Aluminiumpriserne steg mandag til det højeste niveau i tre måneder efter amerikanske luftangreb på iranske atomanlæg, hvilket har udløst frygt for stigende energiomkostninger og potentielle afbrydelser af metalleverancer fra Mellemøsten.

Energi tegner sig for 40 % til 45 % af omkostningerne ved aluminiumsmeltning i nogle regioner globalt.

Investorernes bekymring over en eskalering af konflikten i Mellemøsten og potentielle afbrydelser af olie- og gasforsyningen voksede, efter at den amerikanske præsident Donald Trump advarede om, at USA muligvis ville målrette yderligere angreb, medmindre der indgås en fredsaftale med Israel.

Klokken 09:16 GMT var benchmarkprisen for aluminium steget med 0,5 % til 2.561 dollars pr. ton , efter at have nået et højdepunkt på 2.654,50 dollars , det højeste niveau siden 21. marts.

Alistair Munro , senioranalytiker inden for basismetaller hos mæglerfirmaet Marex , sagde:
"Mellemøstlige lande tegner sig for omkring 9% af den globale aluminiumsproduktion . Hvis Hormuzstrædet lukkes ned, kan det påvirke aluminiumleverancerne."

Analytikere tilføjede, at den globale forsyning kan blive udsat for yderligere forstyrrelser, hvis Iran lukker strædet, da produktionen i Mellemøsten er stærkt afhængig af importerede råvarer som bauxit og aluminiumoxid .

Kobbermarkedet under lup på London Metals Exchange (LME)

På andre metalmarkeder rettedes opmærksomheden mod den betydelige beholdning af kontante kobberkontrakter og warrants (ejerskabsdokumenter) på LME, sammen med en skarp prisforskel mellem kort- og langfristede kontrakter.

LME-data viser, at et enkelt selskab kontrollerer over 90 % af kontanter i kobber og warrants .

Spændet mellem kontant kobber og den tremåneders kontrakt ramte 274 dollars pr. ton fredag - det højeste siden oktober 2022 - op fra kun 3 dollars for en måned siden.

En del af dette pres tilskrives faldende kobberlagre på LME's lagre, efter at store mængder blev sendt til USA efter præsident Trumps ordre om at undersøge mulige toldsatser på kobberimport , hvilket drev de amerikanske priser op.

LME reagerede fredag ved at indføre grænser for store korte positioner .

Andre bevægelser for basismetaller

• 3-måneders kobber faldt med 0,1% til 9.619 dollars pr. ton

• Bly steg med 0,4% til 2.000 dollars pr. ton

• Tin faldt med 0,1% til 32.665 dollars pr. ton

• Nikkel faldt med 1,1% til 14.840 dollars pr. ton

• Zink , et meget energiintensivt produkt, steg med 1,1 % til 2.660 USD pr. ton.

Bitcoin stiger til over $101.000 efter weekendens tab

Bitcoin steg sent søndag og blev handlet over $101.000 efter tab i weekenden, da investorer reagerede på fælles amerikansk-israelske luftangreb rettet mod Irans atomkraftanlæg.

Markedsmodstandsdygtighed afspejler forventninger om en begrænset konflikt

Bitcoins stigning faldt sammen med mindre bevægelser i guldpriserne og afdæmpede reaktioner på olie- og aktiefuturesmarkederne, hvilket indikerer, at handlende forventer en begrænset konflikt snarere end et langvarigt geopolitisk chok.

Den amerikanske operation, koordineret med Israel, var rettet mod Fordow, Natanz og Isfahan med brug af over 125 fly og ammunition til bunkersprængning.

Iran reagerer med missiler og droner; kriseforhandlinger i Moskva

Iran reagerede ved at iværksætte missil- og droneangreb på israelske byer og truede med at angribe amerikanske baser i Golfen. Irans udenrigsminister rejste til Moskva søndag til kriseforhandlinger, mens den amerikanske præsident Donald Trump antydede en pause i yderligere amerikanske militæraktioner.

En endelig beslutning om de næste skridt kan komme inden for to uger, hvor europæiske nationer opfordrer til tilbageholdenhed og en tilbagevenden til diplomati.

