Trods Den Europæiske Unions offentlige løfte om at afbryde energibåndene med Moskva, viser nye data, at EU-havne forblev den største køber af Ruslands flagskibsprojekt for flydende naturgas i Arktis i hele 2025.

En analyse af skibssporingsdata fra Kpler, offentliggjort torsdag af den ikke-statslige organisation Urgewald, viser, at EU-terminaler håndterede 76,1% af den samlede eksport fra Yamal LNG-anlægget sidste år, hvilket genererede anslåede indtægter på omkring 7,2 milliarder euro (8,4 milliarder dollars) for Kreml.

Disse resultater kommer i en tid, hvor Den Europæiske Union forbereder sig på at implementere et gradvist forbud mod russisk LNG, der skal træde i kraft fuldt ud i 2027. Dataene tyder dog på, at overgangen fortsat går langsomt.

I 2025 tegnede Yamal LNG sig for 14,3 % af EU's samlede globale LNG-import, hvilket betyder, at omtrent hvert syvende LNG-tankskib, der ankommer til europæiske havne, stammede fra det sibiriske projekt.

Arktisk skrøbelighed og det europæiske smuthul

Yamal LNG-projektet ligger dybt inde i Ruslands Arktis og er en hjørnesten i præsident Vladimir Putins strategi om at udvide Ruslands andel af det globale marked for superkølet brændstof. Projektet står dog over for en kritisk logistisk flaskehals, da det er afhængigt af en højt specialiseret flåde på kun 14 isklassetankskibe, kendt som Arc7-fartøjer, der er i stand til at navigere på den frosne Nordøstlige Sørute.

I betragtning af flådens lille størrelse og unikke karakter afhænger projektets kommercielle levedygtighed af at holde disse skibe på de kortest mulige ruter. Ved at losse last i europæiske havne som Zeebrugge i Belgien eller Montoir-de-Bretagne i Frankrig kan tankskibene hurtigt vende tilbage til Arktis for at blive omlastet. Denne funktion beskrives som en "logistisk lunge", der giver Rusland mulighed for at opretholde høje eksportmængder, som ville være umulige, hvis skibene blev tvunget til at foretage månedslange rejser til asiatiske markeder.

Sebastian Roeters, sanktionsforkæmper hos Urgewald, udtalte: "Mens Bruxelles fejrer aftaler, der sigter mod at udfase russisk gas, fortsætter vores havne med at fungere som den logistiske lunge for Ruslands største LNG-terminal. Vi er ikke bare kunder, men den kritiske infrastruktur, der holder dette flagskibsprojekt i live."

Regionale importknudepunkter og shipping-rygraden

Frankrig blev det primære indgangspunkt for Yamal LNG i 2025. I alt 87 skibe leverede 6,3 millioner tons gas til de franske havne i Dunkerque og Montoir, hvilket repræsenterer omkring 42 % af Yamals samlede eksport til EU.

Belgiens Zeebrugge-terminal rangerede som nummer to som den travleste havn med 58 skibe – mere end de 51 skibe, der ankom til alle kinesiske havne tilsammen i samme periode.

Den logistiske rygrad i denne handel er fortsat i vid udstrækning i vestlige hænder. To rederier - det britiske Seapeak og det græskbaserede Dynagas - kontrollerer 11 af de 14 Arc7-tankskibe, der i øjeblikket betjener Yamal-projektet. Tilsammen transporterede de to virksomheder mere end 70 % af de mængder, der var bestemt for EU sidste år.

Bredere implikationer for industri og geopolitik

Den fortsatte strøm af russisk LNG kommer på et følsomt tidspunkt for Europas energisikkerhed. Mens EU's 14. sanktionspakke, der blev vedtaget i 2024, forbød omladning af russisk gas til tredjelande via EU-havne, forbød den ikke import til indenlandsk forbrug inden for blokken.

Energianalytikere mener, at 2026 vil blive et afgørende år for det globale marked, da store mængder af nye forsyninger fra USA og Qatar forventes at komme online, hvilket potentielt kan mindske prisvolatiliteten, der har gjort det så vanskeligt at erstatte russisk gas.

