Kobberpriserne steg en smule mandag, understøttet af en svagere amerikansk dollar, et fald i lagrene registreret på London Metal Exchange (LME) og håb om stærkere importefterspørgsel fra Kina i denne måned.

Den tremåneders benchmarkkontrakt for kobber på LME steg med 0,1 % til 9.902,50 dollars pr. ton klokken 09:47 GMT.

Importappetit fra Kina, verdens største forbruger, understøttede også markedet, hvor Yangshan-kobberpræmien steg med 1,8 % til 58 dollars pr. ton – det højeste niveau i tre måneder. Den kinesiske yuan steg til et uges højdepunkt i forhold til den amerikanske dollar, hvilket gjorde metaller i dollarpris mere attraktive for kinesiske købere.

Kinas import af ubearbejdet kobber nåede 425.000 tons i august, hvilket er et fald fra juli, men højere end året før. Importen af kobberkoncentrater steg til 2,76 millioner tons, det højeste niveau i fire måneder. Analytikere hos ANZ bemærkede i en rapport: "Faldende behandlingsafgifter har ikke formået at dæmpe Kinas appetit på kobberkoncentrater. Gunstig importparitet og forventninger om en svagere indenlandsk produktion vil sandsynligvis holde importen af raffineret kobber stærk i september."

I mellemtiden faldt Kinas samlede eksportvækst til det laveste niveau i seks måneder i august, mens importen steg med 1,3 % sammenlignet med 4,1 % i juli.

LME-kobberlagrene var på 155.825 tons, hvoraf 2.125 tons var blevet trukket tilbage på tværs af flere lokationer og en ny annullering på 8.500 tons i Sydkorea, ifølge daglige børsdata.

Andre basismetaller:

Aluminium steg med 0,7 % til 2.618,50 dollars pr. ton, efter at de tilgængelige lagre i LME-lagre faldt til 442.425 tons - det laveste niveau siden slutningen af juli - efter nye annulleringer på 32.000 tons i Malaysia.

Zink steg med 0,1% til 2.864,00 dollars pr. ton.

Bly steg med 0,4% til 1.992,50 dollars pr. ton.

Tin steg med 0,5% til 34.345,00 dollars pr. ton.

Nikkel steg med 0,6% til 15.315 dollars pr. ton.

Bitcoin holdt sig stort set stabilt omkring $111.000-mærket mandag i en ustabil handel, da kryptomarkederne viste en afdæmpet reaktion på de voksende forventninger om, at den amerikanske centralbank vil sænke renten i næste uge.

Verdens største kryptovaluta steg sidst med 0,3% til $111.164,6 kl. 02:40 Eastern Time (06:40 GMT).

Bitcoin faldt med mere end 6% i løbet af den seneste måned og udslettede dermed sine gevinster efter at have nået rekordhøjder over $124.000 i midten af august.

Rentenedsættelsesvæddemål skaber ikke nyt momentum

Disse begrænsede bevægelser kom på trods af stigende markedsforventninger om, at Fed vil sænke renten med mindst 25 basispoint på mødet den 17. september, hvor nogle analytikere peger på muligheden for en større rentesænkning på 50 basispoint.

Fredagens amerikanske jobrapport viste en kraftig opbremsning i ansættelserne og en stigning i arbejdsløsheden til 4,3 % i august, hvilket styrkede satsningen på lempelse af den økonomiske politik.

De globale markeder reagerede generelt med optimisme: Aktier tog fart, renterne på amerikanske statsobligationer faldt til det laveste niveau i fem måneder, og guld fortsatte sin optur. Alligevel tilføjede den politiske udvikling i lande som Japan og Frankrig et element af forsigtighed til risikosentimentet.

Likviditetsbaggrund og inflationsdata i fokus

Forbedrede globale likviditetsforhold, typisk understøttende for risikofyldte aktiver som kryptovalutaer, forventes under en lempeligere pengepolitik. Investorerne er dog fortsat forsigtige forud for vigtige amerikanske inflationsoplysninger - forbrugerprisindekset (CPI) og producentprisindekset (PPI) - som kan have en større indflydelse på Feds beslutning.