Guld og olie reagerer roligt

Trods eskaleringen stabiliserede markederne sig hurtigt. Guld steg kortvarigt til 3.398 dollars/ounce, før det faldt tilbage til 3.374 dollars. Olieprisen mindskede de tidlige stigninger og endte med kun 0,5% i løbet af handelsdagen.

"Kobeissi Letter" skrev på X: "Markederne forventer stadig en kortvarig krig", og bemærkede at oliepriserne fortsat ligger et godt stykke under de historiske niveauer forbundet med forstyrrelser i Hormuzstrædet.

Kryptomarkeder stabile midt i volatilitet

Kryptovalutaer afspejlede en forsigtig stemning. Mens Bitcoin blev solgt på højdepunktet af weekendens spændinger, vendte handlende tilbage, da risikoappetitten genvandt sig.

Pav Hundal, ledende analytiker hos Swyftx, fortalte Decrypt: "Vi oplevede nervøs handel i timerne efter det amerikanske angreb. Handelsvolumen er fortsat høj."

Han tilføjede: "Hvis spændingerne i Mellemøsten aftager, forventer vi fornyet investortillid, hvilket vil presse priserne opad."

Usikkerhed hersker, kryptovolatilitet forbliver

"Ingen – ikke engang Trump – ved, hvad der sker nu," sagde Hundal. "Denne usikkerhed skaber ubehag for handlende."

Han understregede: "Bitcoin er stadig et aktiv i vækst. Det er ikke overraskende at se markederne afrisiko efter større begivenheder. Denne volatilitet er en del af kryptomarkedets natur."

Bitcoin falder til $98.200 efter amerikanske strejker

Bitcoin faldt til 98.200 dollars søndag, da konflikten i Mellemøsten eskalerede. Præsident Trump annoncerede angreb på tre atomkraftværker lørdag aften, hvilket udløste en global risikominimering, der pressede Bitcoin ned under den psykologiske tærskel på 100.000 dollars.

Massive likvidationer af derivater

Ifølge CoinGlass blev næsten 187.016 handlende likvideret i de sidste 24 timer, med samlede likvidationer på over 656,12 millioner dollars.

Den største enkeltstående likvidation var en BTC/USDT-position på HTX på 35,45 millioner dollars.

Potentiel iransk gengældelse øger risikopresset

Spekulation om en iransk reaktion bidrager til Bitcoins volatilitet, øger risikoen for en bredere konflikt i Mellemøsten og skaber pres på risikokapital.

Japansk firma køber dippen

Trods uroen forblev den institutionelle interesse stærk. Det japanske investeringsfirma Metaplanet annoncerede mandag, at det købte yderligere 1.111 BTC, hvilket bringer dets samlede beholdning op på 11.111 BTC.

Bitcoin-prisudsigter: Midlertidig genopretning før mere nedgang?

Det daglige BTC/USDT-diagram viser, at prisen lukkede lørdag under det 50-dages eksponentielle glidende gennemsnit (EMA) på $102.942 og faldt til et lavpunkt på $98.200 den næste dag.

Mandag morgen var prisen steget en smule og lå omkring $101.800.

To nøglescenarier tegner sig:

Scenarie 1: Rebound mod modstandszonen

Prisen kan gradvist stige mod 50-EMA på $102.968 og Point of Control (POC) på $103.800, som oplevede den højeste volumen siden april. Dette interval på $102.968–$103.800 er en væsentlig modstandszone.

Scenarie 2: Udfyldning af CME-gab

Bitcoin-futures på CME viser et prisgab mellem $101.705 og $103.365, som sandsynligvis vil blive "udfyldt", før den bredere trend fortsætter. Dette stemmer overens med de førnævnte modstandsniveauer og antyder en potentiel kortsigtet opsving, før den nedadgående bane genoptages.

Oliepriserne steg mandag under en meget volatil handelssession efter at USA allierede sig med Israel i et angreb på Irans atomanlæg i weekenden. Investorer vurderer potentielle risici for den globale olieforsyning i takt med at konflikten eskalerer.