Urgewald advarer dog om, at medmindre EU handler for at forhindre, at Arc7-flåden overføres til såkaldte "skyggeflåde"-strukturer, når de nuværende charterkontrakter udløber, kan Rusland finde måder at omgå det fulde forbud, der er planlagt til 2027.

"Vi må handle nu for at bruge vores indflydelse," tilføjede Roeters. "Den Europæiske Union og Storbritannien skal sikre, at Arc7-flåden ikke falder i de forkerte hænder inden årets udgang."

Europa-Kommissionen har bedt medlemslandene om at indsende energidiversificeringsplaner senest den 1. marts 2026, der beskriver, hvordan de har til hensigt at erstatte de resterende mængder russisk gas. Mens Spanien registrerede et kraftigt fald på 33 % i importen af Yamal i løbet af 2025, er EU's samlede afhængighed fortsat betydelig, hvilket understreger vanskeligheden ved at balancere energisikkerhed med geopolitiske mål.

Amerikanske aktieindeks steg i fredagens handel efter offentliggørelsen af den månedlige jobrapport, da investorerne vurderede dens konsekvenser for Federal Reserves politik.

Data offentliggjort tidligere i dag viste, at den amerikanske økonomi kun skabte 50.000 job i december, hvilket er under markedets forventninger på 73.000, mens arbejdsløshedsprocenten faldt til 4,4 %.

Separat afholder den amerikanske højesteret i dag en høring for at gennemgå lovligheden af de toldsatser, som Trump-administrationen indførte i april.

I denne sammenhæng sagde den amerikanske finansminister, Scott Bessent, at Washington ville være i stand til at udligne eventuelle tabte toldindtægter, hvis retten traf afgørelse imod foranstaltningerne.

I mellemtiden opfordrede Steven Miran, embedsmand i Federal Reserve, til rentesænkninger på i alt 150 basispoint i år med den begrundelse, at et sådant skridt er nødvendigt for at støtte arbejdsmarkedet.

I markedshandlen steg Dow Jones Industrial Average med 0,6% eller 271 point til 49.537 klokken 17:21 GMT. Det bredere S&P 500 steg med lige under 0,6% eller 42 point til 6.964, mens Nasdaq Composite steg med 0,7% eller 170 point til 23.650.

Kobberpriserne fortsætter med at stige og forlænger deres optur, da metalmarkederne nærmer sig en fjerde ugentlig stigning i træk. Denne fremgang afspejler en kombination af et stramt globalt udbud, stabile forventninger til efterspørgsel knyttet til overgangen til elektrificering og fornyet investorinteresse i basismetaller.

Selvom nogle købere trækker sig tilbage på rekordniveauer, forbliver den bredere markedstendens positiv, hvilket holder kobber i fokus for handlende, producenter og langsigtede investorer.

Dette skridt kommer på et tidspunkt, hvor kobber ikke længere blot ses som et traditionelt industrielt metal, men i stigende grad som et strategisk aktiv knyttet til elbiler, vedvarende energi, opgraderinger af elnettet og globale infrastrukturplaner. I takt med at priserne stiger, stiller markedsdeltagerne centrale spørgsmål: hvorfor stiger kobber nu, hvem køber, og hvor kan priserne bevæge sig hen næste gang?

Nedenfor er en klar og investororienteret oversigt over det fulde billede.

Kobberpriser i dag og den ugentlige markedsudvikling

Kobberpriserne er blevet handlet højere i de seneste sessioner, hvilket har ført metalmarkederne mod en fjerde ugentlig stigning i træk. På tværs af globale børser steg benchmark-kobberkontrakter, da investorerne reagerede på en blanding af udbudsbegrænsninger og langsigtet optimisme omkring efterspørgslen.

På London Metal Exchange er kobberpriserne forblevet tæt på flerårige højder, understøttet af stærk spekulativ interesse og faldende synlige lagre. Futuresmarkederne indikerer, at handlende øger deres positioner i forventning om yderligere stigning, på trods af at kortsigtet profithjemtagelse er ved at vise sig på forhøjede niveauer.

