysiske guldbarrer og -mønter som et håndgribeligt værdilager og en beskyttelse mod potentielle økonomiske sammenbrud.
• Fysisk knaphed og produktionsbegrænsninger: Minesektoren havde vanskeligheder med at udvide den globale produktion i 2025 på grund af udtømning af store miner og stigende udvindingsomkostninger. Denne relativt stabile forsyning i forhold til den stigende efterspørgsel gav yderligere brændstof til, at guldpriserne brød over historiske niveauer over 4.000 dollars pr. ounce.
• Svaghed i den amerikanske dollar: drevet af rentenedsættelser fra Federal Reserve, voksende bekymringer om den finansielle stabilitet i USA, ustabil handelspolitik under Donald Trump og stigende tvivl om Federal Reserves uafhængighed under Trump-administrationen.
SPDR Gold Trust
Guldbeholdningerne hos SPDR Gold Trust, verdens største guldbaserede børsnoterede fond, var uændrede tirsdag, hvilket holdt den samlede beholdning på 1.071,99 tons, det højeste niveau siden 21. juni 2022.
Euroen faldt onsdag i den europæiske handel mod en kurv af globale valutaer. Den forværrede tabet mod den amerikanske dollar for anden gang i træk og ramte et uges lavpunkt midt i en relativt aktiv efterspørgsel efter den amerikanske valuta, især efter offentliggørelsen af Federal Reserves seneste mødereferat, som afslørede en skarp uenighed blandt embedsmænd om rentenedsættelsen i december.
Trods denne tilbagegang er den fælles europæiske valuta, euroen, på rette vej til at registrere sin største årlige stigning siden 2017. Disse stigninger understøttes af en kombination af faktorer, især forbedrede økonomiske vækstindikatorer i hele euroområdet, den relativt strenge pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank indtog i løbet af andet halvår, og den brede svaghed, der dominerede den amerikanske dollars præstation på de globale markeder.
Prisoversigt
• Eurokursen i dag: Euroen faldt med 0,15 % mod dollaren til 1,1733, det laveste niveau siden 22. december, fra et åbningsniveau på 1,1748, efter at have registreret et sessionshøjdepunkt på 1,1749.
• Euroen sluttede tirsdagens session med et fald på 0,2% mod dollaren, hvilket er det tredje fald i de seneste fire dage, presset af referatet fra Federal Reserve.
Amerikanske dollar
Det amerikanske dollarindeks steg med mere end 0,1 % onsdag og fortsatte dermed sin stigning for anden gang i træk. Det nåede et uges højeste niveau på 98,33 point, hvilket afspejler den fortsatte styrke i den amerikanske valuta mod en kurv af globale valutaer.
Ifølge referatet fra Federal Reserves seneste møde, der blev afholdt den 9.-10. december, indvilligede den amerikanske centralbank i at sænke renten efter dybdegående diskussioner om de risici, den amerikanske økonomi står over for.
Referatet viste, at beslutningen om at sænke renten med 25 basispoint til 3,75 %, det laveste niveau siden 2022, mødte betydelig modstand, hvor ni medlemmer stemte for og tre stemte imod – det største antal uenige stemmer siden 2019.
Referatet pegede også på en tendens til forsigtighed i kommende møder, da nogle deltagere antydede, at det ville være den mest passende fremgangsmåde at holde renten uændret "i et stykke tid" efter decembernedsættelsen.
Federal Open Market Committee forudså kun én yderligere rentesænkning i løbet af 2026, hvilket signalerer en mere forsigtig og høgeagtig tilgang sammenlignet med tidligere forventninger.
Ifølge CME FedWatch Tool er markedsprissætningen for at holde de amerikanske renter uændrede på mødet i januar 2026 på 84 %, mens sandsynligheden for en rentenedsættelse på 25 basispoint er prissat til 16 %.
Europæiske renter
• Pengemarkedsprissætningen for en rentenedsættelse på 25 basispoint fra Den Europæiske Centralbank i februar 2026 forbliver stabil på under 10 %.
• For at kunne justere disse forventninger afventer investorerne yderligere økonomiske data fra euroområdet om inflation, arbejdsløshed og lønninger.
Renteforskel
Efter Federal Reserves seneste beslutning blev renteforskellen mellem Europa og USA indsnævret til 160 basispoint i favør af amerikanske renter, det mindste forskel siden maj 2022, hvilket understøtter euroens opadgående potentiale i forhold til den amerikanske dollar.
Årlig præstation
I løbet af 2025, som officielt slutter med dagens afregning, er den fælles europæiske valuta, euroen, steget med mere end 13 % i forhold til den amerikanske dollar, og er dermed på vej til at registrere sin anden årlige gevinst i de seneste tre år og sin største årlige stigning siden 2017.
Drivkræfterne bag denne historiske overpræstation
• Modstandsdygtighed i den europæiske økonomi: Euroområdet oplevede en stærkere økonomisk vækst end forventet i 2025, især med en genopretning af den industrielle og kommercielle aktivitet i Tyskland, regionens største økonomi.
• Den Europæiske Centralbanks politik: I modsætning til forventningerne fastholdt ECB en relativt afvisende holdning sammenlignet med Federal Reserve, især i andet halvår, hvilket bevarede euroens attraktivitet som en valuta med højere renter og mere stabil valuta.
• Svaghed i den amerikanske dollar: drevet af rentenedsættelser fra Federal Reserve, stigende bekymringer om den finansielle stabilitet i USA, ustabil handelspolitik under Donald Trump og voksende bekymringer om Federal Reserves uafhængighed under Trump-administrationen.