Oliepriserne steg torsdag midt i eskalerende sikkerhedsspændinger i Mellemøsten og efter optimistiske amerikanske økonomiske data, der øgede optimismen omkring efterspørgslen.
Oliefelter i Iraks Kurdistan-region har været udsat for droneangreb for fjerde dag i træk, hvilket har ført til en reduktion i regionens råolieproduktion med anslået 140.000 til 150.000 tønder om dagen, ifølge Reuters.
Positive data om detailsalget og antallet af arbejdsløshedsansøgninger i USA understøttede yderligere stemningen omkring den amerikanske økonomi og væksten i den lokale efterspørgsel.
Ved afregning steg Brent-råoliefutures til levering i september med 1,5 % eller 1 dollar til 69,52 dollar pr. tønde.
Amerikanske West Texas Intermediate (WTI) råoliefutures til levering i august steg med 1,75% eller 1,16 dollars til en lukning på 67,54 dollars pr. tønde.
I et nyt forskningsmemo, der skitserer potentielle scenarier, hvis præsident Donald Trump skulle fyre formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, advarede analytikere om, at uanset hvordan begivenhederne udvikler sig, "ville det blive kaotisk".
Tobias Marcus og Chutong Zhu fra Wolfe Research skrev i en klientnote: "Vi forventer, ligesom de fleste gør, at resultatet vil være skarpt negativt for markederne, herunder bredt baseret salg af aktier og en uberettiget stigning i de langsigtede renter."
Wolfe Research forudsagde, at Højesteret i sidste ende muligvis bliver nødt til at afgøre, om Trump har bemyndigelse til at fjerne Powell "med rimelig grund".
Analysen kom blot få timer efter, at rapporter rystede den opfattede stabilitet i Powells ledelse i centralbanken – rapporter, der hurtigt blev tilbagetrukket.
CNBC havde onsdag morgen med henvisning til en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus rapporteret, at Trump tirsdag aften havde fortalt en gruppe republikanske lovgivere om sin intention om at "fyre Powell snart".
Men under en spørgerunde med pressen i Det Ovale Kontor afviste Trump hurtigt sine egne embedsmænds kommentarer.
"Vi planlægger ikke at gøre det," sagde Trump og tilføjede: "Jeg udelukker aldrig noget ... men jeg tror, det er højst usandsynligt, medmindre [Powell] er involveret i svindel."
Alligevel er Trump kendt for uforudsigelighed og har en lang historie med at fyre embedsmænd kort efter offentligt at have udtrykt støtte til dem.
I Powells tilfælde har Trump kritiseret ham i månedsvis og beskyldt ham for at nægte at sænke renten i overensstemmelse med Det Hvide Hus' krav.
Analytikere kalder ideen 'katastrofal'
Roger Altman, grundlægger af Evercore og tidligere vicefinansminister under præsident Bill Clinton, udtalte til CNBC's Closing Bell: "Der er mange dårlige idéer, men at fyre formanden for centralbanken – eller forsøge på det, fordi det er uklart, om det ville lykkes – er blandt de værste."
Altman kaldte ideen "forfærdelig" og fremhævede den klare forskel i den økonomiske præstation mellem lande med virkelig uafhængige centralbanker, som USA, og dem, hvor pengepolitikken er regeringskontrolleret, såsom Tyrkiet og Argentina, der har oplevet tocifret inflation i de senere år.
"Jeg tror ikke, at Powell ville træde tilbage, hvis han blev bedt om det," tilføjede Altman og antydede, at sagen ville "ende i retten".
Potentielle kaosscenarier
Analytikere fra Wolfe Research var enige i Altmans synspunkt og skrev: "Hvis Trump rent faktisk fortsætter med at fyre Powell i stedet for blot at presse ham til at træde tilbage, vil Powell sandsynligvis sagsøge for at blokere beslutningen."
De spurgte: "Det første spørgsmål er, om Powell stadig ville blive betragtet som fyret under den juridiske proces?"
De bemærkede, at Trump tidligere havde fyret kommissærer fra uafhængige agenturer i løbet af sin anden embedsperiode, og selvom nogle anlagde retssager for at generobre deres stillinger, "mislykkedes disse bestræbelser".
Notatet tilføjede: "Undtagelsen med Powell er, at han leder det agentur, han leder – i modsætning til tidligere afskedigelser af kommissærer, der ikke var formænd, efter at Trump allerede havde udpeget en ny formand."
"I disse tilfælde kunne den nye agenturchef håndhæve afskedigelser. Men i Fed er der ingen med myndighed til at fjerne Powell."