Brent-råoliefutures steg med 78 cent eller 1,01% til 77,79 dollars pr. tønde kl. 10:00 GMT. Den amerikanske West Texas Intermediate (WTI) steg med 76 cent eller 1,03% til 74,60 dollars pr. tønde.

Stor eskalering: Trump hævder ødelæggelse af atomanlæg

Præsident Donald Trump udtalte, at han havde "ødelagt" Irans vigtigste atomanlæg i weekendens angreb – en større eskalering i konflikten i Mellemøsten. Iran lovede at forsvare sig selv.

Israel indledte mandag nye angreb rettet mod Teheran og atomkraftværket i Fordow, som også blev ramt af USA.

Iran advarer: Kina bebrejder USA for at underminere troværdighed

Iran, OPECs tredjestørste olieproducent, sagde, at de amerikanske angreb udvidede rækkevidden af "legitime mål" for landets væbnede styrker. De kaldte Trump en "gambler" for at deltage i Israels militærkampagne.

I mellemtiden kritiserede Kina den amerikanske handling som alvorligt skadelig for Washingtons troværdighed og advarede om, at situationen kunne komme "ud af kontrol".

Volatiliteten stiger, da olien når femmåneders højder og derefter falder

Mandagens handel var meget volatil: Brent og WTI nåede femmåneders højdepunkter på henholdsvis 81,40 dollars og 78,40 dollars, før de faldt tilbage og blev negative i den tidlige europæiske handel, kun for at stige igen med omkring 1 %.

Siden konflikten brød ud den 13. juni, er priserne steget på grund af frygt for, at Iran kunne gengælde ved at lukke Hormuzstrædet, hvorigennem næsten 20% af den globale olieforsyning passerer.

Risikopræmien fortsætter trods ingen forsyningsforstyrrelser endnu

Selvom der ikke er nogen umiddelbare forsyningsforstyrrelser, indpriser markederne stadig en geopolitisk risikopræmie.

Giovanni Staunovo fra UBS udtalte: "Den geopolitiske risikopræmie er begyndt at aftage i betragtning af fraværet af forsyningsforstyrrelser. Men så længe konfliktens udfald forbliver usikkert, vil markedsdeltagerne fortsætte med at indrømme risiciene. Priserne vil sandsynligvis forblive volatile på kort sigt."

Alle øjne rettet mod Hormuzstrædet — Selv trusler kan ændre priserne

Ole Hansen fra Saxo Bank udtalte: "Alle øjne er fortsat rettet mod Hormuzstrædet og om Iran vil forsøge at forstyrre tanktrafikken." Han tilføjede: "Priserne kan stige, selv uden egentlige afbrydelser, hvis truslerne er tilstrækkelige til at forsinke forsendelserne."

Goldman Sachs forudsagde i en søndagsrapport, at Brent-olieprisen midlertidigt kunne nå 110 dollars pr. tønde, hvis halvdelen af trafikken på strædet blev afbrudt i en måned, og at udbuddet ville forblive 10 % lavere i de følgende 11 måneder.

Goldmans basisscenarie antager dog, at der ikke er nogen større forstyrrelser på grund af globale bestræbelser på at undgå en alvorlig forsyningskrise.

Iran kan betale en økonomisk pris for at lukke strædet

Sughanda Sachdeva fra SS WealthStreet bemærkede, at strædet er afgørende for Irans olieeksport – en vigtig indtægtskilde. En langvarig lukning kan forårsage betydelig økonomisk skade for Iran og gøre det til et "tvægægget sværd".

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, opfordrede Kina til at afholde Iran fra at lukke strædet med den begrundelse, at "Kina er stærkt afhængig af Hormuzstrædet for olieimport."

Kina er Irans største oliekunde og opretholder venskabelige forbindelser med Teheran.

Iran antyder militær mulighed, beslutningen ligger hos det nationale sikkerhedsråd

Irans udenrigsminister udtalte søndag, at landet "forbeholder sig alle muligheder for at forsvare sin suverænitet", efter at USA bombede tre atomkraftværker.