Virksomhedsudviklinger

På den institutionelle side afslørede den japanske hoteloperatør Metaplanet Inc (3350.TYO) mandag, at den havde købt 136 Bitcoin til en værdi af cirka 15,2 millioner dollars til en gennemsnitspris på 111.783 dollars pr. mønt.

Opkøbet øgede virksomhedens samlede beholdning til 20.136 BTC, hvilket cementerede dens position blandt de største virksomhedsejere af digitale aktiver.

Virksomhedens aktiekurs faldt dog, da investorer udtrykte skepsis over for sådanne aggressive strategier for treasury management.

Oliepriserne steg med mere end én dollar mandag og genvandt dermed noget af sidste uges tab, efter at OPEC+ annoncerede en mere begrænset produktionsstigning end forventet, mens frygten for muligheden for yderligere sanktioner mod russisk råolie voksede.

OPEC+ signalerede planer om en yderligere produktionsforhøjelse startende i oktober, selvom mængden var mindre end nogle analytikere havde forventet. Reuters havde tidligere på måneden rapporteret, at medlemmerne overvejede endnu en runde af produktionsforhøjelser.

Ole Hansen, chef for råvarestrategi hos Saxo Bank, udtalte: "Markedet overvurderede tydeligvis stigningen i OPEC+, og i dag ser vi den klassiske reaktion 'sælg rygtet, køb fakta'."

Brent-råolie steg med 1,16 dollars eller 1,8% til 66,66 dollars pr. tønde klokken 08:58 GMT, mens den amerikanske West Texas Intermediate (WTI) steg med 1,09 dollars eller 1,8% til 62,96 dollars.

Begge benchmarks var faldet med mere end 2% fredag efter en svag amerikansk jobrapport, der såede tvivl om efterspørgselsudsigterne, med ugentlige tab på over 3%.

OPEC+, som omfatter Organisationen af Olieeksporterende Lande (OOL) sammen med Rusland og andre allierede, blev søndag enige om at implementere en yderligere produktionsforøgelse fra oktober.

Siden april har OPEC+ gradvist øget produktionen efter år med udbudsnedskæringer, der har til formål at stabilisere oliemarkedet. Den seneste beslutning kommer på trods af risikoen for overudbud i vintermånederne på den nordlige halvkugle.

Produktionen fra de otte OPEC+-medlemmer vil stige med 137.000 tønder om dagen fra oktober. Denne stigning er langt mindre end tidligere stigninger på omkring 555.000 tønder om dagen i september og august og 411.000 tønder om dagen i juli og juni.

Analytikere bemærkede, at effekten kan være begrænset, da nogle medlemmer allerede producerer over kvoten, hvilket betyder, at de højere niveauer kan afspejle tønder, der allerede er på markedet.

Toshitaka Tazawa, analytiker hos Fujitomi Securities, udtalte: "Forventninger om strammere forsyninger som følge af mulige nye amerikanske sanktioner mod Rusland støtter også markedet."

Den amerikanske præsident Donald Trump sagde søndag, at han var parat til at gå over til en anden fase af sanktioner mod Rusland, hvilket markerer hans hidtil klareste signal om planer om at optrappe restriktionerne mod Moskva eller købere af landets olie på grund af krigen i Ukraine.

Frederic Lasserre, chef for global forskning og analyse hos Gunvor, sagde mandag, at nye sanktioner mod russiske oliekøbere kan forstyrre råoliestrømmene.

Rusland iværksatte søndag sit største luftangreb siden krigens begyndelse, hvorved den vigtigste regeringsbygning i det centrale Kyiv blev antændt og mindst fire mennesker dræbt, ifølge ukrainske embedsmænd.

Trump sagde også, at europæiske ledere vil besøge USA mandag og tirsdag for at diskutere måder at løse konflikten på.

I en weekendnotat forudså Goldman Sachs et lidt større olieoverskud i 2026, hvor stigende udbud i Amerika ville opveje nedjusteringer af den russiske produktion og højere global efterspørgsel. Banken forblev uændrede i sine prognoser for Brent/WTI-prisen for 2025 og forventer gennemsnitspriser i 2026 på $56/$52 pr. tønde.