Wolfe Research skitserede tre mulige scenarier, hvis Trump gennemfører fyringen:
- Powell fortsætter som formand for Fed, mens Trump søger en retskendelse om at fjerne ham.
- Powell træder frivilligt tilbage og sagsøger regeringen for at få ham genindsat.
- Powell nægter at forlade posten, mens Trump forsøger at fjerne ham via en bekendtgørelse.
Notatet advarede om, at det tredje scenarie ville være det mest dramatiske, med henvisning til en nylig hændelse i marts, hvor politiet blev tilkaldt for at fjerne medarbejdere fra US Institute of Peace, efter at Elon Musks "Department of Government Efficiency" beskyldte dem for ulovlig indtrængen.
"Det siger sig selv," lød det i notatet, "at billedet af Powell, der bliver eskorteret ud af Fed af politiet, ville være dybt foruroligende for markederne."
Vil Højesteret gribe ind?
Hvis sagen eskalerer til en retssag, er det sandsynligt, at den når Højesteret.
Analytikere bemærkede, at Domstolen for nylig i en uafhængig sag signalerede, at den anser Fed for at være adskilt fra andre uafhængige agenturer med hensyn til den beskyttelse, der ydes dens ledelse.
Flertallets udtalelse fastslog: "Federal Reserve er en unik, kvasi-privat enhed, der falder inden for en historisk distinkt tradition, der begynder med USA's første og anden bank."
Wolfe Research skrev: "Vi mener, at Powell har en god chance for at vinde i retten, men det er ikke garanteret."
De tilføjede, at kernespørgsmålet ikke blot er, om Retten vil opretholde beskyttelsen mod fjernelse af formanden for Fed-systemet "med begrundelse", men også om den vil begrænse præsidentens beføjelse til at definere, hvad der udgør "begrundelse".
De fremførte et andet potentielt scenarie: at en lavere domstol kunne udstede et påbud, der forhindrede Trump i at gennemføre afskedigelsen, og at en sådan kendelse kunne forblive i kraft, mens sagen fortsætter.
Notatet konkluderede, at dette ville være nok til at Powell kunne fuldføre sin periode som formand for Fed.
De amerikanske aktieindeks steg i løbet af torsdagens handel, da markederne vendte deres opmærksomhed mod kvartalsvise virksomheders indtjening.
Indtjeningssæsonen for andet kvartal for virksomheder noteret på Wall Street er officielt begyndt, startende med bankernes indtjening, hvoraf de fleste har vist stærke data.
Regeringsdata, der blev offentliggjort i dag, viste, at det amerikanske detailsalg steg med 0,6 % måned-til-måned i juni, hvilket oversteg Dow Jones' estimater, som havde peget på en stigning på 0,2 %.
Andre data viste, at antallet af førstegangsansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA faldt med 7.000 til 221.000 i ugen, der sluttede den 12. juli, mens forventningerne havde peget på en stigning til 233.000.
Hvad angår handel, steg Dow Jones Industrial Average med 0,3% (eller 125 point) til 44.380 point kl. 16:28 GMT. Det bredere S&P 500 steg med 0,4% (eller 23 point) til 6.287 point, mens Nasdaq Composite steg med 0,7% (eller 140 point) til 20.871 point.
Kobberpriserne faldt på både London- og Shanghai-børserne under torsdagens handel, midt i en stærkere amerikansk dollar over for de fleste større valutaer og et vedvarende pres på markederne forud for de nye amerikanske toldsatser på kobberimport, der træder i kraft den 1. august.
I løbet af torsdagens session faldt den mest handlede kobberfutureskontrakt på London Metal Exchange med 0,2% til 9.617,5 dollars pr. ton kl. 14:55 mekka-tid.
I mellemtiden faldt den mest handlede kobberkontrakt på Shanghai Futures Exchange med 0,15% til 77.840 yuan ($10.838) pr. ton.
Ifølge analytikere hos ANZ Bank i en note citeret af Reuters, udtalte de, at Trumps annoncering af en told på 50% på import af kobber sandsynligvis vil presse det amerikanske marked til at være afhængig af indenlandske lagre på kort sigt, hvilket vil lægge et nedadgående pres på kobberpriserne på både COMEX og London-børserne.
Data offentliggjort onsdag viste, at kobberlagrene på London Metal Exchange steg med 10.525 tons og nåede 121.000 tons, da otte nye lagre i Hong Kong officielt begyndte driften i denne uge.
På den anden side steg det amerikanske dollarindeks med 0,3 % til 98,6 kl. 16:10 GMT og nåede et højdepunkt på 98,9 og et lavpunkt på 98,3.
I den amerikanske handel faldt kobberfutures til levering i september med 0,6% til 5,49 dollars pr. pund pr. 16:06 GMT.