Iranske statsmedier rapporterede, at parlamentet godkendte et forslag om at lukke strædet, selvom den endelige beslutning ligger hos Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Globale økonomiske konsekvenser kan være alvorlige

Lukning af det smalle stræde mellem Iran og Oman kan få katastrofale konsekvenser for den globale økonomi. Ifølge den amerikanske energimyndighed passerede omkring 20 millioner tønder om dagen gennem strædet i 2024 – omkring 20 % af det globale forbrug.

Både Goldman Sachs og Rapidan Energy forudser, at oliepriserne kan overstige 100 dollars pr. tønde, hvis strædet lukkes i længere tid. JP Morgan mener dog, at sandsynligheden er lav, og ser en sådan handling som en krigshandling fra et amerikansk perspektiv.

Rubio kaldte ideen om at lukke strædet for "økonomisk selvmord" for Iran, givet landets afhængighed af denne rute for olieeksport.

Irans olieeksport i fare – Kina ville blive hårdest ramt

Iran er den tredjestørste OPEC-producent med en produktion på 3,3 millioner tønder om dagen. Ifølge Kpler-data eksporterede landet 1,84 millioner tønder om dagen sidste måned, primært til Kina.

Matt Smith, ledende olieanalytiker hos Kpler, udtalte til CNBC: "Det ville være selvforskyldt skade - lukning af strædet ville stoppe olieeksporten til Kina og dermed afskære en større indtægtsstrøm."

Den amerikanske femte flåde er i alarmberedskab, reaktionen forventes at være bred

Udenrigsminister Rubio bekræftede, at USA har flere muligheder for at reagere på ethvert iransk forsøg på at lukke strædet.

"Virkningen vil skade andre økonomier mere end vores. Det ville være en massiv eskalering, der kræver en reaktion – ikke kun fra os, men også fra andre magter," sagde han.

Den amerikanske femte flåde, der er baseret i Bahrain, har til opgave at beskytte den kommercielle sejlads i Golfen. Mange oliehandlere mener, at flåden hurtigt kan imødegå ethvert iransk forsøg på at blokere strædet.

Bob McNally, grundlægger af Rapidan Energy og tidligere energirådgiver for præsident George W. Bush, advarede dog om, at markedet muligvis undervurderer risikoen.

"Vi mener, at Iran kan forstyrre skibsfarten i strædet i langt længere tid, end markederne forventer – uger eller endda måneder, ikke bare timer eller dage," sagde McNally.

Den amerikanske dollar steg mandag, da bekymrede investorer søgte sikre aktiver, selvom begrænsede bevægelser tyder på, at markederne stadig afventer Irans reaktion på amerikanske angreb på landets atomkraftanlæg, som har øget spændingerne i Mellemøsten.

Teheran: Amerikanske angreb udvider listen over legitime mål

Iran sagde mandag, at de amerikanske angreb på landets atomanlæg havde udvidet listen over legitime militære mål. Det beskrev også præsident Donald Trump som en "gambler" for at slutte sig til Israels militære kampagne mod Den Islamiske Republik.

Store bevægelser på oliemarkederne

Oliemarkederne oplevede den mest markante bevægelse, hvor råoliepriserne nåede femmåneders højder, før de faldt senere på dagen. Dollaren steg med 1% mod den japanske yen til 147,450, det højeste niveau siden 15. maj.

Oliepriser og forholdet mellem dollar og yen

Analytikere fra Bank of America bemærkede, at USD/JPY-kursen kan stige igen, hvis oliepriserne forbliver høje. De påpegede, at Japan importerer næsten al sin olie – over 90 % heraf fra Mellemøsten – mens USA er relativt selvforsynende med energi.

Euro, pund og andre valutaer

Euroen klarede sig en smule bedre med et fald på kun 0,2 % til 1,14965 dollars og forblev uændret, efter at foreløbige PMI-data for eurozonen viste, at regionens økonomi gik i stå for anden måned i træk i juni.