Dollarindekset forblev under pres mandag og holdt sig negativt på 97,7 point, hvilket forlænger den seneste svaghed til niveauer, der ikke er set i flere måneder. Dette fald tilskrives en kombination af markedets forventninger til Federal Reserves politik, politisk pres og den potentielle indvirkning af toldsatser.

Fed og arbejdsmarkedssignaler

Investorerne holder nøje øje med en potentiel rentenedsættelse fra Fed på det kommende møde. Som vist i grafen intensiveredes spekulationerne, efter at de seneste rapporter om ikke-landbrugsjobs (NFP) signalerede en aftagende jobvækst. Juli-data viste en beskeden stigning på 79.000 job, mens august forstærkede afmatningen med kun 22.000 nye job og en stigning i arbejdsløsheden til 4,3 %.

Fed-formand Jerome Powell understregede arbejdsmarkedets betydning i politiske beslutninger. Dette har drevet forventningerne om en rentesænkning på mødet den 16.-17. september, hvor de samlede rentesænkninger forventes at ligge på omkring 151 basispoint inden udgangen af 2026. Selvom Fed forlod renten uændret i juli, indikerede Powell, at en restriktiv politik stadig kan være berettiget, men lod døren åben for rentesænkninger, hvis svagheden på arbejdsmarkedet fortsætter.

Analyse af det amerikanske arbejdsmarked

Diagrammet fremhæver tendenser i nøgleindikatorer - lønudbetalinger uden for landbruget, arbejdsløshedsprocent og gennemsnitlig timeløn versus den amerikanske centralbanks rente. Det viser, at jobvæksten er aftaget kraftigt i de seneste måneder, mens arbejdsløsheden er steget en smule. Disse signaler peger på et svækket arbejdsmarked, hvilket potentielt kan presse Fed i retning af pengepolitiske lempelser.

Splittelser inden for Fed

Fed-embedsmænd er generelt enige om sandsynligheden for rentenedsættelser, men er fortsat uenige om vejen frem. Christopher Waller støttede en rentenedsættelse i september med henvisning til svaghed på arbejdsmarkedet, mens Raphael Bostic, på trods af at han gik ind for en rentenedsættelse i år, understregede, at inflation fortsat er den største risiko. Neel Kashkari anerkendte den voksende kompleksitet i kalibreringen af politikker, mens Charles Evans udtrykte tvivl på grund af toldeffekter.

Politisk pres og toldrisici

Federal Reserves uafhængighed står over for stigende udfordringer fra politisk pres. Offentlig kritik og udnævnelse af allierede til nøgleroller kan presse centralbanken til at være mere lydhør over for administrationens krav, hvilket øger risikoen for hurtigere nedskæringer end forventet.

Toldsatser tilføjer endnu et lag af usikkerhed. Selvom de er politisk tiltalende på kort sigt, kan deres langsigtede effekt være højere forbrugeromkostninger og langsommere økonomisk vækst. En svagere dollar kan øge eksporten, men at flytte produktionen til et andet land er en kompleks og dyr proces, der ikke let kan løses gennem toldsatser alene.

Tekniske udsigter og fremtidsudsigter

Fra et teknisk synspunkt er dollaren fortsat i en skrøbelig position. Som illustreret i grafen, handles DXY-indekset under sine 55-, 100- og 200-dages simple glidende gennemsnit, hvilket forstærker den bredere bearish bias. Et brud under 96,37 (2025-lavpunktet) kan åbne vejen mod støtte ved 95,13 og 94,62.

På opsiden ligger modstanden ved 100,26, efterfulgt af 100,54 og 101,97. Momentumindikatorer afspejler også svagt opadgående potentiale, hvor 14-dages RSI ved 46,90 og ADX (14) ved 10,34 signalerer en svag trend.

Hvad er det næste for markedet?

I de kommende dage vil opmærksomheden rette sig mod centrale amerikanske inflationsdata, herunder forbrugerprisindekset (CPI), producentprisindekset (PPI) og de ugentlige ledighedsansøgninger. Disse rapporter vil give mere klarhed over Feds politiske udvikling.

Dollarens nuværende svaghed stammer fra et samspil mellem økonomiske og politiske kræfter. Mens konsensus peger på fortsat nedadgående kurs, kan den store mængde åbne shortpositioner begrænse omfanget af yderligere fald.