Markedskommentarer har fremhævet metalsektorens styrke mere bredt og knyttet præstationer til strukturelle drivkræfter såsom AI-relateret efterspørgsel, rene teknologier og stigende forsvarsrelateret industriel aktivitet midt i højere globale militærudgifter.

Hvorfor kobberpriserne stiger trods forhøjede niveauer

Trods den kraftige stigning i det seneste år er kobberprisen fortsat intakt. Selvom dette kan virke overraskende, er der flere forstærkende faktorer, der fortsat understøtter priserne.

For det første er den globale kobberforsyning fortsat begrænset. Mange store miner står over for faldende malmkvaliteter, stigende omkostninger og øgede driftsmæssige udfordringer. Samtidig tager det årevis at udvikle nye projekter, og investeringerne har endnu ikke helt indhentet den forventede fremtidige efterspørgsel.

For det andet fortsætter efterspørgslen i forbindelse med energiomstillingen med at vokse støt. Kobber er afgørende for elbiler, ladeinfrastruktur, solpaneler, vindmøller og elnet. Et elbil bruger cirka tre til fire gange mere kobber end en konventionel forbrændingsbil.

For det tredje er finansielle investorer vendt tilbage til metalmarkederne som en hedge mod inflation og risici i forsyningskæden. Med renteforventningerne, der stabiliserer sig på tværs af større økonomier, strømmer kapital igen ind i råvarer.

Kinas rolle i kobberopsvinget

Kina er fortsat verdens største forbruger af kobber og tegner sig for mere end halvdelen af den globale efterspørgsel. Den seneste udvikling viser, at nogle kinesiske industrikøbere midlertidigt har trukket sig tilbage, efter at priserne nåede rekordhøjder, et almindeligt mønster under sådanne forhold.

Når priserne stiger hurtigt, udsætter producenterne ofte køb, mens de venter på potentielle korrektioner. Denne adfærd afspejler snarere udsættelse end et forsvinden af efterspørgslen.

Afgørende er det, at den globale efterspørgsel forbliver stærk nok til at understøtte priserne selv med denne midlertidige afmatning fra Kina. Analytikere bemærker også, at lagerniveauerne i Kina ikke er for høje, og enhver forbedring i bygge- eller fremstillingsaktiviteten kan hurtigt genoplive en stærk købsinteresse.

Denne balance mellem forsigtige køb og et stramt udbud er med til at forklare, hvorfor priserne er forblevet robuste snarere end at gennemgå en kraftig korrektion.

Udsigter til kobberpris og analytikernes synspunkter

På mellemlang til lang sigt forventer mange banker og forskningsinstitutioner, at kobberpriserne vil forblive høje. Prognoserne varierer, men flere troværdige fremskrivninger peger på en kobberhandel på mellem 9.500 og 11.000 dollars pr. ton i de kommende år.

Nogle langsigtede scenarier tyder på endnu højere niveauer i anden halvdel af årtiet, hvis udbuddet fortsætter med at halte efter efterspørgslen drevet af elektrificering og udbygning af digital infrastruktur.

Denne optimisme er forankret i den opfattelse, at kobberefterspørgslen ikke længere er udelukkende cyklisk, men i stigende grad strukturel. Elnet kræver modernisering, kapaciteten inden for vedvarende energi udvides, elbiler vinder markedsandele, og alle disse tendenser er kobberintensive.

Som følge heraf er kobber blevet en del af bredere investeringsnarrativer omkring kunstig intelligens, da analytikere forbinder efterspørgslen efter metaller med datacentre, automatisering og smart infrastruktur.

Kobberpriser og lagertendenser

Lave lagerniveauer er fortsat en af de stærkeste søjler, der understøtter kobberpriserne. Lagerbeholdningerne på de store børser er stadig tæt på historisk lave niveauer i forhold til det globale forbrug.

Sådanne stramme lagre betyder, at selv mindre forsyningsforstyrrelser, hvad enten det skyldes vejrbegivenheder, strejker eller logistiske problemer, kan udløse kraftige prisbevægelser.