Positive britiske data havde ringe effekt på det britiske pund, som lå på 1,34385 dollars, et fald på 0,1 %. I mellemtiden ramte den risikofølsomme australske dollar et måneds lavpunkt med et fald på 0,52 % til 0,64180 dollars. Den newzealandske dollar faldt med 0,68 % til 0,5926 dollars.

Amerikansk dollarindeks stiger midt i markedsusikkerhed

Det amerikanske dollarindeks, der følger den amerikanske dollar mod seks store valutaer, steg med 0,15 % til 99,065.

Carol Kong, valutastrateg hos Commonwealth Bank of Australia, sagde, at markedet er i en "afventende" tilstand med hensyn til Irans reaktion. Hun bemærkede, at den største bekymring er konfliktens inflationsmæssige virkning snarere end dens økonomiske omkostninger.

"Valutamarkederne er gidsler for Irans, Israels og USA's udtalelser og handlinger. Risiciene hælder tydeligvis mod sikre valutaer, hvis konflikten eskalerer," sagde hun.

Iran truer med at lukke Hormuzstrædet

Iran lovede at forsvare sig selv, efter at USA havde kastet 14.000 kg tunge bunkerbomber på bjerget over landets atomkraftværk i Fordow. Amerikanske ledere opfordrede Teheran til at træde tilbage, da der brød antikrigsprotester ud i nogle amerikanske byer.

Som en stærk trussel mod Vesten godkendte Irans parlament et forslag om at lukke Hormuzstrædet, som omkring en fjerdedel af de globale olieleverancer passerer igennem. Strædet ligger mellem Iran, Oman og De Forenede Arabiske Emirater.

Dollar genvinder sin rolle som sikker havn trods årligt fald

Mens dollaren har genvundet sin rolle som et sikkert tilflugtssted midt i geopolitisk risiko, tyder den relativt begrænsede bevægelse på forsigtig investoradfærd.

Dollaren er faldet med 8,6 % i år over for de vigtigste valutaer på grund af økonomisk usikkerhed udløst af Trumps handelspolitik og bekymringer over den amerikanske vækst, hvilket har presset investorer mod alternativer.

Markederne afventer Powells vidneudsagn

Opmærksomheden vender sig også mod Fed-formand Jerome Powells halvårlige vidneudsagn til Kongressen.

George Vessey, chefstrateg for valutamarkedet hos Convera, udtalte: "Midt i skarp politisk splittelse forventes Powell at understrege Feds uafhængighed og gentage, at enhver rentebeslutning vil være fuldstændig dataafhængig."

Obligationsmarkedet fortæller en anden historie om en sikker havn

Trods eskalerende geopolitiske spændinger har det amerikanske obligationsmarked – en vigtig indikator for sikker havn – vist en usædvanlig afdæmpet reaktion.

Typisk skubber globale kriser investorer mod amerikansk statsgæld, men Danske Banks Kundby Nielsen mener, at obligationsreaktionen er uklar på grund af handelsunderskud, toldsatser og sandsynligheden for øget obligationsudbud som følge af ekspansiv finanspolitik.

Global handelskrig øger den finansielle risiko

Den finansielle risiko stiger også midt i den globale handelskrig. Med fristen den 9. juli, der markerer afslutningen på den midlertidige toldfritagelse, truer USA med at indføre told på op til 50 % på de fleste importvarer fra Den Europæiske Union.

Uden krigen ville dollaren have fortsat med at falde

Thierry Wizman og Gareth Berry, strateger hos Macquarie Bank, skrev i et klientnotat den 20. juni – forud for de amerikanske angreb på Iran – at dollaren sandsynligvis ville være faldet yderligere uden konflikten.

De nævnte ugunstige nyheder om amerikanske toldsatser og relativt robuste data uden for USA som årsager til den forventede svaghed.

Store satsninger mod dollaren

Bank of Americas strateger bemærkede også, at investorerne er stærkt positioneret til en svagere dollar, hvilket vil give momentum til eventuelle nedadgående bevægelser.

Ifølge bankens undersøgelse af globale fondsforvaltere den 16. juni var korte dollarpositioner den tredjemest omtalte handel – selvom undersøgelsen blev udført før den amerikanske intervention i konflikten i Mellemøsten.