Dette miljø tilskynder også finansielle investorer til at opretholde lange positioner, hvilket forstærker den opadgående momentum i markedet.

Sådan læser handlende kobberdiagrammer

Fra et teknisk perspektiv peger analytikere på dannelsen af stærke støttezoner nær de seneste udbrudsniveauer, mens modstanden fortsat er koncentreret omkring rekordhøjder. Momentumindikatorer tyder på, at selvom perioder med konsolidering eller afkøling er mulige, forbliver den bredere tendens opadgående.

Som følge heraf er mange handlende afhængige af disciplinerede risikostyringsstrategier, samtidig med at de fortsætter med at udnytte de opadrettede muligheder, som kobbermarkedet tilbyder.

Oliepriserne steg fredag, drevet af bekymringer om potentielle forstyrrelser i den iranske produktion, sideløbende med fortsat usikkerhed omkring olieforsyningen fra Venezuela.

Brent-råoliefutures steg med 50 cent eller 0,8% til 62,49 dollars pr. tønde klokken 13:59 GMT, mens amerikansk West Texas Intermediate (WTI) råolie steg med 51 cent eller 0,9% til 58,27 dollars pr. tønde.

Begge benchmarks viste stigninger på mere end 3% torsdag efter to på hinanden følgende fald. På ugentlig basis er Brent på vej mod stigninger på omkring 3%, mens WTI er steget med omkring 1,8%.

Oli Hansen, chef for råvarestrategi hos Saxo Bank, udtalte, at "protesterne i Iran ser ud til at tage fart, hvilket får markederne til at bekymre sig om potentielle forsyningsforstyrrelser."

Civile uroligheder i Iran, en stor olieproducent i Mellemøsten, kombineret med bekymringer om, at krigen mellem Rusland og Ukraine kan smitte af på russisk olieeksport, har øget bekymringen over de globale forsyningsforhold.

Samtidig er Det Hvide Hus planlagt til at afholde et møde fredag med olieselskaber og handelshuse for at drøfte venezuelanske olieeksportaftaler.

Den amerikanske præsident Donald Trump har krævet, at Venezuela giver USA fuld adgang til landets oliesektor, blot få dage efter anholdelsen af Venezuelas præsident Nicolás Maduro lørdag. Amerikanske embedsmænd har bekræftet, at Washington vil overtage kontrollen over Venezuelas oliesalg og -indtægter på ubestemt tid.

Den amerikanske oliegigant Chevron konkurrerer sammen med globale handelshuse som Vitol og Trafigura og andre firmaer om at indgå aftaler med den amerikanske regering om at markedsføre op til 50 millioner tønder olie, der er oplagret af Venezuelas statsejede olieselskab PDVSA, under en streng olieblokade, der har inkluderet beslaglæggelse af fire olietankskibe, ifølge to kilder.

Tina Teng, markedsanalytiker hos Moomoo ANZ, sagde, at "markedet i de kommende dage vil fokusere på resultatet af disse samtaler for at bestemme, hvordan den lagrede venezuelanske olie skal sælges og leveres."

I Iran rapporterede internetovervågningsgruppen NetBlocks torsdag om et landsdækkende internetafbrydelse, da protesterne fortsatte i hovedstaden Teheran og større byer som Mashhad og Isfahan, midt i stigende vrede over forværrede økonomiske forhold.

I en separat udvikling meddelte det russiske militær fredag, at det havde affyret et hypersonisk Oreshnik-missil mod mål i Ukraine, herunder energiinfrastruktur, der understøtter Ukraines militærindustrielle kompleks, ifølge en erklæring fra Ruslands forsvarsministerium.

Trods disse udviklinger bemærkede Haitong Futures, at de globale olielagre stiger, og at overskudsudbuddet fortsat er den dominerende faktor, der sandsynligvis vil begrænse gevinsterne. Virksomheden tilføjede, at medmindre Iran-relaterede risici eskalerer yderligere, vil opsvinget sandsynligvis forblive begrænset og vanskeligt at opretholde.